SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 528: Spm., om ministeren vil overveje et nationalt forsøg med hjemmebehandling af patienter med svær KOL, hvilket vil passe godt ind i den kommende sundhedsreforms målsætning om mere behandling tæt på hjemmet, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 29-04-2022

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPLSB

Sagsnr.: 2204371

Dok. nr.: 2230007

Folketingets Sundhedsudvalg har den 11. marts 2022 stillet følgende spørgsmål nr.

528 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).

Spørgsmål nr. 528:

”Vil

ministeren overveje et nationalt forsøg med hjemmebehandling af patienter med

svær KOL, hvilket vil passe godt ind i den kommende sundhedsreforms målsætning

om mere behandling tæt på hjemmet, og som vil kunne inddrage konklusionerne fra

forsøget ”Outpatients: the future” fra Royal College of Physicians, der både viser for-

bedret livskvalitet for patienterne og betydelige sundhedsøkonomiske besparelser

som konsekvens af færre genindlæggelser?”

Svar:

Til brug for besvarelsen, er der indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, der oplyser

følgende:

”Spørgsmålet

refererer til en udgivelse fra

Royal College of Physicians (RCP)

med tit-

len

The Outpatients: the future

–

adding value through sustainability,

som omfatter

en hovedrapport, samt en supplerende udgivelse, som refererer til en række case-be-

skrivelser. I hovedrapporten beskrives en række generelle anbefalinger til hvordan

den ambulante behandling i UK bør omorganiseres og gentænkes, hvis det i fremti-

den fortsat skal være muligt at tilbyde patienter en behandling af høj kvalitet set i ly-

set af en større efterspørgsel og øgede forventninger til sundhedsvæsenet. Det vur-

deres bl.a., at bedre udnyttelse af teknologiske løsninger kommer til at spille en afgø-

rende rolle, og at det i den forbindelse er vigtigt, at der ikke kun fokuseres på kortsig-

tede besparelser, men snarere på langsigtede fordele for patienterne, befolkningen

og miljøet.

Det projekt som spørgsmålet refererer til, omhandler fjernmonitoreret hjemmerespi-

rator behandling (’remote home ventilator monitoring’) til patienter med kronisk re-

spiratorisk svigt eller insufficiens.

Formålet med projektet var at evaluere de klimamæssige effekter ved at implemen-

tere fjernmonitoreret hjemmerespirator behandling til patienter tilknyttet ’The Lan-

cashire and South Cumbria Long Term Ventilation Service’. Fjernmonitoreringen be-

står af et modem og en software-pakke som tilsluttes hjemmerespiratoren, hvorved

det er muligt via en internet-forbindelse at indsamle data og monitorere patientens

brug af respiratoren i eget hjem. Dette reducerer behovet for ambulante kontroller

eller hjemmebesøg ved et ventilatør-team. Over en 12 måneders periode blev 276

patienter med fx kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) eller neuromuskulær sygdom

evalueret. Alle modtog hjemmebehandling med noninvasiv ventilation (hjemme-NIV).

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 528: Spm., om ministeren vil overveje et nationalt forsøg med hjemmebehandling af patienter med svær KOL, hvilket vil passe godt ind i den kommende sundhedsreforms målsætning om mere behandling tæt på hjemmet, til sundhedsministeren

Både klimamæssige besparelser i form af CO2-reduktion (pga. reduceret behov for

transport af patient og personale) og økonomiske besparelser i form af reduktion af

transportomkostninger og ambulante besøg blev evalueret. Der blev ligeledes foreta-

get en patienttilfredsheds-undersøgelse og behovet for indlæggelse eller ambulante

besøg i løbet af opfølgningsperioden blev registreret. Det konkluderes, at fjernmoni-

toreret hjemmerespirator behandling fører til et reduceret Co2-aftryk på 12.4 kg

CO2e per patient, og der rapporteres om øget patienttilfredshed og compliance.

Sundhedsstyrelsen kan kun kommentere på den sundhedsfaglige del, og har derfor

ingen faglige bemærkninger til den del af projektet som omhandler klimamæssige el-

ler økonomiske fordele ved at indføre fjernmonitoreret hjemmerespirator behand-

ling. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det primære formål med projektet er

deskriptivt at beskrive reduktion i CO2-udledningen i forbindelse med implemente-

ring af fjernmonitorering.

Det skal bemærkes, at der er tale om et ’project summary’ og ikke en artikel der vi-

denskabeligt evaluerer en klinisk eller sundhedsøkonomisk effekt ved en interven-

tion. Der foreligger ingen detaljerede beskrivelser af metode, resultater, beregninger

etc., der er ikke angivet en kontrolgruppe, og det er ikke beskrevet hvordan patient-

tilfredshed, compliance og andre kliniske effektmål er evalueret, ligesom der ikke fo-

religger præcise data for de resultater som der refereres til. Projektet involverer des-

uden forskellige sygdoms-grupper, og det er ikke muligt ud fra projektbeskrivelsen at

se, hvor mange patienter med KOL som er inkluderet. Det er derfor ikke muligt på

baggrund af det foreliggende materiale at foretage en sundhedsfaglig vurdering af

projektet, særligt ikke i forhold til den specifikke gruppe af patienter med KOL. Kon-

klusionerne i projektet bør tages med forbehold, idet projektet ikke er fagfællebe-

dømt og publiceret i et videnskabeligt tidsskrift. Sundhedsstyrelsen vurderer således,

at der er tale om en case-beskrivelse og erfaringsopsamling, som skal understøtte og

fungere som inspiration i forhold til hovedpointerne i rapporten fra RCP, men som

ikke kan danne sundhedsfaglig baggrund for at anbefale implementering af fjernmo-

nitoring til patienter med hjemmerespirator behandling, særligt ikke til patienter med

KOL.

Hjemme-NIV anvendes ved kronisk respirationsinsufficiens forårsaget af neuromu-

skulære sygdomme eller deformiteter af brystkassen, og kan desuden anvendes til

visse patienter med svær KOL med et kronisk forhøjet niveau af kuldioxid i blodet og

mange episoder med akut forværring af sygdommen, som kræver indlæggelse og

ventilationsbehandling. I Danmark tilbydes patienter i alle regioner i større eller min-

dre grad hjemme-NIV. Hjemme-NIV behandling indberettes ikke til Landspatientregi-

steret, og der er derfor ikke et nationalt overblik over antallet af patienter, der tilby-

des (modtager) behandlingen.

Dansk Lungemedicinsk Selskab har udarbejdet en vejledning for NIV-behandling i

hjemmet

til patienter med KOL, hvor muligheden for telemedicinsk kontrol af be-

handlingen omtales. Sundhedsstyrelsen udgav i 2017 anbefalinger for

Telemedicinsk

understøttelse af behandlingstilbud til mennesker med KOL,

som bl.a. indeholder be-

skrivelse af vidensgrundlaget for at implementere et telemedicinsk tilbud til patienter

med KOL, herunder er der også inddraget erfaringer som er opnået i forbindelse med

projekter med hjemmemonitorering (dvs. at patienterne selv registrerer data såsom

iltmætning, blodtryk etc.) i Danmark. Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation

for yderligere detaljer. Fjernmonitorering er ikke beskrevet i publikationen fra 2017,

og Sundhedsstyrelsen har ikke kendskab til om der i nogle regioner i dag, som en del

Side 2

af det telemedicinske behandlingstilbud, tilbydes fjernmonitorering til patienter med

KOL som modtager hjemme-NIV behandling, eller om der findes systematiske re-

views, metaanalyser eller lignende, som evaluerer effekten af fjernmonitorering hos

patienter med KOL i hjemmerespirator behandling. Sidstnævnte ville kunne danne

baggrund for at vurdere om man sundhedsfagligt kan anbefale en bred implemente-

ring af fjernmonitorering til patienter med KOL som modtager hjemme-NIV behand-

ling i Danmark.”

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Louise Steiner Høgh

Side 3