Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2543731_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 15-03-2022
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPAMBK
Sagsnr.: 2203063
Dok. nr.: 2148765
Folketingets Sundhedsudvalg har den 15. februar 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
422 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 422:
”Diabetes
medfører i dag et årligt produktionstab på over 13 mia. kr. Samtidig viser
fremskrivninger en markant vækst i antallet af mennesker med diabetes fra
280.000 i dag til 467.000 i 2030. Hvad vil det årlige produktionstab være i 2030, og
hvad vil stigningen i antallet af mennesker med diabetes betyde for arbejdsstyrken?”
Svar:
Sundhedsministeriet er hverken bekendt med validerede estimater for det årlige pro-
duktionstab baseret på en fremskrivning af antallet af borgere med diabetes i 2030
eller dets betydning for arbejdsstyrken i 2030. Det skal desuden understreges, at
fremskrivninger af sygdomsudvikling og beregning af produktionstab mv. er behæftet
med stor usikkerhed.
Sundhedsministeriet kan dog henvise til Sundhedsstyrelsens rapport
'Sygdomsbyrden
i Danmark - Sygdomme'
(2015) udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed, SDU.
I rapporten er der bl.a. belyst en lang række sygdomsbyrdemål i forhold til diabetes,
herunder produktionstab, antal førtidspensionister og antal sygedage.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Amalie Bækgaard Kristiansen