Folketingets Sundhedsudvalg
Holbergsgade 6
DK‐1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Dato: 25‐05‐2022
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPEAH
Sagsnr.: 2202471
Dok. nr.: 2174527
. / .
Folketingets Sundhedsudvalg har den 8. februar 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
410 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 410:
”Hvad er ministerens kommentar til, at ”Knap hver femte demensramte fik fortsat
kritiseret medicin trods fire års arbejde mod en halvering i 2025” jf. jyllands‐po‐
sten.dk 7/2‐22, på trods af, at der i 2016 var indgået en aftale om at nedbringe for‐
bruget af antipsykotisk medicin?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrel‐
sen og Styrelsen for Patientsikkerhed, som jeg kan henholde mig til. Sundhedsstyrel‐
sen oplyser:
Arbejdet med at nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin er en kompleks opgave,
hvor mange faglige aktører er involveret. Arbejdet består dels i at forebygge at anti‐
psykotisk medicin unødigt anvendes, og dels i seponering af medicin, der allerede gives
til mennesker med demens.
I Den nationale Demenshandlingsplan 2025 blev der fastsat et ambitiøst mål at en
forbedret pleje‐ og behandlingsindsats skal nedbringe forbruget af antipsykotisk me‐
dicin blandt mennesker med demens med 50% frem mod år 2025.
Siden 2017 har der været arbejdet med en række initiativer i regi af demenshand‐
lingsplanen, der har skullet medvirke til at nedbringe forbruget. Der er udarbejdet en
række anbefalinger og understøttende redskaber og materialer til både til kommuner
og plejeenheder, ligesom der eksisterer behandlingsvejledninger, kliniske retningslin‐
jer mv. til det sundhedsfaglige personale såvel som læger.
Effekterne af disse indsatser ses desværre endnu ikke afspejlet i en reduktion af for‐
bruget i nævneværdig grad. En oversigt over de igangsatte initiativer i regi af Sund‐
hedsstyrelsen fremgår som bilag til denne besvarelse.”
Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser:
”Behandling med antipsykotiske lægemidler til patienter med demens reguleres i
vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18
år med psykotiske lidelser, hvoraf det fremgår, at demente patienter som udgangs‐
punkt ikke skal behandles med antipsykotiske lægemidler, da der er markant øget ri‐
siko for alvorlige bivirkninger.