Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2551817_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Dato: 30-03-2022
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPNFF
Sagsnr.: 2203935
Dok. nr.: 2191742
Sundhedsudvalget har den 2. marts 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 482 (Alm. del)
til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Liselott Blixt (UFG).
Spørgsmål nr. 482:
”Fra
den 1. januar er det fælles udrykningsteam nedlagt, der blev finansieret af sats-
puljemidler og var et projekt, som alle mente gav mening. Hvad er begrundelsen for,
at regeringen ikke har prioriteret at videreføre dette projekt, som er et samarbejde
mellem politi og region?
Svar:
Til brug for besvarelse af spørgsmålet har mit ministerium anmodet Justitsministeriet
om bidrag.
Justitsministeriet har den 24. marts 2022 oplyst følgende, som jeg henholder mig til:
”Som det fremgår af Aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-
2023, blev der i november 2018 bevilget satspuljemidler til et pilotprojekt med politi
og psykiatriske sygeplejersker, der i fælles udrykningsteams kører ud og håndterer
visse hændelser med personer med psykiske lidelser på stedet. Pilotprojektet blev af-
sluttet i juni 2021 og er herefter blevet evalueret.
./.
Evalueringen af pilotprojektet om fælles udrykningsteams mellem politi- og sund-
hedsmyndigheder er vedhæftet nærværende besvarelse. Rapporten er ligeledes of-
fentliggjort på bl.a. politiets hjemmeside.
Jeg kan i samme forbindelse oplyse, at politiet vil videreføre et styrket samarbejde
med psykiatrien. Det vil i den forbindelse være de enkelte politikredse og regioner,
der træffer de fornødne beslutninger, om i hvilket omfang de vil videreføre projektet
med de fælles udrykningsteams, eller om samarbejdet lokalt skal indrettes på en an-
den måde. Dette skal sikre, at politikredsene i samarbejde med bl.a. den relevante re-
gion kan tilrettelægge indsatsen i forhold til personer med psykiske lidelser med af-
sæt i de lokale udfordringer og eksisterende lokale indsatser på området.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Nina Fjord Fromberg