Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 05-04-2022
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPEGW
Sagsnr.: 2203005
Dok. nr.: 2186354
Folketingets Sundhedsudvalg har den 17. februar 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
444 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 444:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvorfor ofre for voldtægtsforsøg ikke har adgang til
en krisepsykolog, mens ofre for fuldbyrdet voldtægt har. Ministeren bedes redegøre
for, hvilke initiativer ministeren vil tage på baggrund af sagen beskrevet i artiklen ”Ida
blev forsøgt voldtaget ved sin hoveddør søndag
– nu har hun et helt særligt budskab”
fra BT.dk den 16. februar 2022?
”
Svar:
Der skal selvfølgelig være hjælp at hente for ofre for voldtægtsforsøg.
Som reglerne er i dag, kan personer, der har været udsat for alvorlige livsbegivenhe-
der, herunder voldtægtsforsøg, blive henvist til psykologhjælp fra deres alment prak-
tiserende læge. I disse tilfælde ydes et tilskud på 60 pct. af psykologens honorar på
op til 12 konsultationer.
Ifølge overenskomsten mellem Danske Regioner og Dansk Psykolog Forening vil både
voldtægtsofre og ofre for voldtægtsforsøg være berettiget til at få tilskud til behand-
ling ved en psykolog.
Til besvarelsen har ministeriet supplerende indhentet bidrag fra Danske Regioner om,
hvilke tilbud der eksisterer til ofre for voldtægtsforsøg.
Danske Regioner oplyser:
”Alle
regioner tilbyder hjælp til ofre, der har været udsat for voldtægtsforsøg eller
voldtægt. Der differentieres ikke mellem voldtægtsforsøg eller fuldbyrdet voldtægt.
Der skelnes udelukkende mellem akutte klienter (henvendelse inden for en måned
efter et seksuelt overgreb eller forsøg herpå) og senhenvendere (henvendelse en må-
ned eller mere efter et seksuelt overgreb), hvor akutte klienter tilbydes en forsamtale
inden for maksimalt 3 uger.
Forsamtalen varetages af en specialuddannet sygeplejerske eller socialrådgiver, som
tilrettelægger det videre behandlingsforløb for den enkelte klient afhængig af dennes
behov. Samtaler med psykolog og andre relevante fagpersoner kan indgå i behand-
lingsforløbet.
Danske Regioner har indhentet bidrag fra alle regioner med henblik på besvarelse af
spørgsmålet.”