Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 31-03-2022
Enhed: SOA
Sagsbeh.: DEPJBS
Sagsnr.: 2204509
Dok. nr.: 2186749
Folketingets Sundhedsudvalg har den 15. marts 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
535 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 535:
”Vil
ministeren skønne over de provenumæssige virkninger forbundet med at indføre
tilskud, som betinges af, om ens årlige indtægt befinder sig under lavindkomstgræn-
sen, således at ikke blot visse modtagere af overførselsindkomst, men også visse løn-
modtagere kan forventes at blive berettigede til tilskud? Konkret ønskes beregninger
på en model, hvor gabet fra ens årlige indkomst til lavindkomstgrænsen berettiger én
til et beløb, ud af hvilket der kan ydes tilskud til ens udgifter til hhv. a) receptpligtig
medicin, b) tandlæge, c) psykolog, d) fysioterapeut, kiropraktik, fodterapeut, ortopæd
samt e) briller. Skønnene bedes opdelt i umiddelbar virkning, virkning efter skat og
tilbageløb. Endvidere - i det omfang det er muligt at beregne inden for rammerne af
et svar på et udvalgsspørgsmål - bedes ministeren skønne over virkning efter skat, til-
bageløb og adfærd samt skønne over påvirkningen af teoretisk arbejdsudbud. Endelig
bedes de særskilte skønnede udgifter for hver af de a-e nævnte kategorier oplyst.1”
Svar:
De efterspurgte beregninger er af meget kompleks karakter og vil kræve et større for-
arbejde i form af udvikling af et beregningsgrundlag samt inddragelse af en række mi-
nisterier. Det vurderes derfor ikke muligt at besvare spørgsmålet fyldestgørende.
Herudover bemærkes det, at beregningerne vil forudsætte en nærmere konkretise-
ring af modellen bl.a. ift. beløbsstørrelse på det angivne tilskud, ligesom der er store
usikkerheder knyttet til bl.a. de adfærdsændringer, det vil medføre at indføre ind-
komstbetingelser til de nævnte tilskudsordninger.
Der henvises i stedet til tabel 1, hvor de nævnte ordninger er beskrevet, og de regio-
nale udgifter hertil i 2020 fremgår.