Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2558181_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 8. april 2022
Enhed:: MEDINT
Sagsbeh.: DEPVLN
Sagsnr.: 2202678
Dok. nr.: 2211335
Folketingets Sundhedsudvalg har den 11. februar 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
419 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Marlene Ambo-Rasmussen (V).
Spørgsmål nr. 419:
”Jævnfør
artiklen i Politiken 9/1-22
(”Piller til gravide kom på markedet ved hjælp af
lyssky metoder
og Lægemiddelstyrelsen
opdagede intet”)
har over 90.000 til dato
fået ordineret Angusta-pillen til igangsættelse af fødsel. Vil ministeren redegøre for,
hvor mange fødende der som følge af at være blevet ordineret Angusta-pillen har op-
levet sjældne eller alvorlige bivirkninger sammenlignet med fødende, der ikke har
fået ordineret præparatet i forbindelse med igangsættelses af fødsel?”
Svar:
Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Sundhedsdatastyrelsen og Læge-
middelstyrelsen, som jeg kan henholde mig til.
Sundhedsdatastyrelsen har oplyst følgende vedrørende muligheden for at besvare
spørgsmålet med udgangspunkt i de registre, styrelsen har til rådighed:
”Det
er Sundhedsdatastyrelsens opfattelse, at der i spørgsmålet ønskes belyst, om
gravide, der igangsættes med Angusta, er i øget risiko for sjældne eller alvorlige bi-
virkninger. Det er Sundhedsdatastyrelsens vurdering, at der dermed er tale om et
spørgsmål af videnskabelig karakter, som ikke lader sig besvare via gængse opgørel-
ser på baggrund af de nationale sundhedsregistre.”
Lægemiddelstyrelsen har oplyst følgende vedrørende de bivirkninger ved Angusta og
øvrige lægemidler til igangsættelse af fødsler, der er indberettet til styrelsen. Det ind-
ledende afsnit er koordineret med Sundhedsstyrelsen.
”I
Danmark anvendes flere metoder til igangsættelse af fødsler. Løsning af fosterhin-
der ved den indvendige undersøgelse af livmoderhalsen kan i nogle tilfælde frem-
skynde, at fødslen går i gang. Hvis livmoderhalsen er modnet og begyndt at åbne sig,
kan fødslen sættes i gang ved at prikke hul på fosterhinderne, således at fostervandet
afgår. Når livmoderhalsen ikke har åbnet sig, kan der anvendes enten mekanisk
igangsættelse med et ballonkateter eller medicinske metoder. De mekaniske meto-
der er de ældste kendte metoder, der er anvendt til både modning af livmoderhalsen
og til igangsættelse af fødslen. Ved mekanisk igangsættelse indsættes et silikonekate-
ter i livmoderhalsen med vandfyldte balloner, der gradvist udvider livmodermunden.
Ved medicinsk igangsættelse anvendes lægemidler af typen prostaglandin (misopro-
stol og dinoproston) eller syntetisk hypofysehormon (oxytocin). Oxytocin gives som
drop og anvendes primært til igangsættelse, hvor fostervandet er afgået, men kvin-
den ikke har fået veer, eller som vestimulation, når fødslen er gået i gang. Prostag-
landiner kan indtages som tablet gennem munden, eller de kan indføres som stikpille
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 419: Spm. om, hvor mange fødende der som følge af at være blevet ordineret Angusta-pillen har oplevet sjældne eller alvorlige bivirkninger sammenlignet med fødende, der ikke har fået ordineret præparatet i forbindelse med igangsættelse af fødsel, til sundhedsministeren
2558181_0002.png
eller indlæg i skeden, og de kan anvendes til igangsættelse af fødsler, når der er indi-
kation herfor. Igangsættelse med mekaniske og medicinske metoder kan medføre
komplikationer eller bivirkninger, men der kan også være risici for mor og barn, når
graviditeten går over termin.
Lægemiddelstyrelsen kan oplyse om antallet af indberetninger om formodede bivirk-
ninger, der er sjældne eller alvorlige, ved henholdsvis Angusta og de andre lægemid-
ler til igangsættelse af fødsler. Der kan være fødende, som har oplevet alvorlige eller
sjældne bivirkninger, der ikke er indberettet til styrelsen. Styrelsen har i et bidrag til
besvarelse af folketingsspørgsmål nr. 1013 (Alm. del) i 2021 redegjort for, at der har
været underrapportering fra fødestederne, og at styrelsen har iværksat initiativer
med henblik på at sikre, at læger og jordemødre er opmærksomme på deres indbe-
retningspligt. Der kan i øvrigt henvises til de initiativer, der er beskrevet i besvarelsen
af folketingsspørgsmålet.
Lægemiddelstyrelsen registrerer, overvåger og vurderer indberetninger om formo-
dede bivirkninger. Danske indberetninger om formodede bivirkninger bliver registre-
ret i Lægemiddelstyrelsens bivirkningsdatabase, og styrelsen foretager løbende vur-
deringer af, om der er signaler om nye eller ændrede risici, som skal undersøges nær-
mere i forhold til lægemidlerne. En indberetning om en
formodet
bivirkning er ikke
det samme som en faktisk sammenhæng mellem lægemidlet og de oplevede sympto-
mer. Der kan være andre årsager, fx patientens helbredstilstand, komplikationer rela-
teret til fødslen eller anden behandling. De kendte bivirkninger og frekvenser fremgår
af det godkendte produktresumé for lægemidlerne (hvert lægemiddel har et god-
kendt produktresumé) og indlægssedlerne. Lægemiddelstyrelsen har offentliggjort
produktresuméerne på produktresume.dk, og indlægssedlerne er offentliggjort på
indlaegsseddel.dk
1
.
Lægemiddelstyrelsen har i perioden fra 2013 til og med 2021 modtaget 162 indberet-
ninger om formodede bivirkninger, der er alvorlige eller sjældne, ved Angusta. Angu-
sta blev første gang anvendt i Danmark i 2013.
Størstedelen af de indberettede formodede alvorlige eller sjældne bivirkninger om-
fatter kendte bivirkninger som overstimulation af livmoderen, blødning efter fødslen,
moderkageløsning, lav pH i blodet hos barnet, iltmangel hos barnet, unormal hjerte-
lyd hos barnet og lav Apgar-Score. Andre indberettede formodede alvorlige bivirknin-
ger som kejsersnit, slapt barn, kramper, føtalt distress-syndrom og hjertestop hos
barnet, vurderes at være sjældne konsekvenser af kendte bivirkninger ved Angusta.
Lægemiddelstyrelsen har i samme periode modtaget 56 indberetninger om formo-
dede bivirkninger, der er alvorlige eller sjældne, vedrørende lægemidlerne Syntoci-
non/Oxytocin, Minprostin (dinoproston) og Misodel (misoprostol). Antallet af indbe-
retninger fordelt på lægemidlerne fremgår af tabellen nedenfor. Styrelsen har ikke
modtaget indberetninger om formodede bivirkninger, der er alvorlige eller sjældne,
vedrørende Propess (dinoproston), men forbruget af dette lægemiddel har også væ-
ret meget lavere end forbruget af de øvrige lægemidler.
Lægemiddel
Antal indberetninger
Syntocinon/Oxytocin
25
Minprostin
20
Propess
0
Misodel
11
./.
1
Misodel blev afregistreret af Ferring i 2018. Produktresuméet og indlægssedlen for Misodel fremgår derfor
ikke længere af hjemmesiderne (produktresume.dk og indlaegsseddel.dk).
Side 2
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 419: Spm. om, hvor mange fødende der som følge af at være blevet ordineret Angusta-pillen har oplevet sjældne eller alvorlige bivirkninger sammenlignet med fødende, der ikke har fået ordineret præparatet i forbindelse med igangsættelse af fødsel, til sundhedsministeren
2558181_0003.png
Læger, tandlæger, jordemødre og behandlerfarmaceuter har pligt til at indberette
formodede bivirkninger hos patienter, som de har i behandling eller har behandlet, til
Lægemiddelstyrelsen. Deres pligt til at indberette formodede bivirkninger følger af §
4 bekendtgørelse nr. 1823 af 15. december 2015 om indberetning af bivirkninger ved
lægemidler m.m.
2
. Andre sundhedspersoner, patienter og pårørende kan indberette
alle formodede bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen, jf. bekendtgørelsens § 6.
Angusta er omfattet af såkaldt skærpet indberetningspligt. Skærpet indberetnings-
pligt indebærer, at læger, jordemødre, tandlæger og behandlerfarmaceuter skal ind-
berette alle
formodede
bivirkninger (bortset fra formodede bivirkninger som følge af
medicineringsfejl) hos patienter, som de har i behandling eller har behandlet, til Læ-
gemiddelstyrelsen. Indberetningspligten gælder, når den pågældende sundhedsper-
son har en formodning om en bivirkning. For de øvrige lægemidler til igangsættelse af
fødsler har læger, jordemødre, tandlæger og behandlerfarmaceuter pligt til at indbe-
rette formodede alvorlige eller uventede bivirkninger.
Ved en alvorlig bivirkning forstås en bivirkning, som er dødelig, livstruende, kræver
hospitalsindlæggelse eller forlængelse af hidtidig hospitalsindlæggelse, eller som re-
sulterer i vedvarende eller betydelig invaliditet eller uarbejdsdygtighed, eller som er
en medfødt anomali eller fødselsskade, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 4. Ved en uven-
tet bivirkning forstås en bivirkning fremkaldt af et lægemiddel, hvis art, alvor eller re-
sultat ikke er nævnt i produktresumeet, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 6.
Indberetninger om formodede bivirkninger kan ikke bruges til at måle risikoen for at
få bivirkninger ved en bestemt type lægemiddel. Det skyldes, at bivirkningsdatabasen
kun indeholder oplysninger om
formodede
bivirkninger, at den ikke indeholder oplys-
ninger om, hvor mange der er behandlet med lægemidlerne uden at opleve bivirknin-
ger, og at det ikke er alle formodede bivirkninger, der bliver indberettet.
Lægemiddelstyrelsen undersøger løbende, om indberetninger om formodede bivirk-
ninger ved lægemidler til igangsættelse af fødsler indeholder signaler om nye/æn-
drede risici (set i forhold til de kendte bivirkninger). I forbindelse med den seneste
gennemgang af alle danske indberetninger om formodede bivirkninger, der er modta-
get i perioden 1. juli 2019 til 31. december 2021, har styrelsen ikke identificeret nye
eller ændrede risici ved lægemidlerne. Det vurderes fortsat, at fordelene ved brug af
lægemidlerne til igangsættelse af fødsler opvejer de mulige risici, når lægemidlerne
bliver anvendt som forudsat i produktresumeerne.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Victoria Ladegaard Nellemann
2
Bekendtgørelse nr. 1823 af 15. december 2015 om indberetning af bivirkninger ved lægemidler m.m., som
ændret ved bekendtgørelse nr. 1771 af 18. december 2018 og bekendtgørelse nr. 2291 af 30. november
2021.
Side 3