Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 26-04-2022
Enhed: JURPEM
Sagsbeh.: DEPKAHJ
Sagsnr.: 2203602
Dok. nr.: 2156603
Folketingets Sundhedsudvalg har den 28. februar 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
473 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Mona Juul (KF).
Spørgsmål nr. 473:
”Kan
ministeren oplyse, om det er korrekt, at recipienter af donoræg ikke har mulig-
hed for, eller i begrænset omfang har mulighed for, at vælge mellem donorprofiler i
samme grad, som det gør sig gældende med recipienter af donorsæd. Hvis det er kor-
rekt, kan ministeren da oplyse, hvilken forklaring der ligger til grund for, at børn af
ægdonorer får mindre information om donor end børn af sæddonorer?”
Svar:
Sundhedsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bidrag
fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Styrelsen har på den baggrund oplyst følgende:
”Recipienter
af donoræg har ikke i samme omfang mulighed for vælge mellem donor-
profiler som recipienter af donoræg. Det skyldes, at ægdonation er integreret i be-
handlingstilbuddet (IVF-behandling) på fertilitetsklinikkerne, og at ægdonor maksi-
malt må donere 6 gange.”
Ministeriet kan derudover bemærke, at omfanget af den information, som børn af
donorer får, afhænger af, om der er anvendt
en ægdonor eller sæddonor.”
Det fremgår af § 11 i bekendtgørelse nr. 672 af 8. maj 2015 om assisteret reproduk-
tion, at i forbindelse med anvendelse af en anonym ægdonor kan vævscenteret vide-
regive oplysninger om donors hudfarve, hårfarve, øjenfarve, alder, blodtype, højde
og vægt.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 16, at i forbindelse med anvendelse af en anonym
sæddonor kan vævscentreret videregive alene oplysninger om donors hudfarve, hår-
farve, øjenfarve, blodtype, højde og vægt. Men ikke om donors alder.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Karoline Haugsted Jørgensen