Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 14-04-2022
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPCEB
Sagsnr.: 2204889
Dok. nr.:
Folketingets Sundhedsudvalg har den 17. marts 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
550 (Alm. del) til sundhedsministeren og beskæftigelsesministeren, som hermed be-
svares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 550:
”Vil ministrene kommentere henvendelsen af 17/1-22
fra Dansk Firmaidræt og den
med-sendte
rapport ”Arbejdspladserne i bevægelse”, jf. SUU alm. del –
bilag 218?
Hvilke overvejelser og initiativer giver henvendelsen og rapporten ministrene anled-
ning til i forhold til at fremme motion og bevægelse på arbejdspladserne, herunder
f.eks. i forhold til SOSU-medarbejdere?”
Svar:
Spørgsmålet besvares på egne og beskæftigelsesministerens vegne.
Motion og bevægelse på arbejdspladsen kan være positive redskaber til at fremme
sundhed og trivsel blandt sine medarbejdere. Dansk Firmaidræt er med til at løfte en
vigtig dagsorden med at udbrede motion og bevægelse på arbejdspladser rundt i lan-
det. Arbejdspladsen er en oplagt arena for bevægelse, og som sundhedsminister støt-
ter jeg op om Dansk Firmaidræts sundhedsfremmende og forebyggende arbejde, som
er med til at styrke den generelle folkesundhed i Danmark.
Erfaringerne fra Dansk Firmaidræts arbejde er spændende og opløftende. Det er rig-
tig positivt, at der ses flere gode eksempler på, hvordan arbejdspladserne kan få be-
vægelse ind som en naturligdel af arbejdsdagen. Det er vigtigt at, at vi tager de gode
eksempler med ind i arbejdet med at finde de gode og virksomme løsninger i forhold
til at fremme sundheden i Danmark.
Det er først og fremmest arbejdsgivernes ansvar at sikre et sundt og sikkert arbejds-
miljø
–
også når det handler om ergonomiske forhold. Det er op til den enkelte ar-
bejdsplads, om man lokalt vil iværksætte tiltag og aktiviteter, som fx motion i arbejds-
tiden.
Det kan hertil bemærkes, at seniorpensionsforligskredsen (S, V, K, DF, RV og LA) har
afsat en årlig ramme på 105 mio. kr. til indsatser, der forebygger nedslidning på min-
dre, private virksomheder. Den 20. april 2022 træder nye regler om puljen i kraft. Det
betyder bl.a., at også mindre offentlige arbejdspladser vil kunne få tilskud til indsat-
ser, der fremmer motion og bevægelse på arbejdspladsen.
Med venlig hilsen