SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 448: Spm. om det kan indarbejdes i kræftpakkerne, at patienter med kræft i hals, mund eller hoved automatisk bliver tilbudt et forløb hos en tandlæge til regelmæssige behandlinger for at forebygge yderligere skader på tænderne end dem, der er tilført pga. strålebehandlingen, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt

Folketingets Sundhedsudvalg

Holbergsgade 6

DK‐1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Dato: 25‐04‐2022

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPEHO

Sagsnr.: 2202900

Dok. nr.: 2212519

Folketingets Sundhedsudvalg har den 17. februar 2022 stillet følgende spørgsmål nr.

445 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 445:

”Kan ministeren redegøre for forløbet for patienter, der får en diagnose med kræft i

hals, mund eller hoved, og som dermed risikerer tandskader på grund af strålebe‐

handlingen. Hvilken form for vejledning og rådgivning modtager de for så vidt angår

den forebyggende tandbehandling?”

Svar:

Der er til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen,

som oplyser følgende:

”Sundhedsstyrelsen har d. 23. juni 2020 udgivet et revideret pakkeforløb for hoved‐

og halskræft med implementering pr. 1. oktober 2020.

Pakkeforløbet for hoved‐ og

halskræft har til formål at sikre et ensartet behandlingsforløb af høj faglig kvalitet,

som understøtter en forbedret oplevelse for patienten. Pakkeforløbet beskriver her‐

under forløb vedr. forebyggelse af sygdom i mundhulen for patienter med hoved‐ og

halskræft, der skal have strålebehandling.

Strålebehandling af hoved‐ og halskræft i ansigts‐ og kæbeskelet kan medføre akutte

og kroniske vævsskader og bivirkninger i mundhule og tænder. De akutte bivirkninger

ses under og i ugerne efter strålebehandlingen, og i den kroniske fase, måneder og år

efter behandlingen.

De akutte bivirkninger optræder i varierende grad og omfatter svampeinfektion og

sårdannelse i mundhule og svælg, smerter i munden, ændring eller tab af smagssan‐

sen, synkebesvær og deraf følgende problemer med renhold af mundhulen, fødeind‐

tagelse og vægttab. De akutte bivirkninger aftager og forsvinder i løbet af 1‐2 måne‐

der.

De kroniske bivirkninger er derimod irreversible, hvor bestrålet væv kan være perma‐

nent skadet med en nedsat evne til at hele. I mundhulen kan findes varige strålefor‐

andringer i form af ildrøde slimhinder forårsaget af en reaktiv inflammation i mund‐

slimhinden. Stråleskade på spytkirtelvæv medfører en betydelig reduktion i sekretion

af spyt, udtalt mundtørhed og ændring af spyttets kemiske sammensætning. Følgen

heraf er øget risiko for og udvikling af huller i tænderne (karies). Tænderne bliver

https://www.sst.dk/‐/media/Udgivelser/2020/Hoved‐halskr%C3%A6ft/220620‐Pakkefor‐

loeb‐for‐hoved‐‐og‐halskra‐

eft.ashx?la=da&hash=0941AA8923C1F798F4AC98B23432B0E330CBC51B

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 448: Spm. om det kan indarbejdes i kræftpakkerne, at patienter med kræft i hals, mund eller hoved automatisk bliver tilbudt et forløb hos en tandlæge til regelmæssige behandlinger for at forebygge yderligere skader på tænderne end dem, der er tilført pga. strålebehandlingen, til sundhedsministeren

skøre, knækker let, hvorfor fyldninger tabes hyppigt. Der ses også øget risiko for ud‐

vikling af parodontitis og svampeinfektion. For knoglevævets vedkommende er der

øget risiko for knogledød (osteoradionekrose) ofte efter en tandudtrækning.

Patienter med hoved‐ og halskræft skal forud for strålebehandling undersøges på

tand‐, mund‐ og kæbekirurgisk afdeling. Dette skal gøres med henblik på at vurdere

behovet for udtrækning af tænder med patologi (fokussanering) for at nedsætte risi‐

koen for udvikling af knogledød. I forbindelse med denne vurdering tages tandrønt‐

genbilleder, ligesom mundhulen undersøges svarende til en tandstatusundersøgelse.

Tandstatusundersøgelsen før opstart af strålebehandling har til formål at sikre tand‐

faglig omsorg for patienten ved: 1) fokussanering af tandsættet 2) planlægning af tid‐

lig tandforebyggelsesindsats i sygehus‐regi 3) dokumentation ved en evt. ansøgning

til regionalt tilskud til tandpleje efter sundhedslovens § 166.

I tillæg skal patienten modtage relevant information og instruktion i mundhygiejne. I

det reviderede pakkeforløb er der indført et afsnit vedr. opfølgning på tandstatus,

som anbefaler, at patienter, der modtager strålebehandling, og som er i højrisiko for

udvikling af senfølger i tænder og mund, bør følges tæt med en forebyggelsesindsats

under strålebehandlingen i sygehusregi. Sundhedsstyrelsen anbefaler således en mål‐

rettet forebyggelsesindsats så tidligt som muligt i behandlingsforløbet. En intensiv

tidlig forebyggelsesindsats med brug af fluoridholdige midler bør foregå på sygehus

allerede under patientens strålebehandling. Sygehusbehandling er vederlagsfri for

patienten.

Efter afsluttet sygehusbehandling anbefales patienten en livslang forebyggelsesind‐

sats, der videreføres hos patientens egen tandlæge med regionalt tilskud. Der er mu‐

lighed for at søge enkelttilskud til tandpasta med højt fluoridindhold og fluoridgel i

Lægemiddelstyrelsen”.

Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Sundhedsstyrelsen.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke / Emilie Holkmann Olsen

Matras R, Specht L, Hillerup S. Fokussanering før strålebehandling. Tandlægebladet 2008;

112:502‐510

Side 2