Sundhedsministeren
Att. Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed
Holbergsgade 6
DK‐1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Dato: 24‐02‐2022
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPRHH
Sagsnr.: 2118355
Dok. nr.: 2109667
Svar på henvendelse vedrørende medicintilskudssystemets
indretning
Til Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed
Først og fremmest tak for jeres henvendelse, hvori I gør opmærksom på udfordringen
for patienter, der fravælger deres lægeordinerede lægemidler, fordi de ikke har råd
til at dække deres egenbetaling. Jeg beklager samtidig den sene besvarelse.
Regeringen er opmærksom på udfordringen, og jeg kan forsikre jer om, at det er et
område, der ligger mig på sinde.
Vi ønsker alle et tilskudssystem, der bidrager til lighed i adgangen til medicin og
sikrer, at færrest mulig vender om i døren på apoteket, fordi de ikke har råd til at
købe deres medicin. Mere viden om udfordringen er vigtigt for at finde de rigtige
løsninger. Sundhedsministeriet har i slutningen af 2020 bedt Statens Institut for
Folkesundhed (SIF) om at udarbejde en analyse, der skal se på hvorfor og hvilke
patienter, der undlader at hente deres lægeordinerede medicin på apoteket.
Analysens første del, der ser på hvilke patienter, der ikke afhenter deres medicin
forventes at være færdig i løbet af 2022. Analysen ser bl.a. på betydningen af
socioøkonomiske‐ og demografiske forhold, og har mulighed for at bidrage til vores
viden om udfordringens omfang.
Når analysen foreligger, vil Sundhedsministeriet sammen med Lægemiddelstyrelsen
overveje behovet for videre tiltag. En abonnementsordning, som den I forslår, kan
indgå i de videre overvejelser.
I den forbindelse er det også vigtigt at huske på, at der allerede i dag findes en
abonnementslignende ordning for de borgere, der når loftet for egenbetalingen –
den nuværende henstandsordning, der administreres på landets apoteker.
En potentiel ordning, hvor medicintilskuddet udjævnes over året kan således
forankres flere steder, hvis det vurderes at være den rigtige vej frem for at sikre et
fortsat godt og sikkert tilskudssystem.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke