Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2562959_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 25-04-2022
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPEGW
Sagsnr.: 2202864
Dok. nr.: 2140098
Folketingets Sundhedsudvalg har den 15. februar 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
427 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 427:
”Hvordan
vil ministeren sikre, at patienter, der har ret til at blive opereret i det pri-
vate, fordi ventetiden i det offentlige er for lang, ikke som i Cecilias tilfælde kommer
til at vente i hele 80 dage, før regionen vender tilbage og guider hende videre til pri-
vat behandling? Der henvises til artiklen fra Avisen Danmark 15/2-22:
”Cecilia ligger
fastlåst til sengen på morfin og venter
på hjælp: Regionen har slukket telefonen”.”
Svar:
Jeg har stor forståelse og medfølelse for de patienter, der er blevet påvirket af de ud-
skudte operationer. Hver gang en operation udskydes, påvirker det en patients hver-
dag og livskvalitet. Det gælder også operationer, der ikke er akutte eller livstruende.
Jeg har noteret, at regionen i pressen selv har tilkendegivet, at ventetiden til at
komme i kontakt til visitationen er uacceptabel, og at man ikke har gjort nok for at
sikre, at der har været nok medarbejdere. Til brug for besvarelsen er der indhentet
bidrag fra Region Syddanmark. Regionen oplyser blandt andet, at der er taget tiltag
for at opjustere kapaciteten i visitationsenheden. Bidraget er vedlagt.
Det danske sundhedsvæsen har igennem hele Covid-19 epidemien stået i en ekstra-
ordinær situation, hvor det har været nødvendigt for regionerne at omstille den plan-
lagte aktivitet for at kunne prioritere patienter med akutte og livstruende sygdomme.
Bemandingsmæssige udfordringer og en tredje Covid-19-bølge har desværre betydet,
at sygehuskapaciteten fortsat udgør en udfordring.
I februar 2022 indgik regeringen og Danske Regioner en aftale om at afvikle behand-
lingsefterslæbet og normalisere ventetiderne i sundhedsvæsenet. Med aftalen blev
regeringen og Danske Regioner enige om ambitionen om, at efterslæbet afvikles i lø-
bet af 2022, men der er opmærksomhed på, at der kan være særlige omstændighe-
der eller forhold på enkelte områder.
Jeg vil gerne understrege, at regeringen vil sikre de nødvendige ressourcer til afvikling
af den udskudte aktivitet. Det vil bl.a. omfatte indsatser som merarbejdsbetaling for
ekstraaktivitet på sygehusene og afvikling af aktiviteter på private sygehuse.
Regeringen og Danske Regioner er desuden enige om vigtigheden af, at patienterne
hurtigst muligt modtager information om, hvornår de kan forvente behandling samt
bliver vejledt i forhold til, hvor de kan finde de korteste ventetider, herunder om de-
res ret til såvel frit som udvidet frit sygehusvalg samt ret til hurtig udredning.
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 427: Spm. om, hvordan det sikres, at patienter, der har ret til at blive opereret i det private, fordi ventetiden i det offentlige er for lang, ikke som i Cecilias tilfælde kommer til at vente i hele 80 dage, før regionen vender tilbage og guider hende videre til privat behandling, til sundhedsministeren
En langsigtet styrkelse af sundhedsvæsen kommer dog ikke ved en enkelt aftale med
regionerne. Der er ingen hurtige løsninger. Der er behov for en række nye initiativer,
der skal sikre alle patienter har adgang til behandling af høj kvalitet, og i et system
hvor der er tid til den enkelte patient.
Derfor er vi også i gang med at drøfte løsninger, som skal robustgøre sundhedsvæse-
net i forbindelse med forhandlingerne om en ny sundhedsreform.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Emilie Gjerløff Werther
Side 2