SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 383: Spm., om antal og omfang af aflyste operationer inden for sundhedsvæsenet for perioden 2020-2021 inddelt på operationstype, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt

Notat,

Februar 2022

Status for behandlingsefterslæb på sygehusene

Sygehusene har siden sommeren 2021 været nødt til at nedsætte aktiviteten inden for

planlagte og ikke-tidskritiske behandlinger i sygehusvæsnet for at kunne prioritere patienter

med akutte og livstruende sygdomme. Baggrunden har særligt været bemandingsmæssige

problemer samt en tredje COVID-19-bølge.

Sundhedsvæsenet har dog i hele perioden haft

et normalt aktivitetsniveau for akutte og tidskritiske behandlinger.

Der er ikke nationale tal for, hvor mange planlagte operationer samt øvrige aktiviteter, der

er udskudt, da udskudt aktivitet ikke opgøres efter en fælles national metode. Enkelte

regioner har egne opgørelser, som imidlertid ikke er sammenlignelige på tværs. Derfor har

Sundhedsministeriet på baggrund af landsdækkende data forsøgt at estimere nedgangen i

aktiviteten for planlagte operationer samt beskrive dets fordeling på områder. Samtidig er

der udarbejdet et overblik over udviklingen i de forventede ventetiderne,

jf. opsummering

boks og uddybning i det følgende.

Boks 1:

Opsummering af hovedresultater



Det skønnes at behandlingsefterslæbet vil udgøre i størrelsesordenen af 100.000

operationer ved udgangen af februar 2022. Det svarer til antallet af akutte og

planlagte operationer pr. måned i 2019.

Hertil kommer efterslæb vedrørende øvrige planlagte ambulante kontakter. I Region

Hovedstaden manglede der eksempelsvis primo 2022 at blive afviklet ca. 17.000

ambulante kontakter i regionen.

Ca. 65 pct. af efterslæbet skønnes at vedrøre operationer inden for 3 organsystemer:

Fordøjelsesorganer, Hud og underhud og Bevægelsesapperat.

Den største stigning i ventetid ses for plastikoperation af næsen, hvor den forventede

ventetid ved midtersygehuset

(median) er steget med 38 uger ift. før COVID-19-

epidemien.

Andre eksempler på øgede ventetider er kunstigt knæ og hofte, hvor den forventede

ventetid på midtersygehuse er steget med 13 uger.



Estimaterne for behandlingsefterslæbet baserer sig på sammenligning med

aktivitetsniveauet i 2019 og starten af 2020 med aktiviteten i 2021 i perioden siden

starten af sommeren til udgangen af februar i 2022. Der er anvendt en metode svarende

til den anvendte i notatet

Sundhedsstyrelsens aktuelle vurdering af konsekvenser af

sygeplejestrejken

fra Sundhedsstyrelsen.

Metode og usikkerheder knyttet til estimaterne

og opgørelserne er uddybet i bilag 1.

Kilde:

6. januar 2022 af Sundhedsstyrelsen

Status på udfordringer af sygehuskapaciteten.

Ventetiden for en given operation ved det sygehus, hvor der er lige mange sygehuse, der både tilbyder en

kortere og en længere ventetid.

Kilde:

25. august 2021

Sundhedsstyrelsens aktuelle vurdering af konsekvenser af sygeplejerskestrejken.

1/9

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 383: Spm., om antal og omfang af aflyste operationer inden for sundhedsvæsenet for perioden 2020-2021 inddelt på operationstype, til sundhedsministeren

Notat,

Februar 2022

Behandlingsefterslæbets omfang

Aktiviteten vedrørende planlagte operationer og planlagte ambulante kontakter på

sygehusene har siden medio juni 2021 været under niveauet i 2019 og starten af 2020,

jf. uddybning i bilag 1.

Danske Regioner oplyser, at den planlagte aktivitet aktuelt er nedsat

med 15-25 pct., og at alle regioner fortsat oplever, at være nødsaget til at udskyde

behandlinger. Omfanget varierer ml. specialer og hospitaler. Regionerne har ikke en

landsdækkende opgørelse af omfanget af udskudte behandlinger, da opgørelsesmetoden på

tværs af regionerne ikke er sammenlignelige. Region Hovedstaden vurderer, at der pr. 6.

januar 2022 mangler at blive afviklet 16.819 ambulante besøg og 21.013 kirurgiske indgreb.

For den kirurgiske aktivitet tegner øjenområdet, mavetarmområdet og led- og

knoglekirurgien sig for den største del. Region Midtjylland vurderer, at der ved udgangen af

2021 er udskudt ca. 20.000 operationer. Dette tal forventes at stige til 22.000-23.000

operationer ved udgangen af 1. kvartal 2022.

Idet der ikke foreligger en landsdækkende faktisk opgørelse af efterslæbet, har

Sundhedsministeriet udarbejdet estimater for omfanget af behandlingsefterslæbet for

planlagte operationer på baggrund af centrale registeroplysninger (LPR). Dette er gjort på

baggrund af det samlede aktivitetsniveauet siden sommeren 2021 og frem til udgangen af

februar 2022 sammenholdt med perioden fra sommeren 2019 frem til februar 2020. Det

giver et estimat for behandlingsefterslæbet i omegnen af 100.000 planlagte operationer ved

udgangen af februar 2022,

jf. figur 1 og nærmere uddybning af den anvendte metode og

usikkerheder herved i bilag 1.

Figur 1

Estimeret akkumuleret mindreaktivitet i 2021 (offentlig og privat) for planlagte operationer, uge 25

og frem

Anm.:

Kilde:

For det private indgår kun offentligt finansierede patienter. Data er opgjort pr uge. Data fremgår som et 7-ugers

glidende gennemsnit, for at udjævne udsving som konskvens af variation i antallet af uger pr. måned. For 2021

anvendes aktivitet på samme tid af året i 2019 som referenceaktivitet. For estimater for mindreaktivitet i 2022

anvendes de første to måneder af 2020, som referenceaktivitetsniveau. Aktiviteten i 2022 antages i januar og

februar til 85 pct. af 2020-niveau, da Danske Regioner vurderer, at tilbagevenden til et normalt aktivitetsniveau

først sker et stykke inde i 2022.

Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen samt egne beregninger

2/9

Notat,

Februar 2022

Skønnet på i omegnen af 100.000 er et skøn for, hvor mange patienter der pr. ultimo

februar er på en venteliste og oplever forlænget ventetid ift. dem, som stod på venteliste

før sygeplejekonflikten. Nogle af dem vil have oplevet at få udskudt en allerede indkaldt tid

til operation, mens andre har oplevet, at den tid til operation, de har modtaget, er senere

end den, de normalt ville have fået tilbudt.

Nedgangen i aktivitet for planlagte operationer fordeler sig forskelligt ml. regionerne. I

Region Syddanmark og Region Hovedstaden har der været den største nedgang i aktivitet i

2. halvår af 2021 relativt til 2. halvår 2019, mens der har været den mindste nedgang i

Region Nordjylland,

jf. figur 2.

På landsniveau er den samlede nedgang på ca. 16 pct.

Figur 2

Procentuel nedgang i aktivitet for planlagte operationer (offentlig og privat) fordelt ml. regioner samt på

landsniveau, uge 25 og frem.

Anm.:

For det private indgår kun offentligt finansierede patienter. Referenceaktivitetsniveau er 2019 niveauet.

Kilde:

Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen samt egne beregninger

Det bemærkes, at tallet ikke omfatter efterslæb vedrørende ambulante kontakter, idet

metoden i mindre grad kan anvendes hertil,

jf. uddybning i bilag 1.

Region Hovedstaden

vurderer, at efterslæbet på det ambulante område udgør 16.819 besøg primo 2022. Dertil

vurderer Danske Regioner, at der generelt også er et efterslæb på øvrige ambulante

kontakter.

3/9

Notat,

Februar 2022

Operationsområder særligt påvirket af behandlingsefterslæbet

På baggrund af forskelle i aktivteten mellem 2019 og 2021 er der udarbejdet estimater for

fordelingen af det samlede behandlingsefterslæb inden for de organsystemer, som

operationerne kan vedrøre,

jf. figur 3 og uddybning af metode i bilag 1.

Figur 3

Estimeret fordeling af behandlingsefterslæb af planlagte operationer på de organsystemer, som

operationerne vedrører (offentlig og privat) (andel af det samlede behandlingsefterslæb)

Anm.:

Kilde:

For det private indgår kun offentligt finansierede patienter. Data fordelt på organsystemer bliver kun opgjort

kvartalsvist. Grundet forskelle i perioder vil summen af mindreaktivitet i denne figur ikke være lig mindreaktiviteten i

figur 1.

Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen samt egne beregninger

Det skønnes, at ca. 65 pct. af behandlingsefterslæbet vedrører operationer inden for tre

organsystemer: Fordøjelsesorganer, hud og underhud samt bevægelsesapparat. Eksempler

på operationer inden for disse tre organsystemer fremgår

af boks 2.

Af bilag 1 fremgår det,

at disse tre organsystemer også udgør en stor andel af det samlede antal operationer i

2019, hvor der kun er flere operationer inden for øje og øjenomgivelserne. Inden for dette

område har der dog ikke været en tilsvarende nedgang i aktivitet, hvorfor området ikke

estimeres, at udgøre så stor en andel af efterslæbet.

Boks 2. Eksempler på mulige operationer inden for de tre organsystemer

med størst estimeret behandlingsefterslæb.



Bevægeapparatet.

Knæ og hofteoperationer fx menisk og korsbåndsoperationer,

eller operationer med indsættelse af nye hofter.

Fordøjelsesorganer.

Operation af lyskebrok eller navlebrok, operation for hæmorider.

Hud og underhud.

Fjernelse af godartede tumorer i huden, fjernelse af overskydende

hud efter vægttab.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

4/9

Notat,

Februar 2022

Det bemærkes, at efterslæbet ikke vedrører akutte eller livstruende behandlinger. Udskudte

behandlinger sker samtidig altid på baggrund af en konkret lægefaglig vurdering om

behandlingen skal gennemføres eller kan udsættes efter en række overordnede hensyn

Stigning i forventede ventetider for planlagte operationer

De udsatte operationer har konsekvenser for patienterne i form af forlængede ventetider.

For at afdække stigningen i ventetid sammenlignes de forventede ventetider primo 2022

med de forventede ventetider primo 2020 for de operationer, som indgår i monitoreringen

af ventetider ved Sundhedsdatastyrelsen,

jf. figur 4.

Til at fastlægge de forventede

ventetider i et antal uger anvendes opslag på mitsygehusvalg.dk. For hver behandling

udtages den forventede ventetid fra det offentlige sygehus, som udgør medianen blandt de

offentlige sygehus på listen.

Figur 4

Ændring i forventede ventetider fra primo 2020 til primo 2022 for operationer med længste ventetider

(antal uger)

Anm.:

Kilde:

Baseret på medianen for forventede ventetid blandt offentlige sygehuse fra mitsygehusvalg.dk for den pågældende

behandling/operation. Der er taget udgangspunkt i udvalgte operationer svarende til de der monitoreres af

Sundhedsdatastyrelsen i opgørelser over erfarede ventetider, jf. eSundhed, og her er udvalgt de 15 med den mest

forlængede ventetid.

Mitsygehusvalg.dk, Sundhedsdatastyrelsen samt egne beregninger

Figur 4 viser ændringen i den forventede ventetid fra primo 2020 til primo 2022 og ikke den

samlede forventede ventetid primo 2022. Den største ændring i forventet ventetid ses for

plastikoperation på næsen. Her er den forventede ventetid 38 uger længere, end det var

tilfældet i starten af 2020. Der er dog få operationer om året inden for dette område.

Det skal bemærkes, at der er en række usikkerheder knyttet til forventede ventetider, samt

at det ikke er det samme som erfarede ventetider. Erfarede ventetider viser bagudrettet

patientens faktiske ventetid og er derfor et mere validt estimat, men vil først kunne opgøres

efter et behandlingsforløb er afsluttet,

jf. uddybning i bilag 1.

For nærmere beskrivelse henvises til Sundhedsstyrelsens notat af 29. december 2021,

Rammer for

udskydelse af sygehusaktivitet grundet COVID-19

5/9

Notat,

Februar 2022

Bilag 1. Uddybning af metode og datagrundlag

Nedenfor uddybes den anvendte metode til at estimere behandlingsefterslæbet samt de

usikkerheder, der knytter sig til anvendelsen af forventede ventetider.

Metode til at estimere behandlingsefterslæb

Estimatet for behandlingsefterslæbet på 100.000 operationer ved udgangen af februar 2022

baserer sig på en sammenligning af perioden siden medio juni 2021 med den tilsvarende

periode i 2019/2020, hvor det således antages, at 2019 og de første måneder i 2020 var

”normal-år”, og at afvigelsen herfra i 2021 og starten af 2022 er estimatet for et

behandlingsefterslæb. Samme fremgangsmåde som SST anvendte i notat af 25. auust 2021

Sundhedsstyrelsens aktuelle vurdering af konsekvenser af sygeplejerskestrejken. Af figur 5

og 6 ses aktiviteten for planlagte operationer og planlagte ambulante kontakter på de

offentlige sygehuse og offentligt finansieret aktivitet på private sygehuse for uge 14 og frem

i 2019 og 2021.

Figur 5

Antal planlagte operationer (offentlig og

privat) i 2019 og 2021. Uge 14 og frem.

Figur 6

Antal ambulante behandlinger (offentlig og

privat) i 2019 og 2021. Uge 14 og frem.

Anm.:

Kilde:

For det private indgår kun offentligt finansierede patienter. Data er opgjort pr uge. Der kan derfor være forskelle i,

hvor mange uger der indgår i hver måned. For at udjævne udsving, af hensyn til fremstilling, fremgår data i 7-ugers

glidende gennemsnit. Det medfører, at der indgår data fra uge 14-52 i begge år, men der er kun datapunkter for uge

17-48, da det er de uger, hvor der kan vises et fuldt 7-ugers gennemsnit.

Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen

Aktiviteten i 2022 antages i januar og februar til 85 pct. af 2020-niveau, da Danske Regioner

vurderer, at tilbagevenden til et normalt aktivitetsniveau først sker et stykke inde i 2022.

Der er en række usikkerheder knyttet til at tage udgangspunkt i 2019 og starten af 2020 som

normal-år. Fx kan COVID-19-relateret ændret adfærd og restriktioner i vinteren 2021

betyde, at færre har haft et behandlingsbehov end normalt. Samtidig kan der også være

nogle af de borgere, som har fået udskudt en behandling, der har fundet en anden løsning

på deres behandlingsbehov, fx ved genoptræning. Omvendt er operationsaktiviteten på det

planlagte område steget fra knap 650.000 i 2007 til knap 900.000 i 2019 og vil bl.a. som

følge af den demografiske udvikling forventeligt forsat i et vist omfang været steget i 2021

og frem.

Der er samtidig ikke taget højde for eventuelle behandlingsefterslæb opbygget i de enkelte

regioner før medio juni 2021. Estimatet omfatter endvidere ikke det efterslæb, som

vedrører øvrige ambulante kontakter.

6/9

Notat,

Februar 2022

Den anvendte metode til at estimere behandlingsefterslæbet vedrørende planlagte

operationer vurderes ikke at kunne anvendes til at estimere efterslæbet vedrørende øvrige

planlagte behandlinger på det ambulante område.

For at vurdere, hvilke operationsområder som er særligt berørt viser figur 7 den andel

operationer inden for et givent organsystem udgør af det samlede antal operationer i hele

2019 samt den procentuelle aktivitetsnedgang, der har været i planlagte. Øje og

øjenomgivelser udgør det største antal operationer i 2019, men da der inden for området

har været en forholdsvist lille nedgang i aktivitet er øjenområdet ikke blandt de

organsystemer, der udgør de største andele af behandlingsefterslæbet.

Dertil ses det også, at planlagte operationer inden for bevægeapparatet udgjorde ca. 14 pct.

af det samlede antal operationer i 2019, og at der ses den største nedgang i aktivitet,

hvorfor operationer inden for bevægeapparatet udgør den største andel af

behandlingsefterslæbet.

Figur 7

Andel i 2. halvår 2019 og nedgang i pct. fra 2. halvår 2019 til 2. halvår 2021 for planlagte operationer,

fordelt på organsystemer.

Anm.:

Kilde:

For det private indgår kun offentligt finansierede patienter. Data fordelt på organsystemer bliver kun opgjort

kvartalsvist.

Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen samt egne beregninger

Opgørelser af ventetider

Figur 8 viser ændringen i den forventede ventetid for de operationer, som indgår i

monitoreringen af erfarede ventetider ved Sundhedsdatastyrelsen, hvor figur 4 viser et

udvalg heraf.

Figuren viser medianen for de forventede ventetider blandt offentlige sygehuse. Der kan

være store forskelle i ventetiden blandt de forskellige sygehuse, og dertil kan patienter også

henvises til det private, hvor de hurtigere kan komme til. Det skal også bemærkes, at der

mellem de forskellige operationstyper er store forskelle i, hvor mange operationer der

udføres om året.

7/9

Notat,

Februar 2022

Figur 8

Forskel i ventetider primo 2020 og 2022 for udvalte operationer (antal uger)

Anm.:

Kilde:

Baseret på medianen for forventede ventetid blandt offentlige sygehuse fra mitsygehusvalg.dk for den pågældende

behandling/operation. Afrundet til nærmeste hele uge. Der er ikke tale om en udtømmende liste. Operationer er

udvalgt med udgangspunkt i de operationer, hvor ventetiden løbende monitoreres af Sundhedsdatastyrrelsen.

Mitsygehusvalg.dk, Sundhedsdatastyrelsen samt egne beregninger

Forventede ventetider er de ventetider et sygehus eller en afdeling indberetter til

mitsygehusvalg.dk og indikerer den ventetid, den næste patient kan forvente til en given

behandling på sygehuset/afdelingen. Forventede ventetider afspejler sygehusenes

forventninger til ventetiden for den næste fuldt udredte patient, hvilket vil være kortere jo

mere af behandlingsefterslæbet, der er afviklet.

8/9

Notat,

Februar 2022

Forventede ventetider vil således også afspejle en positiv udvikling løbende og i takt med

afvikling af et behandlingsefterslæb. Forventede ventetider er dog et estimat og som følge

deraf usikkert. Dette særligt i lyset af, de kapacitetsmæssige udfordringer sygehusene står

overfor, eksempelvis grundet sygdomsramt personale, der giver udsving i driften og derfor

et usikkert grundlag for skøn af de forventede ventetider.

Erfarede ventetider er derimod den realiserede ventetid, fra en patient er blevet indkaldt til

en behandling eller operation til, at behandlingen eller operationen er udført. Erfarede

ventetider er dermed et mest valide mål, da det er baseret på realiseret data, mens

forventede ventetider er et estimat fra de enkelte sygehuse og ikke nødvendigvis den

ventetid, som patienten reelt vil opleve. Erfarede ventetider har dog den udfordring, at data

er bagudrettet og patienten skal have gennemført behandlingen, før der kan registreres en

ventetid. Det har den konsekvens, at de erfarede ventetider vil være stabile eller falde når

der opbygges et behandlingsefterslæb, da tidskritiske planlagte operationer prioriteres og

har korte ventetider. Modsatrettet medfører det, at når hospitalerne begynder at afvikle

behandlingsefterslæbet og behandler de patienter, der har ventet længest så vil de erfarede

ventetider stige. Det vil således ligne, at udfordringen stiger selvom hospitalerne afvikler på

behandlingsefterslæbet. Først når patienterne har gennemført normaliserede

ventetidsforløb og er blevet behandlet, vil det afspejle sig i de erfarede ventetider som

samtidigt offentlige gøres medio kvaltalet efter at behandlinger faktisk er blevet gennemført

Sundhedsdatastyrelsen og regionerne er ved at udvikle en metode, så ventetiden til

specifikke operationer (f.eks. operation for grå stær, kunstig hofte, kunstigt knæ,

meniskoperationer, operation for brok m.fl.) og evt. andre relevante behandlinger fremover

kan indgå i offentliggørelsen. Dvs. der vil være tale om mere detaljerede tal end de i første

omgang meget generelle tal for somatikken.

Kilde: 10. december 2021 Sundhedsministeriets orientering af SUU

Orientering om offentliggørelse af

nye tal for ventetider fra Landspatientsregisteret.

9/9