Specialevejledning for Neurologi
22. juli 2021
Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens §
208, som omhandler organiseringen og varetagelsen af specialfunktioner på regionale og private sygehuse.
Specialebeskrivelse
Neurologi omfatter forebyggelse, diagnostik, medicinsk behandling, palliation og rehabilitering af patienter
med medfødte og erhvervede sygdomme i hjerne, rygmarv, nerver og muskler.
Klinisk neurofysiologi er et fagområde inden for specialet, som omfatter fysiologiske undersøgelser af nerve-
og muskelfunktionen og anvendes i diagnostik og behandling af sygdomme i hjerne, rygmarv, nerver og
muskler.
Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets områder.
Kerneopgaver
Opgaverne omfatter akut og elektiv diagnostik, behandling og pleje af patienter med benigne og maligne
sygdomme. Behandlingen kan være både medicinsk og invasiv.
I neurologi er der følgende kerneopgaver:
Apopleksi og hjernekarsygdomme
Neuroonkologi: Kræft eller godartede svulster i nervesystemet
Multipel (dissemineret) sklerose
Sygdomme i rygmarv, nerverødder, nervetråde og muskler, fx nervebetændelse, følgetilstande til
diskusprolaps og muskelsvind
Bevægeforstyrrelser, fx Parkinsons sygdom
Demenssygdomme, fx Alzheimers sygdom
Epilepsi
Hovedpinesygdomme
Neurogene smertetilstande
Søvnsygdomme
Neurorehabilitering
Neurologiske udviklingsforstyrrelser
Infektion i nervesystemet
Forhold af betydning for specialeplanlægning
Neurologien har tidligere primært haft fokus på diagnostik af de mange forskellige sygdomme i
nervesystemet. Specialet er inden for de senere år blevet mere omfattende grundet udvikling i nye
behandlingsmetoder, og neurologien kan nu tilbyde behandling af flere sygdomme end tidligere, herunder
behandling af de store sygdomsgrupper som apopleksi og demens. Dette medfører et større pres på specialet.
Sundhedsstyrelsens specialevejledning for Neurologi
22. juli 2021
1