SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 568: Spm., om forskellen i indsatserne for genoptræning, rehabilitering og vedligeholdelsestræning, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 31-05-2022

Enhed: NAERSOM

Sagsbeh.: DEPRBT

Sagsnr.: 2205239

Dok. nr.: 2214363

Folketingets Sundhedsudvalg har den 24. marts 2022 stillet følgende spørgsmål nr.

568 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Marlene Ambo-Rasmussen (V).

Spørgsmål nr. 568:

”Vil

ministeren redegøre for forskellen i indsatserne for genoptræning, rehabilitering

og vedligeholdelsestræning, herunder hvilke objektive kriterier der vægtes i henhold

til om borgeren tilbydes et genoptrænings- rehabiliterings- eller vedligeholdelsestræ-

ningstilbud, herunder bedes ministeren redegøre for i tabelform, hvor mange unikke

personer der tilbydes henholdsvis genoptræning, rehabilitering eller vedligeholdel-

sestræning fordelt per kommune per år i perioden 2016 til 2021.”

Svar:

Jeg skal indledningsvist gøre opmærksom på, at genoptræning, rehabilitering og ved-

ligeholdelsestræning efter serviceloven hører under Social- og Ældreministeriets res-

sort. Der kan henvises til Social- og Ældreministeriets besvarelse af enslydende

spørgsmål, SOU alm. del spørgsmål 323

–

fra den 22. april 2022, hvor der redegøres

for forskellen i indsatserne for genoptræning, rehabilitering og vedligeholdelsestræ-

ning efter serviceloven, og de objektive kriterier i forhold til, hvilke indsatser borge-

ren tilbydes efter serviceloven.

Sundhedslovens regler om genoptræning fremgår af § 84 og § 140, som er udmøntet

i bekendtgørelse

om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstil-

bud efter udskrivning fra sygehus

(BEK nr. 918 22/06/2018). Genoptræningsindsatser,

som varetages i henhold til sundhedsloven er desuden nærmere beskrevet i vejled-

ning

om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner

(VEJ nr.

9538 af 02/07/2018).

Efter sundhedslovens § 84 om genoptræning skal regionerne tilbyde en individuel

genoptræningsplan til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for genop-

træning efter udskrivning fra sygehus. Kommunerne skal herefter, jf. sundhedslovens

§ 140, tilbyde vederlagsfri genoptræning til patienter, der udskrives fra sygehus med

en genoptræningsplan. Kommunen skal følge den lægefaglige vurdering af patientens

genoptrænings- og/eller rehabiliteringsbehov, som er beskrevet i genoptræningspla-

nen. Genoptræningsplanen skal bl.a. angive, om der er behov for almen genoptræ-

ning, genoptræning på specialiseret niveau eller rehabilitering på specialiseret niveau

jf. bekendtgørelsens § 2. Såfremt genoptræningsplanen angiver, at patienten har be-

hov for almen genoptræning efter udskrivning, skal kommunen på baggrund af en

sundhedsfaglig vurdering angive, hvorvidt patienten har behov for genoptræning på

basalt eller avanceret niveau.

I kapitel 4 i vejledning

om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og

regioner

(VEJ nr. 9538 af 02/07/2018) er de forskellige niveauer af genoptræning og

./.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 568: Spm., om forskellen i indsatserne for genoptræning, rehabilitering og vedligeholdelsestræning, til sundhedsministeren

rehabilitering efter sundhedsloven beskrevet. Derudover fremgår kriterierne for,

hvornår en patient har behov for et bestemt niveau af genoptræning. Dette vil altid

bero på en konkret, individuel lægefaglig vurdering af den enkeltes patients behov.

Almen genoptræning - på basalt niveau:

Patienter har typisk enkle og afgrænsede funktionsevnenedsættelser og ingen kom-

plikationer i behandlingsforløbet på sygehus af betydning for funktionsevnen og/eller

genoptræningsindsatsen. Genoptræningsindsatserne varetages primært af ergotera-

peuter og fysioterapeuter og kan foregå i kommunalt regi.

Almen genoptræning - på avanceret niveau:

Patienter har typisk omfattende funktionsevnenedsættelser ofte af betydning for

flere livsområder, herunder eventuelt komplikationer i behandlingsforløbet på syge-

hus af betydning for funktionsevnen og/eller genoptræningsindsatsen. De har behov

for genoptræningsindsatser, der varetages af sundhedspersoner med særlige kompe-

tencer inden for deres fagområde, som primært arbejder med denne specifikke pati-

entgruppe.

Specialiseret genoptræning:

Patienter har typisk komplicerede, omfattende, sjældne og/eller alvorlige funktions-

evnenedsættelser af væsentlig betydning for et eller flere livsområder, herunder

eventuelt alvorlige komplikationer i behandlingsforløbet af betydning for funktions-

evnen og/eller genoptræningsindsatsen. De har behov for genoptræningsindsatser,

der varetages af sundhedspersoner, der kun arbejder med denne specifikke patient-

gruppe og har specialiserede kompetencer inden for deres fagområde, og de har brug

for tæt koordinering af genoptræning, udredning og ambulant sygehusbehandling.

Denne type genoptræningsindsatser samles på sygehuse med den rette ekspertise.

Specialiseret rehabilitering:

Patienter har typisk komplicerede, omfattende, sjældne og/eller alvorlige funktions-

evnenedsættelser af væsentlig betydning for flere livsområder, herunder oftest om-

fattende mentale funktionsnedsættelser. De har behov for både genoptræningsind-

satser og andre rehabiliteringsindsatser, som varetages af autoriserede sundhedsper-

soner og andre fagpersoner med specialiserede kompetencer inden for deres fagom-

råde og med særlige krav til tilrettelæggelse af helhedsorienterede forløb, timing og

organisering. Indsatsen samles på et begrænset antal rehabiliteringstilbud primært

målrettet specifikke patientgrupper eller problemstillinger.

Til den sidste del af spørgsmålet om, hvor mange unikke personer, der tilbydes hen-

holdsvis genoptræning, rehabilitering eller vedligeholdelsestræning fordelt per kom-

mune per år i perioden 2016 til 2021, har Sundhedsministeriet indhentet bidrag fra

Social- og Ældreministeriet i forhold til indsatserne efter serviceloven, samt indhentet

bidrag fra Sundhedsdatastyrelsen til at belyse antallet af udarbejdede genoptræ-

ningsplaner efter sundhedsloven. Sundhedsdatastyrelsen oplyser følgende vedrø-

rende genoptræningsplaner efter sundhedsloven:

”Sundhedsdatastyrelsen

har som bidrag til svaret udtrukket oplysninger fra Landspa-

tientregisteret (LPR) angående genoptræningsplaner jf. sundhedsloven §140.

I LPR findes der oplysninger om, at der er blevet udarbejdet en genoptræningsplan

samt hvilken type plan, der er udarbejdet. Af

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

fremgår det, hvor mange genoptræningsplaner, der er udarbejdet i perioden 2016-

Side 2

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 568: Spm., om forskellen i indsatserne for genoptræning, rehabilitering og vedligeholdelsestræning, til sundhedsministeren

2021 samt hvor mange unikke personer, der er blevet udarbejdet en genoptrænings-

plan til.

Tabel 1 Antal

genoptræningsplaner samt antal unikke personer, der har fået udarbejdet en

genoptræningsplan jf. sundhedslovens § 140, 2016-2021.

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Antal planer 146.882 159.065

168.095 177.249 170.969 176.348

Almen genop-

Antal unikke

træning

133.420 144.280

152.253 160.323 154.819 159.922

personer

Antal planer

28.558

27.341

25.344

24.536

19.901

17.725

Specialiseret

Antal unikke

genoptræning

25.605

23.469

22.207

22.458

18.751

16.783

personer

Antal planer

333

394

452

582

603

541

Specialiseret

Antal unikke

rehabilitering

331

391

452

576

595

539

personer

Kilde: Landspatientregisteret pr. 10. marts 2022, Sundhedsdatastyrelsen.

Note: Opgørelsen er lavet på baggrund af udtræk fra LPR af procedurekoder og forløbskoder for genop-

træning.

For almen genoptræning bruges procedurekoden: ZZ0175X

For specialiseret rehabilitering bruges procedurekoden: ZZ0175Y

For specialiseret genoptræning bruges procedurekoden: ZZ0175V suppleres med personer, der

har en startkode (AWG1) og en stopkode (AWX21). Startkoderne indgår kun, hvis personen ikke

har fået udarbejdet en genoptræningsplan i perioden fra 14 dage før opstart af genoptræningen

og til 60 dage efter start af genoptræningen. Der medregnes kun en genoptræningsplan/start-

kode pr. 14. dag pr. person.

./.

Der er desuden udarbejdet en oversigt over fordelingen per kommune i 2016-2021,

som er vedlagt som bilag.”

Social- og Ældreministeriet oplyser følgende om antallet af personer, som tilbydes

genoptræning, rehabilitering og vedligeholdelsestræning efter serviceloven:

”Sundhedsdatastyrelsen har til Social-

og Ældreministeriet oplyst, at der ikke forelig-

ger opgørelser over personer, der

tilbydes

genoptræning og vedligeholdelsestræning

efter § 86 i serviceloven og rehabilitering efter § 83 a i serviceloven.

./.

Social- og Ældreministeriet kan oplyse, at der alene foreligger opgørelser over modta-

gere af genoptræning og vedligeholdelsestræning efter § 86 i serviceloven og rehabi-

litering efter § 83 a i serviceloven, som fremgår af tabel 1-5 (vedlagt som bilag).

Tabel 1-4 viser antal modtagere af genoptræning og vedligeholdelsestræning efter

servicelovens § 86 pr. kommune i perioden 2016-2020.

Antal modtagere er af Danmarks Statistik opgjort som helårspersoner, hvor for ek-

sempel to personer, der hver har modtaget indsatsen i seks måneder i løbet af året,

tæller som én person.

Opgørelsen er behæftet med usikkerhed. Grundlaget for opgørelsen er månedlige

indberetninger fra kommunerne, og der er varierende dækning for månederne fra

kommune til kommune. Danmarks Statistik opgør således antallet af modtagere som

et gennemsnit for de måneder, som den enkelte kommune har indsendt indberetnin-

ger for, hvorefter der opregnes fra måneds- til årsniveau. For nogle kommuner er an-

Side 3

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 568: Spm., om forskellen i indsatserne for genoptræning, rehabilitering og vedligeholdelsestræning, til sundhedsministeren

tal modtagere i givent år ikke opgjort på grund af manglende indberetning eller usik-

kerhed forbundet med indberetning. Det bemærkes, at der endnu ikke er offentlig-

gjort data over modtagere for 2021.

Tabel 5 i bilaget viser antal modtagere af rehabilitering efter servicelovens § 83 a pr.

kommune i perioden 2019-2020.

Fra og med 2017 har Danmarks Statistik registreret rehabiliteringsforløb. Fra 2019 er

opgørelsesmetoden ændret til antal rehabiliteringsforløb per måned, hvor det for pe-

rioden 2017-2018 var antal rehabiliteringsforløb for hele året. Opgørelsen i 2019-

2020 er derfor ikke sammenlignelig med opgørelsen i 2017-2018.

Antal modtagere er af Danmarks Statistik opgjort som helårspersoner, hvor for ek-

sempel to personer, der hver har modtaget indsatsen i seks måneder i løbet af året,

tæller som én person.

Opgørelsen er behæftet med usikkerhed. Grundlaget for opgørelsen er månedlige

indberetninger fra kommunerne, og der er varierende dækning for månederne fra

kommune til kommune. Danmarks Statistik opgør således antallet af modtagere som

et gennemsnit for de måneder, som den enkelte kommune har indsendt indberetnin-

ger for, hvorefter der opregnes fra måneds- til årsniveau. For nogle kommuner er an-

tal modtagere i givent år ikke opgjort på grund af manglende indberetning eller usik-

kerhed forbundet med indberetning. Det bemærkes, at der endnu ikke er offentlig-

gjort data over modtagere for 2021.”

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Amalie Bækgaard Kristiansen

Side 4