Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 24-05-2022
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPVLN
Sagsnr.: 2203893
Dok. nr.: 2183074
Folketingets Sundhedsudvalg har den 7. marts 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 501
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 501:
”Hvad
er ministerens holdning til brug af off-label præparater, når der findes god-
kendte og brugbare alternativer?
”
Svar:
Til brug for besvarelsen er der indhentet nedenstående bidrag fra Styrelsen for Pati-
entsikkerhed, som jeg kan henholde mig til:
”For
ethvert godkendt lægemiddel er der et tilhørende produktresume. Af produktre-
sumeet fremgår de vilkår, lægemidlet er godkendt på. Det er firmaet bag produktet,
der søger sundhedsmyndighederne om såvel indikationsområde og andre vilkår, præ-
parat ønskes godkendt med. Sundhedsmyndighederne vurderer herefter, ud fra en
risk-benefit vurdering, om der er tilstrækkelig dokumentation til at den/de ønskede
indikationer og andre vilkår kan godkendes. Efterfølgende er det alene firmaet, der
afgør om indikationsområdet skal søges udvidet, hvis der eksempelvis er yderligere
lægevidenskabelig forskning, der viser, at lægemidlet er virksomt på en i første om-
gang afvist indikation eller der er ny lægevidenskabelig forskning, der viser, at læge-
midlet er virksomt på en ny indikation.
Brug af medicin uden for det godkendte produktresume (den godkendte indikation)
er off-label brug. Off-label anvendelse indebærer således brug af et lægemiddel uden
for den godkendte indikation, men også hvis lægemidlet bruges til andre alders-, pati-
ent- og befolkningsgrupper, i andre doser og via alternative administrationsveje end
beskrevet i produktresumeet.
Som for alle andre lægemidler gælder det, at den behandlende læge har det faglige
ansvar for ordinationen af lægemidlet og skal sætte sig ind i dosering, bivirkninger,
kontraindikationer, særlige advarsler og forsigtighedsregler.
Det er lægen, der med sin faglige baggrund vurderer, hvad der er den bedste behand-
ling for patienten i det konkrete tilfælde, altså at det netop for denne patient i denne
situation fx vil være det rigtige for eksempel at afprøve en ny behandling, fordi tidli-
gere behandlingsforsøg med andre midler har været uden effekt.