Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2552659_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 31-03-2022
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPKROI
Sagsnr.: 2204761
Dok. nr.: 2187241
Folketingets Sundhedsudvalg har den 3. marts 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 493
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 493:
”Ministeren
bedes redegøre for ministeriets indsats for at hjælpe det ukrainske sund-
heds-væsen, herunder hvilke konkret tilbud som Danmark har givet til Ukraine i for-
hold til at hjælpe deres sundhedsvæsen samt syge borgere, der p.t. ikke kan komme
på hospitalet.”
Svar:
Ukraine har som følge af den russiske invasion anmodet EU-Kommissionen om huma-
nitær assistance, herunder lægemidler og medicinsk udstyr, ligesom nabolande også
har anmodet om bistand ifm. hjælp til fordrevne ukrainere.
I lyset af den kritiske situation i Ukraine, besluttede regeringen den 28. februar 2022
at afsætte en ramme på 50 mio. kr. til donation af lægemidler og medicinsk udstyr til
Ukraine og berørte nabolande, som blev tiltrådt af Finansudvalget den 3. marts 2022.
Flere donationer er allerede afsendt fra Danmark og yderligere donationer forventes
at blive afsendt. Der modtages løbende nye lister med forespørgsler på donationer
fra Ukraine og nabolande, og den 16. marts besluttede Finansudvalget at udvide ram-
men med 50 mio. kr. for at gøre det muligt med yderligere donation af medicinsk ud-
styr og lægemidler.
Sundhedsministeriet tager løbende initiativ til en til en række donationer i samar-
bejde med bl.a. Beredskabsstyrelsen, Statens Serum Institut, Regionerne og Amgros
af bl.a. lægemidler, vacciner og medicinsk udstyr, som efterspørges i landene. Donati-
onerne sker på baggrund af forespørgsler via EU-civilbeskyttelsesmekanismen fra
Ukraine og nabolande, således at der sikres et reelt match mellem efterspørgsel og
udbud.
Sundhedsministeriet følger situationen og er i løbende dialog med Udenrigsministe-
riet, Forsvarsministeriet og Regionerne om den danske sundhedsfaglige indsats ift.
donationsporet.
Derudover kan bl.a. oplyses, at Forsvarsministeriet, via Beredskabsstyrelsen, har do-
neret et mobilhospital til Ukraine, og at Falck har doneret 30 ambulancer til Ukraine,
Polen og Moldova.
Ift. at hjælpe syge ukrainere, der er flygtet til Danmark, kan jeg oplyse, at Folketinget
har vedtaget lov om midlertidigt opholdstilladles til personer, der grundet Ruslands
invasion er fordrevet fra Ukraine. Loven er trådt i kraft d. 17. marts.
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm., om redegørelse for ministeriets indsats for at hjælpe det ukrainske sundhedsvæsen, til sundhedsministeren
Personerne omfattet af loven vil hurtigt kunne blive en del af det danske samfund
med adgang til uddannelse, sundhedsydelser og arbejdsmarkedet.
For de ukrainere, der ikke har mulighed for at modtage sygehusbehandling i Ukraine
og som befinder sig i Ukraine eller er fordrevet til nabolande, har Danmark tilkendegi-
vet over for EU’s kriseberedskab, HERA, at Danmark vil kunne modtage op mod et par
hundrede patienter fra Ukraine på de danske hospitaler. Det forventes, at der
løbende vil indkomme anmodninger om behandling af patienter direkte fra Ukraine
eller fra nabolande, der på grund af kapacitetsproblemer anmoder Danmark og andre
EU lande om hjælp til behandling.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Katja Roitmann
Side 2