Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2562947_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 25-04-2022
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSIST
Sagsnr.: 2202864
Dok. nr.: 2143179
Folketingets Sundhedsudvalg har den 15. februar 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
426 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 426:
Vil ministeren oplyse, om det er i overensstemmelse med lovgivningen, at Region
Syd-danmark har lukket ned for den linje, patienter skal henvende sig på, hvis de skal
henvi-ses til behandling i det private? Der henvises til artiklen fra Avisen Danmark
15/2-22:
”Cecilia ligger fastlåst til sengen på morfin og venter på hjælp: Regionen har
slukket telefonen”.”
Svar:
Som svar på spørgsmålet skal jeg henvise til gældende regler om information til hen-
viste patienter.
Af bekendtgørelse nr. 657 af 28. juni 2019 om ret til sygehusbehandling m.v., § 12,
stk. 5, fremgår, at regionernes informationsmateriale om udredning og behandling
skal sikre, at patienterne får bedst muligt kendskab til deres rettigheder og bliver i
stand til at træffe oplyste valg på baggrund af den modtagene information. Patien-
tens perspektiv skal være styrende for informationen. Informationen skal være ensar-
tet, let forståeligt, tilstrækkeligt og relevant samt handlingsanvisende. Den vigtigste
information skal stå først.
Dette er uddybet i vejledning nr. 9988 af 22. september 2016 om frit sygehusvalg, ud-
videt frit sygehusvalg, ret til hurtig udredning og information til henviste patienter,
hvoraf bl.a. fremgår, at informationen skal give patienten forudsætning for så nemt
som muligt at handle på sit valg. Det betyder f.eks., at der både bør være en klar angi-
velse af, om patienten har og kan gøre brug af en patientrettighed, og at der skal
være et telefonnummer, som patienten kan ringe til, hvis patienten ønsker at gøre
brug af en patientrettighed. Dette telefonnummer inklusiv træffetid skal stå i direkte
forlængelse af, eller i situationer hvor dette er umuligt, i tydelig sammenhæng med
informationen om patientrettigheden. Desuden skal alle patienter informeres om,
hvor de kan få yderligere skriftlig information.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Signe Struberga