Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2584763_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 31-05-2022
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPSABM
Sagsnr.: 2204913
Dok. nr.: 2200837
Folketingets Sundhedsudvalg har den 23. marts 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
565 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Liselott Blixt (UFG).
Spørgsmål nr. 565:
”Kan
ministeren oplyse størrelsen på det beløb, regionerne er blevet opkrævet og har
betalt for udgifter til administration af Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning for
perioden 2020-2021, og om det er et beløb, der vil blive søgt tilbagebetalt?
Ministeren har som svar af 2/2-22 på SUU, alm. del - spørgsmål 191, oplyst, at regio-
nerne er blevet opkrævet og har betalt et samlet beløb på ca. 42 mio. kr. for admini-
strationsomkostninger i 2019-2020, som vil blive søgt tilbagebetalt.”
Svar:
Til brug for min besvarelse af alm. del spm. 565, har jeg indhentet bidrag fra Danske
Regioner.
Danske Regioner har bl.a. henvist til svaret af 2. februar 2022 på SUU, alm. del spm.
191, hvoraf fremgår, at regionerne er blevet opkrævet og har betalt et samlet beløb
på ca. 42 mio. for administrationsomkostninger i 2019-2020 til Tandlægeforeningens
Tandskadeerstatning.
Herudover har Danske Regioner oplyst, at regionerne i 2021 har opkrævet a-conto-
bidrag, som dækker over et samlet beløb til dækning af både udgifter til administrati-
onsomkostninger og tandskadeerstatninger. Disse samlede aconto betalinger, som er
opkrævet og betalt i 2021, beløber sig til omkring 43,5 mio. Regionerne har på nuvæ-
rende tidspunkt ikke modtaget en endelig årsopgørelse for administrationsomkost-
ninger for år 2021 og det er derfor fortsat ikke muligt at angive en eksakt beløbsstør-
relse for regionernes tilbagebetalingskrav på nuværende tidspunkt.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Sara Breum Müller