SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 541: Spm. om redegørelse for de offentlige merudgifter, indtægter samt sundhedsmæssige besparelser, hvis afgiften for nikotinprodukter fastsættes tilsvarende afgiften for tobaksprodukter, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 31-03-2022

Enhed: FOST

Sagsbeh.: NISC

Sagsnr.: 2204569

Dok. nr.: 2186400

Folketingets Sundhedsudvalg har den 15. marts 2022 stillet følgende spørgsmål nr.

541 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).

Spørgsmål nr. 541:

”Vil

ministeren redegøre for de offentlige merudgifter, indtægter samt sundheds-

mæssige besparelser, hvis afgiften for nikotinprodukter fastsættes tilsvarende afgif-

ten for tobaksprodukter?”

Svar:

Det er regeringens mål, at ingen børn født i og efter 2010 skal starte med at ryge eller

bruge nikotinprodukter. Herudover skal vi

–

som på alkoholområdet

–

styrke hånd-

hævelsen af reglerne, og der skal bygges oven på handleplanen mod børn og unges

rygning, hvis udmøntning blev vedtaget af et bredt flertal af Folketingets partier i

2020.

31 pct. af de 15-29-årige anvender mindst ét tobaks- eller nikotinprodukt, det vil sige

bruger cigaretter, e-cigaretter, opvarmet tobak og/eller røgfri nikotinprodukter. I

2020 var det 27 pct.

./.

Som det fremgår af svaret på SUU alm. del spm. 1680 (samling 2020-21) er der sund-

hedsskadelige konsekvenser ved brug af nikotinprodukter. Det fremgår bl.a. af Sund-

hedsstyrelsens bidrag i svaret, at nikotin er et stærkt afhængighedsskabende stof, og

at nikotin ifølge WHO kan virke som en tumorpromoter, som er et stof, der stimule-

rer og fremmer tumorer.

På baggrund af den aktuelle viden må det forventes, at der vil være sundhedsmæs-

sige besparelser forbundet med et reduceret forbrug af nikotinprodukter. Det er dog

ikke på nuværende tidspunkt muligt at kvantificere besparelserne nærmere. Det kan i

den forbindelse bemærkes, at der løbende kommer ny viden om de helbredsmæssige

konsekvenser ved brugen af nikotinprodukter og at Vidensråd for Forebyggelse i dag

har gjort

dette kommende notat

tilgængeligt, som bl.a. ser på nikotin ift. hjertekar-

sygdomme, mund- og tandsundhed og graviditet samt fertilitet.

Jeg har til brug for besvarelsen af konsekvenserne for det offentlige provenu ved en

afgiftsstigning for nikotinprodukter svarende til tobaksprodukter indhentet bidrag fra

skatteministeren, som oplyser følgende:

”Folketinget vedtog den 21. december 2021 lov nr. 2616 af 28. december 2021

ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter, momsloven og forskellige andre love

og om ophævelse af lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter og opkræv-

ningsloven.

Loven omfatter blandt andet indførelse af afgift på nikotinprodukter på

5,5 øre pr. mg nikotin med ikrafttrædelse den 1. juli 2022.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 541: Spm. om redegørelse for de offentlige merudgifter, indtægter samt sundhedsmæssige besparelser, hvis afgiften for nikotinprodukter fastsættes tilsvarende afgiften for tobaksprodukter, til sundhedsministeren

Jeg forstår spørgsmålet således, at der spørges til en forhøjelse af afgiften for nikotin-

produkter således, at prisen på en typisk dåse nikotinposer kommer til at svare til pri-

sen for en pakke cigaretter. Prisen på en dåse nikotinposer er forudsat at være ca. 35

kr. før afgiftens indførelse. Den vedtagne afgift vil for en typisk dåse med 20 nikotin-

poser med en koncentration på 8 mg nikotin udgøre ca. 11 kr. (inkl. moms), og der-

med forudsættes prisen med afgift at blive ca. 46 kr., når afgiften overvæltes fuldt ud

i prisen. Det bemærkes, at der er tale om et typeeksempel, da både nikotinkoncen-

trationen og antallet af poser i en dåse varierer. For nikotinposer med en højere niko-

tinkoncentration vil afgiften således være højere, og omvendt. Derudover kan prisen

fx variere på tværs af salgskanaler.

Det lægges til grund, at den gennemsnitlige pris på en pakke med 20 cigaretter er ca.

60 kr. efter virkningen af tobaksafgiftsforhøjelserne i 2020 og 2022. Priserne på ciga-

retter varierer, og der vil således også forekomme pakker med cigaretter, der sælges

billigere end 60 kr. Det bemærkes, at der ikke er en entydig målestok for, hvad der

udgør sammenlignelige forbrugsmængder af cigaretter og nikotinprodukter.

Såfremt afgiften på nikotinprodukter forhøjes til 12,5 øre pr. mg nikotin, vil det inde-

bære en afgift på ca. 25 kr. (inkl. moms) for en typisk dåse nikotinposer, således at

prisen på en typisk dåse nikotinposer kommer til at svare til ca. 60 kr., jf. ovenstående

typeeksempel.

De skønnede provenumæssige konsekvenser ved at forhøje afgiften på nikotinpro-

dukter fra 5,5 til 12,5 øre pr. mg nikotin fremgår af

tabel 1.

Afgiftsforhøjelsen skønnes

blandt andet at medføre øget grænsehandel med nikotinprodukter, herunder risiko

for illegal handel, hvilket er forbundet med tab af afgifts- og momsindtægter. På den

baggrund skønnes adfærdsvirkningerne at medføre en mærkbar reduktion af prove-

nuet. Det bemærkes, at skønnet er behæftet med betydelig usikkerhed.

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved en afgiftsforhøjelse på nikotinprodukter fra 5,5 til 12,5

øre pr. mg nikotin

Mio. kr. (2022-niveau)

Umiddelbart provenu

Provenu efter tilbageløb

Provenu efter tilbageløb og adfærd

2022

2023

185

2024

200

195

2025

210

Varigt

210

205

Anm.: Afrundet til nærmeste 5 mio. kr. Afgiftssatsen forhøjes fra 5,5 til 12,5 øre pr. mg nikotin. Det er forudsat, at afgiftsfor-

højelsen gennemføres pr. 1. juli 2022,

og at ”clean market”-reglen

træder i kraft pr. 1. oktober 2022. Beregningerne er lavet

på baggrund af nikotinposer. Der antages at være 20 poser pr. pakke, og at det gennemsnitlige nikotinindhold i en pose er

8 mg. Det er forudsat, at afgiftsforhøjelsen ikke omfatter nikotinholdige væsker, hvor afgiftsgrundlaget er forskelligt fra af-

giftsgrundlaget for nikotinprodukter. Efter 2025 er det beregningsteknisk forudsat, at provenuet vokser med BNP, hvilket

indebærer en indeksering af afgifterne og realvækst i grundlaget.

Kilde: Skatteministeriet.

Der er mange hensyn, der indgår og skal afvejes ved fastsættelsen af niveauet for af-

giften på nikotinprodukter. Det gælder fx effekten på forbruget samt hensynet til

grænsehandel og illegal handel.

Side 2

Afslutningsvis bemærkes, at afgifterne på nikotinprodukter skal ses i sammenhæng

med de øvrige tiltag, som er vedtaget vedrørende tobak og nikotin.”

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Nikoline Schriver

Side 3