Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2566286_0001.png
 
Folketingets Sundhedsudvalg 
Holbergsgade 6 
DK‐1057 København K 
 
T +45 7226 9000 
F +45 7226 9001 
[email protected]  
W sum.dk  
 
 
Dato: 29‐04‐2022 
Enhed: ELU 
Sagsbeh.: DEPBBM 
Sagsnr.: 2202945 
Dok. nr.: 2165872 
 
. / . 
 
 
Folketingets Sundhedsudvalg har den 17. februar 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 
429 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.  Spørgsmålet er stillet 
efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V). 
 
Spørgsmål nr. 429:  
”Sundhedsministeriet har udsendt bekendtgørelse 42 af 15. januar 2021. I paragraf 9 
står der: § 9. Fysiske og juridiske personer, herunder offentlige myndigheder, som har 
rådighed over lokaler, hvortil offentligheden har adgang, skal opfylde følgende krav, 
jf. dog kapitel 4. I stk. 1, litra 5, står der: 5) Der skal være vand og sæbe eller hånd‐
sprit (mindst 70 pct. alkohol) tilgængeligt for kunder, besøgende og deltagere. 
a. Når man påbyder, at der skal være vand og sæbe eller alkoholdesinfektion på 
mindst 70 pct. alle steder, hvor offentligheden har adgang, er man så klar over, at 
man udelukker andre produkter fra at kunne anvendes, og at det dermed er et for‐
bud mod andre produkter? 
b. Når man sidestiller vand og sæbe med alkoholdesinfektion, er det så fordi, at man 
mener, at vand og sæbe slår mikroorganismer ihjel og beskytter mod covid‐19? 
c. Hvis Sundhedsministeriet mener, at sæbe slår mikroorganismer ihjel, så skal sæbe i 
henhold til gældende lovgivning være godkendt som et biocid og i modsat fald, er det 
ulovlig markedsføring. Er sæbe godkendt som et biocid? I et svar fra SSI til firmaet Pu‐
reclean fremgår: Såfremt man i en given produktbeskrivelse angiver, at et produkt 
kan slå mikroorganismer ihjel, eller at det har en begrænsende effekt på mikroorga‐
nismer, vil det være at betragte som et biocid.” 
 
Svar: 
For så vidt angår spørgsmålets punkt a kan det oplyses, at der ikke er tale om et for‐
bud, men at fysiske og juridiske personer, herunder offentlige myndigheder, som har 
rådighed over lokaler, hvortil offentligheden har adgang, skal opfylde nogle krav.  
 
Kravet om adgang til vand og sæbe eller håndsprit i lokaler, hvortil offentligheden har 
adgang, er hjemlet i epidemiloven, og kravet stod på en sundhedsfaglig anbefaling fra 
Sundhedsstyrelsen.  
 
Det kan imidlertid ikke udelukkes, at det var konkurrenceforvridende at anvise brug 
af alkoholbaserede produkter, når der var substituerbare produkter, som ikke inde‐
holdt alkohol. Dette redegjorde jeg for i min tale til besvarelse af samråd Y‐Æ i Sund‐
hedsudvalget den 22. marts 2022 om det krav om adgang til vand og sæbe eller hånd‐
sprit i lokaler, hvortil offentligheden har adgang, som har været gældende i forbin‐
delse med håndtering af covid‐19, jf. vedlagte svar på SUU alm. del 562. 
 
Som jeg også anførte i min tale under førnævnte samråd, blev kravet ændret i foråret 
2021. Denne ændring stod også på en sundhedsfaglig vurdering fra Sundhedsstyrel‐
sen. Ændringen skete ved at ændre produktbetegnelsen fra ”håndsprit” til ”hånddes‐
infektion” i flere bekendtgørelser med det sigte at udvide kravet til også at omfatte 
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 430: MFU spm. om ministeren vil have sæbe godkendt som et biocid, til sundhedsministeren
2566286_0002.png
 
desinfektionsprodukter, der ikke indeholder alkohol, forudsat at produkterne havde 
den samme effekt som håndsprit. Alligevel blev kravet om tilgængelighed af alkohol‐
baserede produkter for kunder, besøgende og deltagere utilsigtet fastholdt, da efter‐
sætningen ”(mindst 70 pct. alkohol)” blev bevaret. Det betød, at det efter ordlyden 
fortsat de facto var håndsprit, der blev stillet krav om. 
 
Til brug for besvarelse af spørgsmålets punkt b er der indhentet bidrag fra Statens Se‐
rum Institut, som oplyser følgende: 
 
”Statens Serum Institut anbefaler i forbindelse med forebyggelse af smitte med SARS‐
CoV‐2, at man udfører håndhygiejne for at nedbringe mængden af/fjerne virus på 
hænderne og derved mindske risikoen for smitte. Ved håndvask med brug af vand og 
sæbe løsnes og fjernes mikroorganismer (via sæben) og brug af vand bidrager til en 
fortynding og letter bortfjerningen af mikroorganismer. Ved hånddesinfektion ved 
brug af et hånddesinfektionsmiddel med tilstrækkelig dokumenteret antimikrobiel ef‐
fekt, udøves en direkte drabseffekt (biocid‐effekt). Dette er i fuld overensstemmelse 
med anbefalinger fra en række internationale organisationer, herunder WHO, ECDC, 
CDC og FDA.” 
 
Til brug for besvarelse af spørgsmålets punkt c har Sundhedsministeriet anmodet Mil‐
jøministeriet om bidrag. Miljøministeriet oplyser følgende:  
 
”Iht. biocidforordningens artikel 3, stk. 1(a) er et biocidholdigt produkt defineret som 
”Stoffer eller blandinger i den form, hvori de leveres til brugere, som består af, inde‐
holder eller genererer et eller flere aktivstoffer, som er bestemt til at kunne øde‐
lægge, afskrække, uskadeliggøre, hindre virkningen af eller bekæmpe virkningen af 
skadegørere på anden vis end blot fysisk eller mekanisk påvirkning.”
 
En sæbe, der ikke markedsføres som havende en effekt mod skadegørere, vurderes 
som udgangspunkt at virke fysisk for at fjerne skidt, snavs og skadegørere. Derfor er 
sæbe almindeligvis ikke omfattet af definitionen af et biocidholdigt produkt eller reg‐
lerne i biocidforordningen generelt. Sæbe skal dermed ikke normalt godkendes som 
et biocidprodukt. 
 
Hvis en sæbe markedsføres med information om, at produktet har en effekt mod ska‐
degørere, som ikke udelukkende er fysisk, f.eks. at kunne bekæmpe bakterier, virus 
og svampe, så vil sæben kunne være at betragte som et biocidholdigt produkt. Det 
kunne for eksempel være produkter med bakteriedræbende aktivstoffer til anven‐
delse i sæber til særlige anvendelser eksempelvis i sundhedssektoren.”  
 
Jeg henholder mig til svaret fra Miljøministeriet.  
 
 
Med venlig hilsen 
 
 
 
 
 
Magnus Heunicke      /      Brit Borum Madsen 
 
Side 2