Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2559735_0001.png
 
Folketingets Sundhedsudvalg 
Holbergsgade 6 
DK‐1057 København K 
 
T +45 7226 9000 
F +45 7226 9001 
[email protected]  
W sum.dk  
 
 
Dato: 19‐04‐2022 
Enhed: FOPS 
Sagsbeh.: SUMMSB 
Sagsnr.: 2203077 
Dok. nr.: 2186155 
 
 
 
Folketingets Sundhedsudvalg har den 17. februar 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 
461 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.   
 
Spørgsmål nr. 461:  
”Kan ministeren oplyse, hvor længe Socialstyrelsen og evt. Sundhedsstyrelsen har ar‐
bejdet med hjernetræningsmetoden neurofeedback (EGG)?” 
 
Svar: 
Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Sundhedssty‐
relsen. Sundhedsstyrelsen oplyser bl.a. følgende: 
 
”Sundhedsstyrelsen har ikke arbejdet med metoden neurofeedback som en anbefalet 
sundhedsfaglig behandlingsmetode ift. børn og unge i psykisk mistrivsel, og heller 
ikke ift. specifikke diagnosegrupper. Det kan oplyses, at metoden for nylig er blevet 
undersøgt i forbindelse med arbejdet med Sundhedsstyrelsens nationale kliniske ret‐
ningslinje for behandling af autismespektrumforstyrrelser hos børn og unge (udgivet 
marts 2021). Forskningsresultater på området blev undersøgt via en systematisk litte‐
raturgennemgang og evidensvurdering. Konklusionen på undersøgelsen var, at der 
blev givet en stærk anbefaling mod anvendelse af neurofeedback til børn og unge i 
alderen 3‐17 år med autisme, da der ikke kunne findes effekt af interventionen på 
funktionsniveau, autismekernesymptomer eller eksekutive funktioner. Det fremgår 
yderligere, at det er usikkert, hvad skadevirkningerne af interventionen er, og at be‐
handlingen kan være krævende for både barnet og familien.” 
 
Social‐ og Ældreministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet oplyst føl‐
gende: 
 
”Socialstyrelsen har ikke arbejdet med metoden neurofeedback (EEG). Styrelsen har 
været bekendt med metoden siden 2017, hvor metoden nævnes kort i handleplanen 
på ADHD‐området. Herudover præsenterede repræsentanter fra EEGInstitute i fe‐
bruar 2020 metoden for en gruppe af medarbejdere i Socialstyrelsen.” 
 
Jeg kan til orientering oplyse, at der i Socialstyrelsens ”National ADHD‐handleplan. 
Pejlemærker, anbefalinger og indsatser på det sociale område” fra 2017 gives eksem‐
pler på lovende initiativer og erfaringer anno 2017 – til inspiration for enkeltstående 
indsatser eller som supplement til eksisterende indsatser på fx uddannelses‐ eller be‐
skæftigelsesområdet. Om neurofeedback anføres: ”Neurofeedback er en anden måde 
at bruge teknologien på. Med neurofeedback – også kaldet EEG‐træning, biofeedback 
eller bare hjernetræning – træner man hjernens evne til at regulere og kontrollere sig 
selv. Målet er blandt andet at blive bedre til at regulere sine følelser, holde opmærk‐
somheden, koncentrere sig og kontrollere sine impulser. En del børn og voksne med 
ADHD vurderer, at de har en gavnlig effekt af hjernetræningen.” 
 
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 460: Spm. om kommentar til materiale fra EEGInstitute om hjernetræningsmetoden Neurofeedback, til sundhedsministeren
 
Jeg kan henholde mig til bidragene fra Sundhedsstyrelsen og Social‐ og Ældreministe‐
riet. 
 
 
Med venlig hilsen 
 
 
 
 
 
Magnus Heunicke      /      Mie Saabye 
 
Side 2