Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2576424_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 17-05-2022
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPEMJO
Sagsnr.: 2204664
Dok. nr.: 2226239
Folketingets Sundhedsudvalg har den 2. marts 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 489
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 489:
”Hvordan
vil ministeren i den kommende strategi for elimination af hepatitis C hånd-
tere den udfordring, at udokumenterede immigranter ikke har adgang til diagnostik
og behandling for hepatitis C og potentielt bringer smitte videre i samfundet?”
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet, har ministeriet indhentet bidrag fra Sund-
hedsstyrelsen, som jeg henholder mig til:
”Af
Sundhedsloven
1
fremgår det, jf. §80 stk. 2, at regionsrådet yder behandling til
personer, som ikke har bopæl her i landet, men som midlertidigt opholder sig i regio-
nen, når det under de foreliggende omstændigheder ikke skønnes rimeligt at henvise
personen til behandling i hjemlandet, eller personen ikke tåler at blive flyttet til et sy-
gehus der. Jf. §81, stk. 2 opkræver regionsrådet betaling af patienten for behandling,
som dog kan ydes vederlagsfrit, når regionsrådet under de foreliggende omstændig-
heder skønner det rimeligt. Jf. Sundhedslovens §81, stk. 4 kan sundhedsministeren,
hvor særlige forhold taler herfor, fastsætte nærmere regler om, at regionsrådene ve-
derlagsfrit skal yde visse behandlinger, uanset hvor patienten bor.
Hepatitis C er en virusinfektion, som kun hos ca. 20% medfører symptomer i forbin-
delse med selve smitteepisoden, mens mellem 65 og 80% af smittede udvikler kro-
nisk infektion i leveren. Den kroniske infektion medfører på længere sigt væsentligt
øget risiko for skrumpelever (cirrose) samt lever-kræft (hepatocellulært carcinom) og
medfører ligeledes ofte en række uspecifikke symptomer, såsom svær træthed, de-
pression og nedsat søvnkvalitet samt diabetes.
Nye behandlingsmuligheder har på afgørende vis ændret præmisserne for håndtering
af hepatitis C. Verdenssundhedsorganisationens (WHOs) fremlagde i 2016 en målsæt-
ning om at eliminere viral hepatitis som en trussel mod folkesundheden ved år 2030,
og Danmark har tilsluttet sig denne.
Størstedelen af personer, som smittes med hepatitis C i Danmark, smittes ved brug af
udstyr til stofindtagelse, som er forurenet med hepatitis C-virus. Det anslås, at mel-
lem 56 og 75% af alle intravenøse stofbrugere i Danmark er smittet med hepatitis C.
2
For mellem 7 og 18% af hepatitis C-tilfælde anmeldt til Statens Serum Institut de se-
neste 10 år var smitten sket uden for Danmark.
1
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/210
2
Øvrehus et al., ” Test uptake and hepatitis C prevalence in 5483 Danish people in drug
use treatment
from 1996 to 2015: a registry-based
cohort study”, Addiction, 2019 Mar;114(3):494-503
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 489: Spm. om håndtering af, at udokumenterede immigranter ikke har adgang til diagnostik og behandling for hepatitis C og potentielt bringer smitte videre i samfundet, til sundhedsministeren
2576424_0002.png
Smitte med hepatitis C-virus medfører ikke immunitet, og man kan derfor smittes
igen, også selv om man er kureret efter behandling. En af de vigtigste forebyggende
tiltag i indsatsen for elimination
er ”treatment as prevention”, dvs. at sikre behand-
ling af smittede personer, som det forebygges at de bringer smitten videre til andre.
På baggrund af ovenstående, vil der, selv ved fuld elimination af hepatitis C blandt
den danske befolkning, således fortsat være risiko for re-introduktion af smitte fra
smittede udlændinge, som enten befinder sig hér i landet, eller som kommer til lan-
det. Sundhedsstyrelsen har ikke kendskab til opgørelser over, hvor mange uregistre-
rede migranter med risiko for smitte med hepatitis C, som befinder sig i Danmark.
Det formodes, at der i visse stofmiljøer opholder sig et delvist foranderligt antal ure-
gistrerede migranter, som bl.a. gør brug af stofindtagelsesrummet H17 på Halmtor-
vet, herunder visse fra lande med høj forekomst af hepatitis C, og som således må
formodes at være i risiko, både for at være smittet og for at blive smittet med hepati-
tis C.
Manglende adgang for udlændinge, herunder uregistrerede migranter, til behandling
for hepatitis C, risikerer således at komme til at medføre, at gruppen kommer til at
udgøre et kontinuerligt reservoir for smitte, hvilken kan vanskeliggøre elimination.
Adgang til behandling kan på den anden side medføre ”behandlingsturisme” for per-
soner fra lande, hvor behandlingen ikke er tilgængelig eller indebærer egenbetaling.
Relevansen af behandling for hepatitis C for personer, som ikke opholder sig længere
tid på samme tid, kan være begrænset, da behandlingsforløbet er langvarigt (8-12
uger). Opstart af behandling hos personer, som ikke vurderes at ville gennemføre
kunne behandlingsforløbet som ordineret, er uhensigtsmæssig, da afbrudte behand-
lingsforløb kan øge risikoen for udvikling af resistens mod medicinen.
I forbindelse med aftale med folketingets partier om SSA-reserven
3
afsattes 10,6 mio.
kr. i perioden 2021-2024 til en national hepatitis C-strategi. Sundhedsstyrelsen har i
den forbindelse nedsat en arbejdsgruppe, hvor problematikken vedrørende behand-
ling af uregistrerede migranter også vil blive drøftet ift. en faglig anbefaling.”
Det fremgår af tidligere besvarelse fra 2. september 2021 af SUU alm. del
–
svar på
spm. 1319, at Sundhedsstyrelsen forventede, at arbejdet med en national hepatitis C
strategi ville være afsluttet i 2. kvartal i 2022. Sundhedsstyrelsen oplyser imidlertid
nu, at de først forventer, at arbejdet er færdigt i 2. halvdel af 2022.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Emil Johannessen
3
https://sm.dk/media/8016/aftale_om_udmoentning_af_reserven_2021-2024_t.pdf
Side 2