Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2543738_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 15-03-2022
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPAMBK
Sagsnr.: 2203063
Dok. nr.: 2146775
Folketingets Sundhedsudvalg har den 15. februar 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
425 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 425:
”Hvor
mange flere almen praktiserende læger vil der skulle ansættes frem mod 2030
for, at lægedækningen følger udviklingen i antallet af mennesker med type 2-diabe-
tes, og hvordan vil regeringen adressere problemet med lægemangel i det nye sund-
hedsudspil, set i lyset af, at antallet af mennesker med type 2-diabetes forventes at
stige fra 252.000 i dag til minimum 420.000 i 2030, at ca. 85 pct. af mennesker med
type 2-diabetes følges i almen praksis, og at flere regioner allerede i dag oplever en
mangel på praktiserende læger?”
Svar:
Indledningsvist kan der henvises til de samtidige besvarelser af SUU alm. del spørgs-
mål 421-422 vedrørende usikkerheden ved fremskrivninger i sygdomsudvikling.
Omkring den fremtidige kapacitet i almen praksis kan det oplyses, at der løbende er
blevet mulighed for at uddanne flere speciallæger. I Sundhedsstyrelsens
’Lægeprog-
nose 2018-2040. Udbuddet
af læger og speciallæger’
forventes der en stigning på 51
% i antallet af speciallæger i almen medicin i perioden 2018-2040. På den kortere
bane forventes en stigning i antallet af speciallæger i almen medicin på ca. 8 % i peri-
oden 2018-2025.
Regeringen har derudover sikret et løft i antallet af læger, som kan uddannes i almen
medicin, da det er aftalt med Danske Regioner, at antallet af hoveduddannelsesforløb
i almen medicin øges, så der i 2020 og 2021 er dimensioneret med 350 hoveduddan-
nelsesforløb i almen medicin årligt. Dette høje niveau er fastholdt i Sundhedsstyrel-
sens dimensioneringsplan for 2022 og 2023. For at sikre endnu flere hænder i almen
praksis har regeringen også foreslået en såkaldt praksispligt under speciallægeuddan-
nelsen i almen medicin. Det skønnes årligt at bidrage med ca. 290 uddannelseslæger,
som bruger et halvt år mere i almen praksis.
På sigt vurderes lægedækningsudfordringerne i almen praksis i højere grad at være
en fordelingsproblematik. Regeringen har i forlængelse heraf lagt op til en styrket for-
deling af uddannelseslæger og målrettede indsatser i områder med lægemangel. Det
blev præsenteret i
udspillet ”Tættere
på ll”. Initiativerne skal også styrke det nære
sundhedsvæsen til gavn for borgere med bl.a. kronisk sygdom, herunder borgere
med diabetes.
./.
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 425: Spm. om, hvor mange flere almen praktiserende læger vil der skulle ansættes frem mod 2030 for, at lægedækningen følger udviklingen i antallet af mennesker med type 2-diabetes, til sundhedsministeren
Regeringen ser frem til at drøfte spørgsmål om lægedækning med folketingets partier
i forbindelse med kommende forhandlinger om en ny sundhedsreform.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Amalie Bækgaard Kristiansen
Side 2