Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 20-12-2021
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPEAH
Sagsnr.: 2116034
Dok. nr.: 1998346
Folketingets Sundhedsudvalg har den 6. oktober 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 4
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 4:
”Kan
ministeren bekræfte, at det britiske NHS fra 2007 til 2017 har reduceret CO2-ud-
slippet med 20 pct. bl.a. som følge af ændringer i ordinationsmønstre og indkøb? Vil
regeringen tage initiativ til lignende eller tilsvarende ambitiøs plan for en reduktion af
det danske sundhedsvæsens klimaaftryk?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrel-
sen og Danske Regioner, til hvilket jeg henholder mig. Sundhedsstyrelsen oplyser
”Det fremgår af Dansk Selskab for Almen Medicins (DSAM) udvalg for Grøn Praksis
hjemmeside, at det britiske sundhedsvæsen (NHS) har nedbragt deres CO2-udslip
med næsten 20% fra 2007-2017. Det har ikke været muligt for Sundhedsstyrelsen at
bekræfte tallene inden for den angivne tidsfrist. Men Sundhedsstyrelsen er enig i, at
der, ud fra litteraturen fra anerkendte lægevidenskabelige tidsskrifter, som Rådet for
Grøn Omstilling har præsenteret for Sundhedsudvalget, kan være er et væsentligt po-
tentiale for at nedsætte klimabelastningen ved at bruge inhalationspulver i stedet for
inhalationsspray.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man følger de nationale anbefalinger om at udskrive
inhalationspulver som førstevalg medmindre, at der er en lægefaglig begrundelse el-
ler en patientpræference, der tilsiger en inhalationsspray.
Tallene fra Rådet for Grøn Omstilling viser en væsentlig regional forskel på udskri-
velse af inhalationsspray på hospitalsområdet i Danmark. Det vurderes, at der ikke er
en lægefaglig begrundelse for den store andel af udskrivelse af inhalationsspray på
hospitaler i forhold til almen praksis. Der vurderes heller ikke, at der skulle være en
lægefaglig begrundelse for, at patienter i Region Hovedstaden har mindre behov for
inhalationsspray end patienter i de fire andre regioner.”
Danske Regioner oplyser følgende:
”Danske Regioner har desværre ikke viden om, hvorvidt det britiske NHS fra 2007 til
2017 har reduceret CO2-udslippet med 20 pct. bl.a. som følge af ændringer i ordinati-
onsmønstre og indkøb. Til orientering er det vigtigt at afklare, om der måles på de na-
tionale reduktionsmålsætninger i forhold til Parisaftalen, eller om der måles mere
bredt på den internationale udledning som følge af indkøb og forbrug inden for sund-
hedsvæsenet. Den danske målsætning om 70 % reduktion inden 2030 er eksempelvis
et mål, hvor der måles på den nationale udledning i Danmark.