Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 04-03-2022
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPSCS
Sagsnr.: 2202527
Dok. nr.: 2153473
Folketingets Sundhedsudvalg har den 4. februar 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
387 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 387:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan man sikrer, at en sag som den vi har hørt på Ra-
dio4 og TV2 om ankeloperationer, ikke vil gentage sig, samt redegøre for hvordan vi i
det danske sundhedsvæsen opretholder en kontrol med eksperimental behandling
som denne, jf. artiklen ”Læger råbte op og frygtede, at kontroversielle ankeloperatio-
ner kunne ende som "masseskade"” fra TV2.dk den 13. januar
2022?”
Svar:
En vigtig del af det sundhedsfaglige tilsyn er efter min opfattelse at forebygge fejl, så
det er trygt at være patient i Danmark.
Styrelsen for Patientsikkerheds arbejde med at føre det overordnede tilsyn med
sundhedsforhold og sundhedsfaglig virksomhed på sundhedsområdet er en måde at
sikre, at fejl som i sagen om ankeloperationer ikke gentager sig. Tilsynet omfatter alle
offentlige og private institutioner, virksomheder og behandlingssteder, hvor autorise-
rede sundhedspersoner
–
eller personer, der handler på deres ansvar
–
udfører sund-
hedsfaglig behandling.
Styrelsen for Patientsikkerhed udfører et risikobaseret tilsyn, hvilket betyder at sty-
relsen løbende foretager en vurdering af, hvor der fremadrettet kan være en risiko
for patientsikkerheden. Dette vurderes blandt andet på baggrund af proaktive risiko-
analyser, klagesager, henvendelser fra patienter, pårørende, fagpersoner og offent-
lige myndigheder samt ved at følge mediernes omtale af sundhedsfaglige problem-
stillinger.
Styrelsen udpeger både risikoområder til planlagte tilsyn med behandlingssteder,
og gennemfører reaktive tilsyn, hvor der er en særlig og konkret bekymring
for patientsikkerheden på et behandlingssted.
Styrelsen for Patientsikkerhed har oplyst, at styrelsen den 2. februar 2022 på bag-
grund af medieomtalen om operationerne anmodede hospitalsledelsen på Bispebjerg
og Frederiksberg Hospital om en redegørelse med henblik på at undersøge, om der
fremadrettet er en risiko for patientsikkerheden hos Ortopædkirurgisk Afdeling, Bi-
spebjerg og Frederiksberg Hospital.
Styrelsen for Patientsikkerhed har bedt om redegørelsen senest den 9. marts 2022.
Derudover kan jeg oplyse, at Styrelsen for Patientsikkerhed i foråret 2019 modtog en
bekymringshenvendelse fra en arbejdsgiver vedrørende en læge tilknyttet Bispebjerg