Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2491043_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 01-12-2021
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPEAH
Sagsnr.: 2116139
Dok. nr.: 1999164
Folketingets Sundhedsudvalg har den 12. oktober 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
40 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 40:
”Kan
ministeren oplyse, hvordan sundhedssektoren understøttes fagligt i deres
brug af off-label medicin til børn bl.a. i form af brugbare kliniske retningslinjer og
eller forskning, videns- og erfaringsopsamling m.v. som kan gøre dem klogere på,
hvornår man kan bruge medicin til børn?”
Svar:
Der er til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen,
til hvilket jeg henholder mig. Sundhedsstyrelsen oplyser:
”I
Danmark samles den bedste viden inden for et område ofte i behandlingsvejlednin-
ger fx udarbejdet i de videnskabelige selskaber eller hos Medicinrådet. Behandlings-
vejledninger understøtter blandt andet kliniske anbefalinger fra fx Sundhedsstyrel-
sen. Sundhedsstyrelsen har en lang række nationale kliniske anbefalinger om medi-
cinsk behandling til børn herunder også flere off-label anbefalinger.
På hospitaler bliver der derudover ofte udarbejdet lokale instrukser, herunder in-
strukser om medicin til børn. Instrukser er forskrifter for, hvordan sundhedspersoner
ansat i afdelingen skal forholde sig under givne omstændigheder. De omfatter blandt
andet kliniske retningslinjer/vejledninger, som er systematisk udarbejdede anvisnin-
ger på, hvilke procedurer sundhedspersoner bør følge. Der tages hyppigt udgangs-
punkt i behandlingsvejledninger og anbefalinger fra de videnskabelige selskaber fx
Dansk Pædiatrisk Selskab og de centrale myndigheder fx Sundhedsstyrelsen.
Lægehåndbogen, som ejes af regionerne, tilbyder alment praktiserende læger en
nem og hurtig adgang til den viden, de har brug for i deres daglige arbejde. Indholdet
i Lægehåndbogen tager blandt andet afsæt i relevante danske behandlingsvejlednin-
ger fx fra de praktiserende lægers faglige selskab (DSAM) og Dansk Pædiatrisk Selskab
samt anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen.
Herudover har praktiserende læger og hospitalslæger mulighed for at kontakte deres
regionale lægemiddelinformation. Her vil de kunne få konkret rådgivning om behand-
ling af en given patient fx i forhold til valg af lægemiddel til et barn samt dosering.
Det er Sundhedsstyrelsens opfattelse og forventning, at der på tværs af regionernes
lægemiddelinformationer bliver delt viden, herunder om medicin til børn, således at
muligheden for ensartet rådgivning af høj kvalitet er tilgængelig for alle læger.
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om, hvordan sundhedssektoren understøttes fagligt i deres brug af off-label medicin til børn bl.a. i form af brugbare kliniske retningslinjer og eller forskning, videns- og erfaringsopsamling m.v. som kan gøre dem klogere på, hvornår man kan bruge medicin til børn, til sundhedsministeren
Yderligere udgiver Indsatser for Rationel Farmakoterapi (IRF) i Sundhedsstyrelsen ar-
tikler målrettet praktiserende læger med handlingsanvisende information om læge-
middelbehandling herunder også behandling af børn. Artiklerne omfatter ikke al me-
dicinsk behandling af børn i almen praksis, men fokuserer på områder hvor der ofte
er tvivl om bedste behandling. Formålet er at fremme rationel farmakoterapi, derfor
skal der være et forbedringspotentiale i de emner, som udvælges.
For en lang række tilstande, patientgrupper og kliniske situationer findes der ikke
godkendte lægemidler til behandlingen, selvom god klinisk praksis tilsiger medicinsk
behandling. Anvendelse af lægemidler på såkaldt off-label indikation er således hyp-
pigt forekommende og kan være en del af god klinisk praksis og lægegerning.
Sundhedsstyrelsen anerkender dog, at viden om brug af lægemidler off-label ofte er
begrænset i forhold til viden om brug af lægemidler on-label.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Evina Heydari
Side 2