Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2564283_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 26-04-2022
Enhed: JURPEM
Sagsbeh.: DEPKAHJ
Sagsnr.: 2203601
Dok. nr.: 2156601
Folketingets Sundhedsudvalg har den 28. februar 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
472 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Mona Juul (KF).
Spørgsmål nr. 472:
”Kan
ministeren oplyse, om forholdene for ægdonorer og recipient (modtager af æg)
på nuværende tidspunkt ikke er omfattet af samme patientsikkerhedsregler som
sæddonor? Hvis det er korrekt, kan ministeren da oplyse, hvorfor det gør sig gæl-
dende?”
Svar:
Sundhedsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bidrag
fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Styrelsen har på den baggrund oplyst følgende:
”Reglerne
for ægdonation og sæddonation er i enkelte tilfælde forskellige, da der er
tale om aktiviteter af forskellig karakter. Ægdonation foregår som enkeltdonation
(eventuelt flere gange, dog max. 6) på fertilitetsklinikker, hvor der altid på forhånd er
fundet en modtager. Sæddonation derimod foregår som et forløb med mange donati-
oner (f.eks. op til 100) i serier. Der er således større risiko for at sprede overførbare
sygdomme ved sæddonation end ved ægdonation. Endvidere er der forskel på, hvilke
infektionssygdomme der er risiko for, der overføres ved donationen. Der er på den
baggrund enkelte forskelle i lovkrav til donorscreening for infektionssygdomme dels i
forhold til tidspunktet for screening og dels i forhold til, hvilke smittemarkører der
screenes for.
Det er et krav, at sædbanker har en klinisk genetiker tilknyttet vævscentret, mens en
fertilitetsklinik kan henvise til en klinisk genetiker ved behov for genetisk udredning i
forbindelse med donationen og dennes anvendelse.
Eventuelle andre forskelle i håndteringen af æg- og sæddonorer er ikke bundet i lov-
krav.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Karoline Haugsted Jørgensen