Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 25-05-2022
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPKRHJ
Sagsnr.: 2205206
Dok. nr.: 2247091
Folketingets Sundhedsudvalg har den 21. marts 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
556 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 556:
”Ministeren
bedes oplyse, om ministeren overvejer at evaluere på akutberedskabet
for så vidt angår akuthelikoptere?”
Svar:
Den daværende VLAK-regering indgik sammen med Dansk Folkeparti d. 29. juni 2018
aftale om placering af en fjerde akutlægehelikopter i Saltum. Af aftalen fremgår det,
at ”aftalepartierne er desuden enige om at afvente erfaringerne med den fjerde akut-
lægehelikopter, herunder hvordan de fire helikoptere samlet set giver en god dæk-
ning af de områder af landet, hvor der er lang afstand til nærmeste traumecenter, før
der tages stilling til en eventuel flytning af de nuværende akutlægehelikopterbaser”.
Den fjerde akutlægehelikopter, som siden 1. januar 2019 har været operativ fra en
midlertidig base i Aalborg lufthavn, flyttede i september 2021 til den planlagte heli-
kopterbase ved Saltum.
Den fjerde akutlægehelikopter har således været operativ fra sin aktuelle base i un-
der et år, hvorfor det fortsat vurderes at være for tidligt at gøre status på akutlæge-
helikopternes baseplaceringer.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Kristian Horsfeldt Jensen