SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 386: Spm., om ministeren er bekymret for brugen og niveauet af antidepressiv medicin til ældre demente, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 25-05-2022

Enhed: MEDINT

Sagsbeh.: DEPEAH

Sagsnr.: 2202471

Dok. nr.: 2192883

Folketingets Sundhedsudvalg har den 3. februar 2022 stillet følgende spørgsmål nr.

386 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Jane Heitmann (V).

Spørgsmål nr. 386:

”Er

ministeren bekymret for brugen og niveauet af antidepressiv medicin til ældre de-

mente, og i bekræftende fald - hvordan agter ministeren da at sikre at forbruget re-

duceres?”

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrel-

sen, Styrelsen of Patientsikkerhed og Social- og Ældreministeriet, som jeg henholder

mig til. Sundhedsstyrelsen oplyser følgende:

”Opgørelser over lægemiddelforbrug fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at borgere

med demens hyppigere indløser recept på antidepressiv medicin sammenlignet med

borgere uden demens. Andelen med receptindløsning er højere for stort set alle anti-

depressiva og særligt høj for to typer. Opgørelserne viser også, at en større andel af

borgere der bor på plejehjem - uanset om de har demenssygdom eller ej - indløser

recept på visse antidepressiva.”

Sundhedsstyrelsen har ikke adgang til opgørelser over hvilke lidelser (fx depression,

angst, søvnforstyrrelser) de enkelte lægemidler er ordineret til. Dog skal det oplyses,

at visse antidepressiva kan være et godt behandlingsvalg mod depression og søvnfor-

styrrelser til ældre med demenssygdom. Desuden kan særligt ét antidepressivum

(mirtazapin) have en appetitstimulerende effekt, hvilket er yderst gavnligt, fordi det

er et problem med underernæring af ældre.

Sundhedsstyrelsen har indhentet bidrag fra styrelsens sagkyndige i psykiatri og i al-

men medicin, som oplyser, at det ikke er muligt at afgøre, om forbruget er for højt,

og at det vil kræve et forskningsprojekt at belyse dette spørgsmål. Et sådant forsk-

ningsprojekt vil fx kunne belyse, om forekomsten af søvnforstyrrelser er højere

blandt ældre borgere med demens i forhold til ældre borgere uden demens - og først

herefter kan styrelsen forholde sig til, om det højere forbrug står i et rimeligt forhold

til den eventuelle højere forekomst, og eventuelt iværksætte initiativer for at ned-

bringe forbruget.

I januar 2017 lanceredes den nationale demenshandlingsplan 2025 indeholdende 23

konkrete initiativer. Handlingsplanen

inkluderer bl.a. initiativet ’Nye

nationale kliniske

retningslinjer på demensområdet’,

og i relation til dette har Sundhedsstyrelsen i

2018/2019 udarbejdet tre nationale kliniske retningslinjer for behandling af demens.

Retningslinjerne indeholder både anbefalinger for og imod at anvende antidepres-

siva. Sundhedsstyrelsen anbefaler relevante fagpersoner at følge nationale kliniske

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 386: Spm., om ministeren er bekymret for brugen og niveauet af antidepressiv medicin til ældre demente, til sundhedsministeren

retningslinjer, men det vil dog altid være det faglige skøn i den konkrete kliniske situ-

ation, der er afgørende for beslutningen om passende og korrekt sundhedsfaglig

ydelse.

Handlingsplanen inkluderer ligeledes initiativet om

’Nedbringelse

af antipsykotika

blandt mennesker med demens’. Sundhedsstyrelsen har i 2019 som led i arbejdet

med dette initiativ udarbejdet informationsmateriale om brug af lægemidler - herun-

der brug af antidepressiva - ved demens, der er en håndbog til plejepersonale, der ar-

bejder med personer med demens.

Ud over dette informationsmateriale, har styrelsen ingen direkte indsatser i forhold

til ældre i behandling med antidepressiv medicin. Sundhedsstyrelsen har dog adskil-

lige initiativer, som arbejder med at fremme personcentreret omsorg, som blandt an-

det bruges til at håndtere adfærdsmæssige og psykiske symptomer. Her kan blandt

andet nævnes Videnscenter for værdig ældrepleje, herunder Værdighedsrejseholdet,

Demensrejseholdet, Implementering og læringsindsatser og Beboerkonferencen.

Sundhedsstyrelsen forventer, at de mange forskelligartede indsatser vil påvirke ud-

skrivningsmønstrene i almen praksis, men det er også styrelsens erfaring, at ændrin-

ger i lægers udskrivningsmønstre tager tid.”

./.

For initiativer til nedbringelse af forbruget af antipsykotisk medicin til ældre de-

mente, som også er forankret i Styrelsen for Patientsikkerhed, henvises til besvarel-

sen af SUU Alm. del spm. 410.

Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser endvidere:

”Læger

har fri ordinationsret inden for rammerne af autorisationsloven, hvoraf det

fremgår, at læger er forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed under udø-

velsen af deres virksomhed. Styrelsen kan oplyse, at styrelsen ikke har haft tilsynssa-

ger på individ- eller organisationsniveau vedrørende brugen af antidepressiv medicin

til ældre borgere med demens, som har givet anledning til bekymring for patientsik-

kerheden.”

Social- og Ældreministeriet oplyser:

”Det

er generelt vigtigt at arbejde forebyggende med at tilrettelægge pleje og om-

sorg, så den på bedst mulig vis kan støtte og tilgodese den enkelte borgers behov og

trivsel.

Der er løbende udviklet en række forskellige social- og plejefaglige metoder og faglige

redskaber til at understøtte personalets arbejde med at yde behandling, pleje og om-

sorg, som er tilpasset de særlige behov, som mennesker med demens har. Det drejer

sig blandt andet om socialpædagogiske metoder og personcentreret omsorg. Meto-

derne tager udgangspunkt i de problemer, som mennesker med demens har

–

fx pro-

blemer med at orientere sig, huske og opretholde et billede af sig selv og ens livshi-

storie.”

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Evina Heydari

Side 2