Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2543733_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 15-03-2022
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPAMBK
Sagsnr.: 2203063
Dok. nr.: 2144398
Folketingets Sundhedsudvalg har den 15. februar 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
421 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 421:
”Fremskrivninger viser, at antallet af mennesker med diabetes vil stige markant fra
280.000 i dag til 467.000 i 2030. Hvor mange flere kontakter årligt til praktiserende
læger og ambulatorier vil det medføre?”
Svar:
Først og fremmest skal det understreges, at fremskrivninger af sygdomsudvikling bør
fortolkes med en vis forsigtighed. Sådanne fremskrivninger er behæftet med betyde-
lig usikkerhed, da de er baseret på nogle forudsætninger, som ikke med sikkerhed vil
afspejle den faktiske udvikling.
Til brug for besvarelsen henvises der til SDU’s rapport,
'Sygdomsudviklingen i Dan-
mark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes’
(2017). Rapporten er udarbejdet
for det daværende Sundhed- og Ældreministerium, og den fremskriver udviklingen i
antallet af borgere med KOL og type 2-diabetes frem til 2030, samt tilvæksten i det
årlige antal kontakter til sundhedsvæsnet.
Rapporten estimerer, at borgere med type 2-diabetes vil stige fra 227.700 i 2015 til
429.300 i 2030, og herunder, at det årlige antal af somatiske ambulante hospitalsbe-
søg vil stige fra 1.310.000 i 2015 til 2.883.000 i 2030. Det er en stigning på 120 %. Det
årlige antal kontakter til almen praktiserende læge estimeres at stige fra 3.524.000 i
2015 til 6.138.000 i 2030, hvilket er en stigning på 74 %.
Der skal dog gøres opmærksom på, at fremskrivningerne er baseret på antagelser
om, at de tendenser, der påvirker sygdomsudviklingen, fortsætter med samme udvik-
lingshastighed. Der tages derfor ikke højde for f.eks. ændring i behandlingsformer el-
ler sundhedsvæsnets struktur.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Amalie Bækgaard Kristiansen