SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om, hvorledes økonomien for henholdsvis en ukompliceret fødsel på hospital og en ukompliceret fødsel på en jordemoderklinik adskiller sig, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 03-11-2021

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPSEL

Sagsnr.: 2115711

Dok. nr.: 1966938

Folketingets Sundhedsudvalg har den 6. oktober 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 2

(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Martin Geertsen (V).

Spørgsmål nr. 2:

”Har ministeren planer eller overvejelser om at indføre ydernumre for jordemødre?”

Svar:

Der er til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag til svar fra Sundheds-

styrelsen, som oplyser følgende:

”Der har de seneste år været en udvikling i regionernes tilbud på svangre- og føde-

området. Udviklingen medfører et behov for at sikre de gravide et ensartet tilbud på

tværs af landet med fokus på høj kvalitet og den enkelte gravides behov og præferen-

cer. Sundhedsstyrelsen har i september 2021 udgivet anbefalinger for svangreomsor-

gen og anbefalinger for organisering af fødetilbud, der blandt andet har til formål at

understøtte netop dette.

Anbefalinger til organisering af fødetilbud beskriver en fælles faglig ramme for orga-

nisering af forskellige fødetilbud i Danmark, således at det er entydigt og ensartet,

hvilke faglige krav og kompetencer et givent tilbud omfatter, og så der sikres rammer

for et trygt fødselsforløb, uanset hvor og hvordan fødslen finder sted. I anbefalin-

gerne beskrives rammer og anbefalinger for fire typer af fødetilbud, herunder fødsel

på sygehusafdeling, fødsel på fødeklinik på sygehus, hjemmefødsel og fødsel på føde-

klinik uden for sygehus.

Det er aktuelt ikke en ydernummerordning for jordemødre, der giver privatpraktise-

rende jordemødre mulighed for at levere offentlig finansieret sundhedsydelser, her-

under jordemoderkonsultationer og fødselshjælp, på selvstændige klinikker via

overenskomstaftaler. Det er, jf. sundhedsloven, sundhedsministeren, der har kompe-

tencen til eventuelt at skulle beslutte en sådan national ordning.

Det er dog op til den enkelte region, hvordan de vil organisere deres samlede føde-til-

bud, herunder også om de vil organisere sig med fødeklinikker uden for sygehus. Re-

gionerne har således også mulighed for, på eget initiativ, at indgå regionale aftaler

med private jordemoderklinikker, der kan indgå som en del af regionens samlede til-

bud på svangreområdet.

Vælger regionerne at indgå aftaler med private fødeklinikker som en del af regionens

samlede fødetilbud, er det Sundhedsstyrelsens anbefaling, at det bør sikres, at føde-

klinikkerne følger de regionale retningslinjer i forhold til visitation og overflytning,

samt at regionerne sikrer, at klinikkerne har den nødvendige kvalitet. Der bør derfor

etableres et tæt og formaliseret samarbejde med alle relevante parter, hvilket også

kan sikre sammenhængende forløb og en sikker overflytning ved behov herfor.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om, hvorledes økonomien for henholdsvis en ukompliceret fødsel på hospital og en ukompliceret fødsel på en jordemoderklinik adskiller sig, til sundhedsministeren

For yderligere vedrørende Sundhedsstyrelsen anbefalinger vedrørende private føde-

klinikker uden for sygehus henvises til anbefalinger for organisering af fødetilbud

samt Sundhedsstyrelsen bidrag til SUU. alm. del spm. nr. 1 af den 25. oktober 2021.

Det danske sundhedsvæsen, herunder tilbud i forbindelse med graviditet og fødsel,

udvikler sig løbende, og det gør befolkningens behov og forventninger til sundheds-

væsenet også. Sundhedsstyrelsen følger derfor også løbende udviklingen på svangre-

området for at sikre høj kvalitet i tilbuddene og for at sikre at tilbuddene svarer til be-

folkningens efterspørgsel og behov.”

Jeg kan henholde mig til svaret. Jeg vil afslutningsvis gøre opmærksom på, at der på-

går drøftelser med Folketingets partier om bedre vilkår for fødende.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Sofie Elsborg Larsen

Side 2

Folketingets Sundhedsudvalg

Holbergsgade 6

DK‐1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Dato: 03‐11‐2021

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPSEL

Sagsnr.: 2115711

Dok. nr.: 1966936

Folketingets Sundhedsudvalg har den 6. oktober 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 1

(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Jane Heitmann (V).

Spørgsmål nr. 1:

”Vil ministeren kommentere henvendelsen fra Det Nye Jordemodervæsen, jf. SUU

alm. del – bilag 533? Vil ministeren herunder oplyse, om ministeren kan verificere de

tal, som fremgår i henvendelsen på siden: Fagligheden, Evidens for kendthed og kon‐

tinuitet?”

Svar:

Der er til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen,

som oplyser følgende:

”I oplægget ’Det nye jordemodervæsen’ beskriver foreningen Jordemødre for ligeløn

en ydernummer‐baseret model for private fødeklinikker uden for sygehus.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. fødeklinikker uden for sygehus fremgår af de

nylig offentliggjorte anbefalinger for organisering af fødetilbud. Det er Sundhedssty‐

relsens vurdering, at rammerne for fødeklinikker uden for sygehus fagligt skal ligestil‐

les med hjemmefødsler. Dette gælder bl.a. i forhold til muligheder for lægefaglig assi‐

stance, herunder i forhold til smertelindring og indgreb.

På fødeklinikker uden for sygehus varetages fødselshjælpen af en jordemoder, som

vil have det nødvendige udstyr til rådighed til den ukomplicerede fødsel, samt nød‐

hjælpsudstyr til at påbegynde behandling ved komplikationer hos den gravide og

barn. Ved behov for lægelig intervention, fx ved behov for akut forløsning, smerte‐

lindring med epiduralblokade, manglende fremgang og sjældne, men alvorlige kom‐

plikationer under eller efter fødslen, er en overflytning til sygehus med fødeafdeling

nødvendig. Såfremt der opstår alvorlige fødselsrelaterede komplikationer, vil en hur‐

tig forløsning i mange tilfælde mindske risikoen for et negativt udfald hos den fø‐

dende og barnet, og afstanden til fødeafdeling ‐ og dermed øget transporttid til akut

assistance og forløsning‐ vil være en væsentlig faktor i forhold til risikoen for et nega‐

tivt udfald.

Ved behov for overflytning til fødeafdeling, skal det bemærkes, at det faglige ansvar

for fødselshjælpen overgår til en jordemoder ansat på fødeafdelingen, og at privat‐

praktiserende jordemødre ikke kan fortsætte det faglige ansvar for fødslen ved an‐

komst til fødeafdelingen. Den privatpraktiserende jordemoder vil kunne være tilstede

som en ekstra støtteperson til den fødende på lige fod med pårørende.

Aktuelt findes der ikke en ydernummerfinansieret model for jordemoderledet fø‐

deklinkker, men regionerne kan vælge at inddrage private fødeklinikker i deres føde‐

tilbud. Regionen Sjælland er den eneste region, der har valgt at organisere sig med

tilbud om svangreomsorg, herunder fødselshjælp, på privat fødeklinik uden for syge‐

hus. Sundhedsstyrelsen har af regionen fået oplyst, at 222 kvinder i 2020 påbegyndte

fødsel på offentlig finansieret privat fødeklinik, og at omkring 27 pct. af disse blev

overflyttet til sygehus under eller efter fødslen.

Region Sjælland har i perioden 2018‐2020 indgået aftaler med i alt tre fødeklinikker.

Roskilde Fødeklinik er på nuværende tidspunkt den eneste klinik, regionen har aftale

med. For historik vedrørende aftaler med private fødeklinikker henvises til Region

Sjælland.

Gravide som ønsker at føde på klinik uden for sygehus bør informeres om, at ram‐

merne for fødsel på klinik uden for sygehus kan sidestilles med hjemmefødsler i for‐

hold til bl.a. muligheder for lægefaglig assistance, samt muligheder for smertelindring

og indgreb jf. ovenstående. Den gravide skal være bekendt med, at det kan blive nød‐

vendigt med overflytning til fødeafdeling ved komplikationer eller behov for smerte‐

lindring. Der bør foreligge en klar ansvarsfordeling i forhold til, hvem der har ansvaret

for, at de gravide informeres og bliver bekendt med klinikkernes muligheder.

Sundhedsstyrelsen bemærker, at der i oplægget refereres til anbefalinger fra det en‐

gelske National Institute for Health and Care Excellence (NICE). Det er korrekt, at

NICE i sine anbefalinger specifikt for raske gravide og deres kommende babyer anfø‐

rer, at gravide med forventet lav risiko for komplikationer kan anbefales at føde på en

klinik uden for sygehus. Sundhedsstyrelsen finder det dog væsentlig i forhold til hel‐

hedsforståelse at gøre opmærksom på, at NICE i sine anbefalinger ikke anbefaler fød‐

sel på fødeklinik uden for sygehus som det eneste mulige fødested. NICE anbefalin‐

gerne pointerer, at gravide bør have mulighed for selv at vælge fødested. Det anføres

således, at både første‐ og flergangsfødende kan vælge mellem fødsel på fødeafde‐

ling, fødeklinik på sygehus, fødeklinik uden for sygehus og hjemmefødsel. Endvidere

beskrives, at flergangsfødende kan informeres om, at både hjemmefødsel og fødsel

på fødeklink på eller uden for sygehus kan være egnet, mens førstegangsfødende bør

informeres om, at fødsel på fødeklink på eller uden for sygehus er egnet, men at

planlagt hjemmefødsel er forbundet med en mindre øget risiko for dårligt udfald for

barnet.

Gennemgang af estimater på siden ”Faglighed, Evidens for kendthed og kontinuitet”

I oplægget gengives på siden ”Faglighed, Evidens for kendthed og kontinuitet” en

række resultater fra Cochrane reviewet Midwife‐led continuitymodels versus other

models of care for child‐bearing women af Sandall et al. Studiet er et systematisk re‐

view, der sammenfatter resultater fra lodtrækningsstudier, som undersøger jordemo‐

derledet kontinuitetsmodeller sammenlignet med øvrige modeller for svangreom‐

sorg. De øvrige modeller for svangreomsorg er kendetegnet ved, at det overordnede

ansvar er placeret hos hhv. en fødselslæge, en almen praktiserende læge eller delt

mellem forskellige sundhedsprofessionelle alt afhængig af, hvor i graviditetsforløbet

kvinden er. De forskellige modeller sammenlignes i forhold til en række primære ud‐

fald relateret til den fødende eller barnet. Det vedrører brug af rygmarvsbedøvelse,

kejsersnit, instrumentel vaginal forløsning (sugekop eller tang), spontan fødsel, intakt

mellemkød, for tidlig fødsel, samt foster‐ og neonatal død. Dertil belyses 35 sekun‐

dære udfald, herunder klip i mellemkød, fosterdød hhv. før uge 24, samt efter uge 24,

fødsel ved kendt jordemoder mv.

Side 2

Studiet inkluderer 15 studier fra Australien, Canada, Irland og England. De undersøgte

jordemoderledet kontinuitetsmodeller varierer i studierne og omfatter således mo‐

deller, hvor forløbet enten er foregået på sygehus eller både på sygehus og mindre

klinik i nærområdet (typisk fødselshjælpen på sygehus og graviditets‐ og barselskon‐

sultationer på klinik), samt studier, hvor fødselshjælpen er ydet på en fødestue med

”hjemlige” rammer. Studierne varierer også i forhold til, om der er én gennemgående

jordemoder eller om de gravide har et lille hold af jordemødre tilknyttet. Det skal der‐

til bemærkes, at der i de jordemoderledet kontinuitetsmodeller også typisk er en el‐

ler to rutinekonsultationer hos en fødselslæge.

I oplægget fra Jordemødre for lige løn fremhæves seks resultater fra studiet, disse

gennemgås nedenfor. For udfald, hvor der i studiet er beskrevet absolutte tal, beskri‐

ves disse også.

Føde med kendt jordemoder. Syv af de inkluderede studier undersøger sandsynlighe‐

den for at føde med en jordemoder, den fødende kender. Ved en samlet analyse af

resultaterne findes en relativ risiko (RR) på 7,04 (95% CI [4,48; 11,08]), hvilket svarer

til, at kvinderne i jordemoderledet kontinuitetsmodeller har en syv gange større

sandsynlighed for at føde med en jordemoder, de kender, sammenlignet med kvin‐

derne i de øvrige svangremodeller. I reviewet bemærkes, at alle syv studier finder en

øget sandsynlighed for fødsel ved kendt jordemoder i de jordemoderledet kontinui‐

tetsmodeller, men at der er stor forskel på, hvor stor en øget sandsynlighed, der fin‐

des i de syv studier.

Fosterdød under hele graviditeten og neonatal død. Af de inkluderede studier under‐

søger 13 studier et samlet mål for fosterdød under hele graviditeten og neonatal død

(død inden 28 dage efter fødsel). I den samlede analyse af de 13 studiers resultater

findes 16 pct. lavere sandsynlighed for fosterdød under graviditeten og neonataldød

for gravide i de jordemoderledet kontinuitetsmodeller sammenlignet med øvrige mo‐

deller (RR = 0,84 (95% CI [0,71; 0,99])). I absolutte tal er dette 29 dødsfald per 1.000

gravid sammenlignet med 34 per 1.000. Sandall et al. finder således 5 færre dødsfald

per 1.000 for gravide, der følges i jordemoderledet kontinuitetsmodeller sammenlig‐

net med øvrige modeller.

Fosterdød inden uge 24 og neonatal død. 11 af de inkluderede studier undersøger et

samlet mål for fosterdød inden uge 24 samt neonatal død. I den samlede analyse fin‐

des 19 pct. lavere sandsynlighed for fosterdød inden uge 24 og neonatal død for gra‐

vide randomiseret til jordemoderledet kontinuitetsmodel sammenlignet med andre

modeller ((RR= 0,81 (95% CI [0,67; 0,98])). Det skal her bemærkes, at dette resultat

bliver diskuteret i artiklen, hvor det påpeges, at der er brug for mere forskning for at

forstå, hvilke forhold i den jordemoderleddet kontinuitet, der kan have betydning for

risikoen for at miste barnet før uge 24.

Brug af rygmarvsbedøvelse (epiduralblokade). 14 af de inkluderede studier undersø‐

ger brug af rygmarvsbedøvelse. I den samlede analyse findes 15 pct. lavere sandsyn‐

lighed for rygmarvsbedøvelse hos gravide i de jordemoderledet kontinuitetsmodeller

sammenlignet med de øvrige modeller (RR= 0,85 (95% CI [0,78; 0,92])). I absolutte tal

svarer dette til 229 per 1.000 sammenlignet med 270 per 1.000.

Fødsel før uge 37. Otte studier undersøger de forskellige svangreomsorgsmodeller i

forhold til for tidlig fødsel. I en samlet analyse findes 24 pct. lavere sandsynlighed for

fødsel før uge 37 hos gravide i de jordemoderledet kontinuitetsmodeller (RR = 0,76

(95% CI [0,64; 0,91])). I absolutte tal er dette 48 per 1.000 i forhold 63 per 1.000, hvil‐

ket altså er 15 færre præterme fødsler per 1.000 gravide i de jordemoderledet konti‐

nuitetsmodeller. Dette resultat bemærkes også af forfatterne, som et resultat, der

skal undersøges nærmere.

Side 3

Klip i mellemkødet. 14 af de inkluderede studier undersøger forekomsten klip i mel‐

lemkød i de forskellige modeller. I den samlede analyse findes 16 pct. lavere sandsyn‐

lighed for klip i mellemkødet i de jordemoderledet kontinuitetsmodel sammenlignet

med de øvrige modeller (RR = 0,84 (95% CI [0,77; 0,92])). Klip i mellemkødet anven‐

des, såfremt det vurderes, at der er behov for, at barnet fødes hurtigt, fx grundet på‐

virket hjertelyd. Det er dog, en procedure, der anvendes sjældnere i dag end tidli‐

gere. Det er ligeledes, som det også angives i oplægget fra Jordemødre for ligeløn, en

procedure, der bruges sjældnere i Danmark end i fx England, hvor en del af de inklu‐

derede studier stammer fra.

Ud over de fremhævede resultater finder studiet også, at kvinder i jordemoderledet

kontinuitetsmodeller har 5 pct. større sandsynlighed for spontan fødsel (RR =1,05

(95% CI [1,03; 1,07])), 10 pct. mindre sandsynlighed for instrumentel forløsning (RR=

0,90 (95% CI [0,83; 0,97])) samt 20 pct. mindre sandsynlighed for at blive sat i gang

med hindesprængning (RR= 0,80 (95% CI [0,66; 0,98])). Sandall et al. finder, at der

ikke er signifikant forskel i de forskellige svangremodeller i forhold til kejsersnit, blød‐

ning både inden og efter fødslen, igangsættelse (overordnet mål), lav fødselsvægt, 5‐

minutters apgarscore lig eller under 7, indlæggelse på neonatal intensiv afdeling eller

fosterdød i uge 24 eller senere.

Sandall et al. konkluderer overordnet, at der er positive udfald forbundet med jorde‐

moderledet kontinuitetsmodeller. Forfatterne påpeger dog også, at det ikke er muligt

at konkludere, hvilken form for jordemoderledet kontinuitetsmodel, der er at fore‐

trække. Ligeledes påpeges, at det af deres studie ikke er muligt at sige noget om,

hvad det er, ved de jordemoderledede kontinuitetsmodeller, der kan have betydning

for resultaterne, eksempelvis om det er typen af jordemoderledet kontinuitetsmodel,

behandlingsfilosofi, eller forholdet mellem sundhedsperson og kvinde. Dette vil skulle

undersøges ved yderligere forskning.

I forhold til brugen af Cochrane reviewet i en dansk kontekst og til drøftelser om pri‐

vate fødeklinikker, finder Sundhedsstyrelsen det væsentligt at påpege, at resulta‐

terne ikke kan benyttes til at drage konklusioner eller komme med anbefalinger ved‐

rørende private fødeklinikker, da private fødeklinikker ikke er omdrejningspunkt for

studiet, og da en del af den jordemoderledet svangreomsorg i de inkluderede studier

er givet i sygehusregi. Endvidere kan det være vanskeligt at generalisere resultaterne

til en dansk kontekst, da svangreomsorgen i Australien, Canada, Irland og England,

hvor studierne er fra, adskiller sig fra svangreomsorgen i Danmark på en række punk‐

ter.”

Jeg kan henholde mig til svaret.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke / Sofie Elsborg Larsen

Side 4