Folketingets Sundhedsudvalg
Kirsten Normann Andersen
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022 - 1990
8. marts 2022
Sundhedsudvalget har i brev af 8. februar 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 409
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Nor-
mann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 409:
”Er ministeren enig med formanden for KL’s løn-
og personaleudvalg, at der er tale
om en egentlig ”deltidskultur”
i kommunerne, eller mener ministeren, at der bør
gøres mere både lokalt og i de centrale lønforhandlinger for dels at sikre opslag af
flere fuldtidsstillinger, dels sikre ansatte på velfærdsområderne ret til fuld tid?”
Svar:
Jeg har ikke grundlag for at udtale mig om, hvorvidt der er tale om en egentlig
”deltidskultur” i kommunerne,
men som det fremgår af mit svar på spørgsmål 408
SUU alm. del, arbejder en stor andel af de kommunalt ansatte på velfærdsområdet
på deltid. Desuden viser analyser, bl.a. Finansministeriets rapport
Veje til flere
hænder
fra maj 2020, at arbejdsudbuddet kunne øges og manglen på hænder fx i
social- og sundhedssektoren kunne afhjælpes, hvis medarbejdere i social- og sund-
hedssektoren gik fra deltid til at arbejde fuld tid.
Vi har som samfund en fælles interesse i at sikre, at vi har hænder nok til at kunne
løfte velfærdsopgaverne. Der kan være mange årsager til deltidsbeskæftigelse
–
både for den enkelte lønmodtager og for arbejdsgiverne
–
og dermed kan der også
være flere relevante tiltag, som kan understøtte, at flere arbejder på fuld tid.
Jeg har noteret mig, at parterne på det offentlige område er fuldt ud opmærksomme
på problemstillingen, og har fælles fokus på, at flere medarbejdere i regioner og
kommuner går fra deltid til fuldtid.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister