Folketingets Sundhedsudvalg
Holbergsgade 6
DK‐1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Dato: 10‐05‐2022
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPMAD
Sagsnr.: 2204577
Dok. nr.: 2224985
Folketingets Sundhedsudvalg har den 16. marts 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
548 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 548:
”Ministeren bedes oplyse, hvilke behandlingsmuligheder danske patienter med ”ry‐
stesyge” har for behandling i Danmark – og om ministeren mener, at det vil være helt
naturligt at behandle alle ventelistepatienter i Danmark frem for f.eks. Madrid?”
Svar:
Til besvarelse af spm. 548 har jeg indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, der oplyser
følgende:
”Om Essentiel tremor (rystesyge)
Essentiel tremor (ET), også kaldet rystesyge, er en kronisk progredierende tilstand
med rystelser, oftest af øvre kropsdele og hoved/halsregionen, som ikke skyldes an‐
den sygdom, eksempelvis Parkinsons syge. ET er den hyppigste bevægeforstyrrelse og
forekommer stigende med alder og med familiær ophobning. Gennemsnitsalderen
for symptomdebut er 45 år. De fleste personer med ET har milde symptomer, som
kun progredierer langsomt. Nogle patienter oplever middelsvære til svære sympto‐
mer, som kan være invaliderende. Mange patienter lever længe med ubehandlede
symptomer, og søger først læge, når symptomerne progredierer til en grad, som
hæmmer dagliglivet.
Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med en arbejdsgruppe bestående af repræsen‐
tanter fra alle regioner, Dansk Neurokirurgisk selskab, Dansk Neurologisk selskab
samt Dansk Neuroradiologisk Selskab i foråret 2021 udgivet en faglig visitationsret‐
ningsline for behandling af ET med neuromodulation
1
. Af denne visitationsretnings‐
linje fremgår det, at danske patienter med moderat til svær ET kan behandles både
medicinsk eller ved kirurgisk indgreb (neuromodulation) enten ved dyb hjernestimu‐
lation (DBS) eller MR‐guidet fokuseret ultralyd (MRgFUS).
Medicinsk behandling af ET
Medicinsk behandling er første valg i behandling af ET. I første omgang vil den medi‐
cinske behandling bestå af behandling med betablokker. Alternativt vil der også
kunne tilbydes anden medicinsk behandling. Omkring 50 % af de patienter, der sæt‐
1
Se link for behandling af essentiel tremor med neuromodultaion – faglig visitationsretnings‐
linje: https://www.sst.dk/‐/media/Udgivelser/2021/Essentiel‐Tremor/2021‐Visitationsretnings‐
linje‐for‐behandling‐af‐essentiel‐tremor‐med‐neuromodula‐
tion.ashx?la=da&hash=B03519BF457816E9CA655F50DCB84ACF1EFDC3FD