Folketingets Sundhedsudvalg
Holbergsgade 6
DK‐1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Dato: 30‐03‐2022
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPMEFR
Sagsnr.: 2204150
Dok. nr.: 2185663
Folketingets Sundhedsudvalg har den 2. marts 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 485
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Martin Geertsen (V).
Spørgsmål nr. 485:
”Vil ministeren redegøre for, hvornår der i Sundhedsstyrelsen optik er et ”patientsik‐
kerhedsmæssigt begrundet behov” for autorisation af sundhedspersonale?”
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmål 485 har jeg anmodet Styrelsen for Patientsikker‐
hed om et bidrag.
Styrelsen har oplyst, at formålet med autorisationsordninger overordnet er at styrke
patientsikkerheden og fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Dette gælder
særligt, hvor andres virksomhed på det pågældende område kan være forbundet
med fare eller særlig fare for patienter, jf. autorisationslovens § 1, stk. 1.
Styrelsen har endvidere oplyst, at det er en konkret vurdering, hvornår der er et pati‐
entsikkerhedsmæssigt begrundet behov for autorisation af en bestemt sundhedsfag‐
lig gruppe. I vurderingen inddrages typisk flere aspekter, herunder
om gruppen har en offentlig reguleret uddannelse, der giver adgang til at ar‐
bejde inden for sundhedsvæsenet
om virksomheden indebærer selvstændighed og patientkontakt
om sundhedspersonerne under udøvelse af deres virksomhed kan udgøre en
væsentlig fare for patienterne, og
om der er behov for at tilkendegive over for befolkningen, patienterne,
sundhedsvæsenet m.fl., at denne gruppe sundhedspersoner opfylder de ud‐
dannelsesmæssige betingelser for at benytte en bestemt titel.
Styrelsen har ligeledes oplyst, at der følger en række rettigheder og pligter med, når
en sundhedsfaglig gruppe bliver autoriseret. Autorisationen indebærer for eksempel
en titelbeskyttelse, som betyder, at kun de autoriserede inden for et bestemt fag er
berettigede til at bruge den bestemte titel.