Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2551423_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 30-03-2022
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPMNEN
Sagsnr.: 2203809
Dok. nr.: 2178284
Folketingets Sundhedsudvalg har den 2. marts 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 479
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Liselott Blixt (UFG).
Spørgsmål nr. 479:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvilken dokumentation og forskning der ligger bag
Niels Sandøs, Enhedschef i Sundhedsstyrelsen, udtalelse til Politiken i forbindelse
med Statens
Institut for Folkesundheds undersøgelse fra februar 2022 ”§RØG –
En
undersøgelse af tobak, adfærd og regler”, hvor Niels Sandø udtaler: ”Det har ikke no-
get med kultur at gøre, for eksempel at det er en bestemt type unge, der er tilbøje-
lige til at drikke og ryge og så videre. Det er en direkte effekt af nikotinen”, understre-
ger han med henvisning til tidligere forskning (Politiken, 8/2-22:
”Forbruget af røgfri
nikotin breder sig blandt unge”).”
Svar:
Til besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, der op-
lyser følgende, som jeg vil henholde mig til:
”
Niels Sandøs udtalelse går på, at nikotineksponering hos teenagere kan virke som en
gateway til at bruge andre rusmidler; herunder eksempelvis alkohol. Det handler
altså ikke nødvendigvis kun om kulturelle forhold, når unge såvel som voksne drikker
alkohol, men også om, at der sker nogle processer i hjernen, når den eksponeres for
nikotin i teenageårene, idet nikotin kan præge hjernen til at være mere tilbøjelig til at
ønske andre rusmidler; herunder alkohol.
Resultaterne af den forskning, der ligger til grund for Niels Sandøs udtalelse opsum-
meres nedenfor, og i fodnoten fremgår de tilhørende referencer.
Det er begrænset hvor mange humane studier, der findes af nikotins påvirkning på
teenagehjerner, idet det af etiske årsager ikke er muligt at lave randomiserede under-
søgelser. I 2018 blev omfattende studier, som demonstrerede,
at nikotin givet til ’tee-
nage-mus’
medfører varige ændringer
i samspillet mellem det hæmmende signalstof
GABA og dopamin, publiceret. Ændringerne resultererede i øget alkoholindtag som
voksen
1
. Lave doser nikotin givet få gange til unge rotter, i alderen svarende til teen-
agealderen hos mennesker, fremkalder også forandringer i hjernen, der øger effekten
af kokain i voksenlivet
–
en effekt der ikke sås, når tilsvarende nikotinbehandling blev
1
Thomas AM, Ostroumov A, Kimmey BA, Taormina MB, Holden WM, Kim K, Brown-Mangum T
and Dani JA (2018) Adolescent Nicotine Exposure Alters GABA(A) Receptor Signaling in the
Ventral Tegmental Area and Increases Adult Ethanol Self-Administration.
Cell Rep
23:68-77.
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 479: Spm. om, hvilken dokumentation og forskning der ligger bag Niels Sandøs, Enhedschef i Sundhedsstyrelsen, udtalelse til Politiken i forbindelse med Statens Institut for Folkesundheds undersøgelse fra februar 2022 §RØG – En undersøgelse af tobak, adfærd og regler, til sundhedsministeren
2551423_0002.png
givet til voksne rotter
2 3
. Disse langtidseffekter skyldes varige forandringer i hjernens
belønningssystem, herunder en sensibilisering af bl.a. hjerneregionen amygdala, der
spiller en central rolle i udviklingen af afhængighed og affektive lidelser
4
.
Et tilsvarende mønster i adfærd er fundet hos unge mennesker, idet en amerikansk
undersøgelse har vist, at teenage-rygning er associeret med højere risiko for senere
misbrug af illegale stoffer, herunder tre gange højere risiko for senere cannabismis-
brug og fire en halv gang højere risiko for alkoholmisbrug
5
, hvilket understøtter ‘ga-
teway’-teorien
om, at nikotin kan sensibilisere teenagere til at bruge andre rusmidler
6
7
.
Ovenstående sammenhænge mellem rygevaner og alkoholindtag understøttes af
data fra både fra Den Europæiske Rusmiddelundersøgelse (ESPAD) 2019 og af data
fra den nye nationale sundhedsprofilundersøgelse. Ifølge ESPAD er der en markant
større andel, der har drukket fem eller flere genstande ved samme lejlighed i løbet af
de sidste 30 dage (binge-drinking), blandt elever, der ryger dagligt (91,6 %), end
blandt elever, der ikke ryger dagligt (55,8 %)
8
. Af den nationale sundhedsprofil frem-
går det desuden, at på tværs af køn og alle aldersgrupper, er dem, der aldrig har rø-
get, mindre tilbøjelige til at drikke mere end 10 genstande i løbet af en typisk uge,
end personer der ryger eller tidligere har røget
9
.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Mette Nygaard Enevoldsen
2
McQuown SC, Belluzzi JD and Leslie FM (2007) Low dose nicotine treatment during early ado-
lescence increases subsequent cocaine reward.
Neurotoxicol Teratol
29:66-73.
3
McQuown SC, Dao JM, Belluzzi JD and Leslie FM (2009) Age-dependent effects of low-dose
nicotine treatment on cocaine-induced behavioral plasticity in rats.
Psychopharmacology (Berl)
207:143-152.
4
Huang YY, Kandel DB, Kandel ER and Levine A (2013) Nicotine primes the effect of cocaine on
the induction of LTP in the amygdala.
Neuropharmacology
74:126-134.
5
Merrill JC, Kleber HD, Shwartz M, Liu H and Lewis SR (1999) Cigarettes, alcohol, marijuana,
other risk behaviors, and American youth.
Drug Alcohol Depend
56:205-212.
6
Huang YY, Kandel DB, Kandel ER and Levine A (2013) Nicotine primes the effect of cocaine on
the induction of LTP in the amygdala.
Neuropharmacology
74:126-134.
7
Ren M, Lotfipour S (2019) Nicotine Gateway Effects on Adolescent Substance Use.
Western
Journal of Emergency Medicine
20(5):696-709
8
Sundhedsstyrelsen (2020). Den Europæiske Rusmiddelundersøgelse (ESPAD) 2019
–
Mini-rap-
port: Rusmiddeladfærd blandt skoleelever i 9. klasse i Danmark og udviklingen siden 1995:
12
9
Sundhedsstyrelsen (2022). Danskernes sundhed
–
Den Nationale Sundhedsprofil 2021:
89
Side 2