Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 29-04-2022
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPLSB
Sagsnr.: 2204371
Dok. nr.: 2230007
Folketingets Sundhedsudvalg har den 11. marts 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
528 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 528:
”Vil
ministeren overveje et nationalt forsøg med hjemmebehandling af patienter med
svær KOL, hvilket vil passe godt ind i den kommende sundhedsreforms målsætning
om mere behandling tæt på hjemmet, og som vil kunne inddrage konklusionerne fra
forsøget ”Outpatients: the future” fra Royal College of Physicians, der både viser for-
bedret livskvalitet for patienterne og betydelige sundhedsøkonomiske besparelser
som konsekvens af færre genindlæggelser?”
Svar:
Til brug for besvarelsen, er der indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, der oplyser
følgende:
”Spørgsmålet
refererer til en udgivelse fra
Royal College of Physicians (RCP)
med tit-
len
The Outpatients: the future
–
adding value through sustainability,
som omfatter
en hovedrapport, samt en supplerende udgivelse, som refererer til en række case-be-
skrivelser. I hovedrapporten beskrives en række generelle anbefalinger til hvordan
den ambulante behandling i UK bør omorganiseres og gentænkes, hvis det i fremti-
den fortsat skal være muligt at tilbyde patienter en behandling af høj kvalitet set i ly-
set af en større efterspørgsel og øgede forventninger til sundhedsvæsenet. Det vur-
deres bl.a., at bedre udnyttelse af teknologiske løsninger kommer til at spille en afgø-
rende rolle, og at det i den forbindelse er vigtigt, at der ikke kun fokuseres på kortsig-
tede besparelser, men snarere på langsigtede fordele for patienterne, befolkningen
og miljøet.
Det projekt som spørgsmålet refererer til, omhandler fjernmonitoreret hjemmerespi-
rator behandling (’remote home ventilator monitoring’) til patienter med kronisk re-
spiratorisk svigt eller insufficiens.
Formålet med projektet var at evaluere de klimamæssige effekter ved at implemen-
tere fjernmonitoreret hjemmerespirator behandling til patienter tilknyttet ’The Lan-
cashire and South Cumbria Long Term Ventilation Service’. Fjernmonitoreringen be-
står af et modem og en software-pakke som tilsluttes hjemmerespiratoren, hvorved
det er muligt via en internet-forbindelse at indsamle data og monitorere patientens
brug af respiratoren i eget hjem. Dette reducerer behovet for ambulante kontroller
eller hjemmebesøg ved et ventilatør-team. Over en 12 måneders periode blev 276
patienter med fx kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) eller neuromuskulær sygdom
evalueret. Alle modtog hjemmebehandling med noninvasiv ventilation (hjemme-NIV).