Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2566317_0001.png
 
Folketingets Sundhedsudvalg 
Holbergsgade 6 
DK‐1057 København K 
 
T +45 7226 9000 
F +45 7226 9001 
[email protected]  
W sum.dk  
 
 
Dato: 29‐04‐2022 
Enhed: ELU 
Sagsbeh.: DEPBBM 
Sagsnr.: 2202945 
Dok. nr.: 2165889 
 
. / . 
 
 
Folketingets Sundhedsudvalg har den 17. februar 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 
430 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.  Spørgsmålet er stillet 
efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V). 
 
Spørgsmål nr. 430:  
”På Sundhedsministeriets hjemmeside sidestilles sæbe og alkoholdesinfektion. Der 
står ”Håndvask med vand og sæbe og hånddesinfektion med et hånddesinfektions‐
middel er ligeværdige.” Det er en ulovlig anbefaling, når man påstår, at sæbe slår mi‐
kroorganismer ihjel. Vil ministeren have sæbe godkendt som et biocid?” 
 
Svar: 
Indledningsvist bemærkes det, at formuleringer om, at håndvask og hånddesinfektion 
er ligeværdige, står på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Til brug for besvarelse af 
spørgsmålet er der følgeligt indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, der oplyser: 
 
”Den pågældende sætning ”Håndvask med vand og sæbe og hånddesinfektion med 
et hånddesinfektionsmiddel er ligeværdige” og lignende formuleringer fremgår af 
Sundhedsstyrelsens hjemmeside og i diverse publikationer vedr. forebyggelse af 
smitte med covid‐19. Sundhedsstyrelsen har intetsteds anført, at sæbe slår mikro‐ 
organismer ihjel, men både håndvask og hånddesinfektion er egnet til at forebygge 
smittespredning.” 
 
Om sæbe som et biocid henvises til svar på SUU alm. del spm. 429. 
 
 
Med venlig hilsen 
 
 
 
 
 
Magnus Heunicke      /      Brit Borum Madsen