Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 17-03-2022
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPTLAN
Sagsnr.: 2203829
Dok. nr.: 2164614
Folketingets Sundhedsudvalg har den 17. februar 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
455 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 455:
”Kan
ministeren oplyse, hvorfor screeningsprogrammen for udposninger på legems-
pulsåren (Abdominalt aortaaneurisme) ikke er sat i værk endnu, når både Sundheds-
styrelsen og Sundhedsministeriet bakker op om anbefalingen om screening?”
Svar:
Abdominalt aortaaneurisme (AAA) er en alvorlig sygdom, som både Sundhedsmini-
steriet og Sundhedsstyrelsen har fokus på.
Det er korrekt, at Sundhedsstyrelsen har indstillet, at der indføres et nationalt scree-
ningsprogram for AAA til mænd i alderen 65 år, i første omgang i en tidsbegrænset
periode, hvorefter den folkesundhedsmæssige effekt og de sundhedsøkonomiske
konsekvenser skal evalueres. Forud for indførelse af screeningsprogrammet vil der
ifølge Sundhedsstyrelsen være behov for at udarbejde faglige anbefalinger i samar-
bejde med en faglig arbejdsgruppe, som blandt andet beskriver metode, organise-
ring, monitorering, målgruppe, etiske samt økonomiske forhold. Disse faglige anbefa-
linger er der aktuelt ikke afsat finansiering til, ligesom der på nuværende tidspunkt
heller ikke er afsat finansiering til indførelse af selve screeningsprogrammet.
Jeg kan oplyse, at der fortsat skal tages stilling til finansieringsmuligheder, som bl.a.
vil afhænge af de politiske prioriteringer og processer.
./.
Jeg har vedlagt Sundhedsstyrelsens seneste indstilling af 4. marts 2022 om indførelse
af et nationalt screeningsprogram for Abdominalt Aorta Aneurisme til Sundhedsud-
valgets orientering.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Trine Lasson Andreasen