SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 562: Spm., om oversendelse af talepapir fra samrådet 22/3-22 om godkendelse og brug af desinfektionsmidler i sundhedssektoren, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt

Sundhedsministeriet

Enhed: ELU

Sagsbeh.: DEPBBM

Koordineret med:

Sagsnr.: 2203808

Dok. nr.: 2167700

Dato: 24-03-2022

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

[Folketinget den 27. januar 2022]

Besvarelse af samrådsspørgsmål Y, Z og Æ

Vil ministeren redegøre for, hvorfor man ikke oplyser

forbrugerne om, hvor farligt ethanol er, og hvad ministeren

konkret vil gøre for, at oplysningerne kommer ud til

forbrugerne? Er ministeren enig i, at når myndighederne

forlanger, at man skal bruge et bestemt produkt, uanset om

det er sundhedsvæsnet eller i øvrigt, så har myndighederne

en oplysningspligt, og at denne ikke er ikke overholdt i

henhold til Det Europæiske Kemikalieagenturs (ECHA)

vurdering af ethanol? Hvorfor skal SSI - og ikke

Miljøstyrelsen der har kompetencerne og kendskab til alle

midler - bestemme, hvad der skal godkendes og bruges af

desinfektionsmidler i sundhedssektoren?

Der henvises i øvrigt til SUU alm. del - spm. 429-443

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt

(V)

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 562: Spm., om oversendelse af talepapir fra samrådet 22/3-22 om godkendelse og brug af desinfektionsmidler i sundhedssektoren, til sundhedsministeren

Vil ministeren redegøre for, hvorfor ministeren holder

fast i et produkt (ethanol), som man har afskaffet i andre

brancher i Danmark (bl.a. i maling og i grafiske farver), og

som er klassificeret som livsfarlig for brugeren, og hvorfor

fastholder ministeren alkoholdesinfektion i

sundhedssektoren, som beviseligt ikke virker efter hensigten,

når der findes et andet og meget mere effektivt og ufarligt

desinfektionsmiddel som HOCL/Bright Water?

Der henvises i øvrigt til SUU alm. del - spm. 429-443.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt

(V)

Æ:

Ministeren udstedte den 15. januar 2021 bekendtgørelse

nr. 42 om forbud mod større forsamlinger og mod adgang til

og restriktioner for lokaler og lokaliteter i forbindelse med

håndtering af covid-19. Af § 9 fremgår indledningsvis, at

fysiske og juridiske personer, herunder offentlige

myndigheder, som har rådighed over lokaler, hvortil

offentligheden har adgang, skal opfylde følgende krav, og i §

9, stk. 1, nr. 5, fremgår: ”5) Der skal være vand og sæbe

eller håndsprit (mindst 70 pct. alkohol) tilgængeligt for

kunder, besøgende og deltagere.” En sådan bekendtgørelse,

som de fleste opfatter som en lov, fungerer i praksis sådan,

at det er forbudt at bruge andre midler, og man afskærer

derfor forbrugerne i det frie valg af desinfektionsmiddel

baseret på viden og afskærer producenterne i at sælge andet

middel, hvilket er konkurrenceforvridende. Vil ministeren

redegøre for lovligheden i at udstede bekendtgørelse 42 af

15. januar 2021 med de åbenlyse konsekvenser, som det har

for forbrugere og producenter?

Der henvises i øvrigt til SUU alm. del - spm. 429-443.

Side 2

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt

(V)

Jeg er blevet bedt om at redegøre for det krav, der har været

om, at der skulle være vand og sæbe eller håndsprit

tilgængeligt for kunder, besøgende eller deltagere en række

steder som led i håndtering af covid-19.

Det vil jeg selvfølgelig gerne. Det er et samråd, jeg har set

frem til, og forberedelsen i ministeriet af samrådet har også

gjort, at vi er blevet klogere undervejs. Det vil jeg forsøge at

redegøre for.

Først vil jeg spole tiden tilbage og redegøre for forløbet. Det

startede i marts 2020, som vi alle ved. Det var på dette

tidspunkt, at der blev stillet krav om, at der skulle være vand

og sæbe eller håndsprit tilgængeligt for kunder eller

besøgende.

I forbindelse med de mange restriktioner, der blev indført i

marts 2020 for at bryde smittekæder, hindre smittespredning

og for at forhindre sundhedsvæsenet i at bryde sammen,

rådgav Sundhedsstyrelsen ministeriet om, at der burde være

let adgang til håndvask og/eller håndsprit. Og

sundhedsmyndighedernes anbefalinger tog udgangspunkt i

den tilgængelige viden på daværende tidspunkt.

Sundhedsstyrelsen oplyser:

Side 3

”Alkoholbaseret hånddesinfektion er både i Danmark og

internationalt anerkendt som det generelt bedst egnede

middel til hånddesinfektion. Der findes flere studier, som

entydigt viser at ethanol i en passende koncentration har

effekt over for SARS-Coronavirus-2. I starten af pandemien

var det udelukkende håndvask og alkoholbaseret desinfektion,

der blev anbefalet til håndhygiejne som led i forebyggelse af

covid-19 både i sundhedsvæsenet og bredt i samfundet. Dette

fremgik af internationale anbefalinger fra eksempelvis WHO

og det Europæiske Center for Forebyggelse og Kontrol af

Sygdomme”.

Kravet om adgang til vand og sæbe eller håndsprit i lokaler,

hvortil offentligheden har adgang stod således på en

sundhedsfaglig anbefaling.

Så går vi lidt længere frem i tiden til efteråret 2020. Her

bliver Sundhedsministeriet gjort opmærksom på, at der kan

være hånddesinfektionsprodukter på markedet, der ikke

indeholder alkohol, men som har samme effekt. Den 12.

januar 2021 anmoder Sundhedsministeriet derfor

Sundhedsstyrelsen om en vurdering af, om det ud fra en

sundhedsfaglig betragtning er muligt at ændre kravet om

adgang til håndsprit til at være adgang til hånddesinfektion,

så det ikke kun behøver at være sprit.

Side 4

Sundhedsstyrelsen oplyser den 15. januar 2021:

”Sundhedsstyrelsen kan derfor fortsat anbefale

alkoholbaserede hånddesinfektionsmidler, da der er bred

viden om denne type hånddesinfektion, effektivitet og

bivirkninger, samt at indgnidningstiden er relativt kort

sammenlignet med andre typer af produkter. Det er dog

muligt at benytte andre produkter end alkoholbaserede til

hånddesinfektion, såfremt produktet har en tilsvarende

dokumenteret effekt.”

Med den nye viden ministeriet blev forelagt, blev kravet om

adgang til vand og sæbe eller håndsprit ændret i foråret 2021

i takt med genåbningen af Danmark. Ordlyden blev ændret

fra ”håndsprit” til ”hånddesinfektion” i langt de fleste

bekendtgørelser, hvor kravet fremgik.

Hensigten var at brede kravet ud til også at omfatte

desinfektionsprodukter, der ikke indeholder alkohol, forudsat

at produkterne havde den samme effekt. På dette tidspunkt

var det med den nye epidemilov jo den relevante

ressortminister, der efter forhandling med mig, udstedte de

relevante bekendtgørelser, som så skulle gennem

Folketingets Epidemiudvalg, hvor de her krav fremgik.

Side 5

Og i foråret 2021 blev produktbetegnelsen ”håndsprit”

ændret til ”hånddesinfektion” i forskellige bekendtgørelser.

Det var den klare intention med ændringen, at

desinfektionsprodukter uden alkohol nu også kunne

anvendes.

Men i de forskellige bekendtgørelser fik man ikke ændret

eftersætningen ”(mindst 70 pct. alkohol)”, hvilket dermed

henviser til, at der må være tale om alkohol. Det betyder, at

det efter ordlyden fortsat de facto var håndsprit, der blev

stillet krav om. Det burde have været ændret, da man

ændrede produktbetegnelsen, fordi det netop var et forsøg på

at rette op på henvisningen til alkohol. Det burde have været

ændret på baggrund af de henvendelser, der var.

Vurderingen i Sundhedsministeriet er derfor nu, at det ikke

kan udelukkes, at kravet kan have været

konkurrenceforvridende i forhold til alternative produkter,

som ikke indeholder alkohol.

Samtidigt vil jeg gerne benytte lejligheden til at vende

tilbage til et skriftligt spørgsmål, som Folketingets

Sundhedsudvalg stillede i maj 2021 om en mulig

konkurrenceforvridning som følge af kravet om adgang til

vand og sæbe eller håndsprit. Det er spørgsmål 1231-1250.

For med det lys, der nu et kastet over problemstillingen, har

svarene ikke været så fyldestgørende. Ikke i hvert fald så

fyldestgørende, som de kunne have været.

Side 6

Det skyldes, at ministeriet dengang ganske enkelt ikke var

opmærksom på de henvendelser, der lå eller den

problemstilling, henvendelserne rejste om en mulig

konkurrenceforvridning, da udvalgsspørgsmålene løb ind i

foråret og blev besvaret i september 2021.

Tilsvarende løb henvendelserne om eventuelt

konkurrenceforvridning ind i ministeriet i en tid, hvor vi stod

med stigende smittetal og med uvished om udviklingen. Det

betød, at man måtte prioritere benhårdt. Det er ikke alle

henvendelser, der er modtaget i ministeriet i den periode,

blev besvaret i den takt, man normalt vil forvente.

Da man fik hul på at få rettet op på formuleringen i

bekendtgørelserne i foråret 2021, blev der ikke præciseret

tilstrækkeligt. Man overså – som jeg nævnte før – at

parentesen med et krav om et mindste indhold på 70 pct.

alkohol skulle have være ændret. Det blev den beklageligvis

ikke.

Så til spørgsmålet om, hvorfor jeg som minister holder fast i

et produkt – ethanol – selvom det ifølge spørgsmålet er

klassificeret livsfarligt for brugeren. Her er jeg nødt til at

anfægte præmissen om, at ethanol skulle være farligt for

forbrugeren at anvende som hånddesinfektion. Jeg vil igen

referere Sundhedsstyrelsen, der oplyser, at det er sikkert og

effektivt. Jeg citerer:

Side 7

”Der er både nationalt og internationalt langvarig erfaring

med brugen af ethanol til hånddesinfektion, og der er

særdeles god evidens for at ethanolbaserede

hånddesinfektionsmidler har god effekt på bekæmpelse af de

fleste typer bakterier, virus og svampe. Sundhedsstyrelsen og

Statens Serum Institut vurderer på den baggrund, at

ethanolbaseret hånddesinfektion er sikker og effektiv”.

Og så til slut spørgsmål Y om, hvorfor vi har rådført os med

Statens Serum Institut og ikke Miljøstyrelsen.

I forhold til de forskellige myndigheders kompetencer kan

jeg oplyse, at Statens Serum Institut er statens ekspert i

epidemier og virologi, og yder rådgivning og bistand på

områder, som vedrører instituttets opgaver. Statens Serum

Institut årelang erfaring og tradition for vurdering af

desinfektionsmidler til brug for sundhedssektoren. Jeg vil

samtidig gerne understrege, at Statens Serum Institut ikke

har bestemt, hvilke desinfektionsmidler, der skal være

adgang til, men alene har rådgivet herom.

Og så vil jeg citere Miljøministeriet, der er ansvarlig for

lovgivningen vedr. biocider, herunder desinfektionsmidler.

Og Miljøministeriet oplyser:

Side 8

”Biocidforordningen er under indfasning i EU, og derfor er

ikke alle biocidprodukter godkendelsespligtige efter

forordningens regler endnu. Indtil da er disse produkter

omfattet af eventuelle nationale regler om godkendelse i de

enkelte medlemsstater.

I Danmark har der ikke været nationale regler om

godkendelse for hånddesinfektionsmidler. Produkter, der

indeholder aktivstoffer, som er under vurdering i EU-

vurderingsprogrammet, og som endnu ikke er EU-godkendt,

kan således markedsføres lovligt uden godkendelse. Det

gælder blandt andet produkter med ethanol. Miljøstyrelsen

har derfor ikke på nuværende tidspunkt godkendt alle

hånddesinfektionsmidler på markedet, og styrelsen har

derfor ikke detailkendskab til alle midler. I takt med at EU-

vurderingen af aktivstofferne til hånddesinfektionsmidler

færdiggøres, vil flere hånddesinfektionsmidler blive

godkendelsespligtige efter biocidforordningen…”

Og ministeriet slutter af med at meddele at,

”…det medfører, at Miljøstyrelsen skal godkende alle

hånddesinfektionsmidler i takt med, at aktivstofferne

godkendes. I dag har Miljøstyrelsen godkendt produkter, der

indeholder bl.a. mælkesyre og…”

det er lidt ude af min

comfort zone i forhold til de her tekniske ting, men

”…isopropanol, men ikke produkter, der indeholder

eksempelvis ethanol og kvarternære ammoniumforbindelser,

fordi disse aktivstoffer endnu ikke er godkendt.”

Side 9

Så til slut vil jeg sige samlet set kunne man have præciseret

hurtigere på de oplysninger, man modtog om

hånddesinfektion.

Tak.

Side 10