Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 29-04-2022
Enhed: ELU
Sagsbeh.: DEPASP
Sagsnr.: 2202945
Dok. nr.: 2170800
Folketingets Sundhedsudvalg har den 17. februar 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
440 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 440:
”SSI påstår, at test viser, at alkohol har den ønskede virkning på SARS-CoV-2. Der er
aldrig lavet en selvstændig test af alkohol mod isoleret SARS-CoV-2, så det er ikke
korrekt, at man kendervirkningen mod denne virus. SSI har heller ikke dokumenteret
deres påstand. Der er et produkt i verden, som er testet mod isoleret SARS-CoV-2, og
det produkt har SSI nægtet at vurdere. Testen, som SSI konkludere ud fra, er en
EN14476, der indeholder coronavirus, men ikke isoleret SARS-CoV-2. Det er det man
kalder en surrogattest. Den samme test er mange andre desinfektionsmidler god-
kendt efter. I 2018 testede Cruise Line Industry Association (CLIA) 48 produkter, som
alle hævdede drab mod Norovirus baseret på test mod surrogatet Feline Calicivirus
(FCV). De testede produkterne mod Human Norovirus, og alle 48 produkter mislykke-
des. Siden da har mange mikrobiologer og CLIA ikke længere accepterer surrogatviru-
stestning som bevis for drab mod patogener og, de anbefaler ikke surrogattest. Der
har været flere test, der viser, at ethanolbaserede produkter ikke har den påståede
drabseffektivitet. Studier og test fra Lincoln Universitet viser resultater, der bekræfter
den ringe virkning af alkoholdesinfektion.
a. Mener ministeren, at en surrogattest er sikker nok til, at man kan påstå og hævde,
at et produkt kan slå SARS-CoV-2 ihjel?
b. Indtil videre har man accepteret surrogattest, og da mange forskellige desinfek-
tionsmidler har bestået denne test, hvorfor bliver alle disse produkter så ikke anbefa-
let på lige fod?
c. Der er ingen resultater, der er bedre end de testmetoder, der benyttes. SSI benyt-
ter ikke den optimale testmetode, og det kan være derfor, at resultaterne er mere
positive end andre steder, hvor man benytter optimale testmetoder. Hvorfor vil mini-
steren ikke anerkende resultater, hvor der er benyttet bedre testmetoder end dem,
som SSI har benyttet?”
Svar:
Til brug for besvarelse af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra Statens Serum Insti-
tut, som oplyser følgende:
”Statens Serum Institut kan oplyse, at der findes flere studier, som entydigt viser at
ethanol i en passende koncentration har den ønskede effekt over for SARS-CoV-2. Det
er dog alment accepteret af både ECHA og Miljøstyrelsen, at man kan anvende de i EN
14885 angivne relevante teststandarder som baggrund for, hvad man anpriser (clai-
mer) hvilke mikroorganismer et givent produkt har effekt imod. Test efter disse stan-
darder er netop for at sikre, at produkter kan vurderes og godkendes eller anbefales
på lige fod.