Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2554110_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 04-04-2022
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPNSLA
Sagsnr.: 2203878
Dok. nr.: 2180850
Folketingets Sundhedsudvalg har den 4. marts 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 496
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Susanne Zimmer (FG).
Spørgsmål nr. 496:
”Hvad
mener ministeren om de lange ventelister med ventetid på op til 71 uger til
speciallæge i reumatologi?”
Svar:
Indledningsvist kan jeg oplyse, at ventetid til praktiserende speciallæger opgøres i
forhold til en ikke-akut 1. konsultation. Akutte patienter ses hurtigere, end venteti-
derne antyder. De ventetider, som fremgår af sundhed.dk, dækker dermed den tid en
ikke-akut patient venter på sin 1. konsultation. Jeg kan her henvise til min besvarelse
af SUU alm. del spm. 333, hvori Danske Regioner redegør for opgørelse af ventetider
inden for dermatologi. Reglerne for opgørelse af ventetider er de samme for reuma-
tologi.
Heldigvis er en ventetid på 71 uger ikke normalen inden for reumatologi. Når man ser
på ventetiderne til speciallæger i reumatologi på sundhed.dk, har to behandlere en
ventetid på 33 uger eller derover, herunder en enkelt på 75 uger
1
. 32 ud af 47 har en
ventetid på 12 uger eller mindre, og gennemsnitsventetiden er ca. 13,6 uger.
Når det er sagt, vil jeg tilføje, at en ventetid på 75 eller 33 uger er for lang. Det er en
høj prioritet for regeringen, at man kan modtage behandling af høj kvalitet inden for
en rimelig afstand, lige meget hvor i landet man bor. Jeg bemærker i den sammen-
hæng, at det af Overenskomst om Speciallægehjælp 2022 fremgår som mål at for-
bedre adgangen til speciallægepraksis og skabe flere nære tilbud, bl.a. ved at special-
læger kan arbejde en eller flere dage om ugen i et yderområde i en delt praksis og
vha. øget brug af video-konsultationer og digitale løsninger. Overenskomsten er gæl-
dende fra den 1. april 2022.
Med venlig hilsen
./.
Magnus Heunicke
/
Nanna Søndergaard Lauritzen
1
Data hentet den 17/3-2022.