Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
Sundhedsministeriet 
 
Enhed: MEDINT 
Sagsbeh.: DEPLSDJ 
Koordineret med:  
Sagsnr.: 2201514 
Dok. nr.: 2101369 
Dato: 24‐01‐2022 
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
1. februar 2022, Folketingets Sundhedsudvalg
Lukket spørgetime i Folketingets Sundhedsudvalg
Tak for ordet.
Jeg vil gerne fortælle udvalget om Danmarks engagement i
det multilaterale samarbejde på sundhedsområdet og de
aktuelle større sager.
Jeg vil fokusere på arbejdet i to centrale, internationale fora
for vores sundhedssikkerhed – WHO og EU.
***
Sidste år blev Danmark valgt ind i WHO’s globale bestyrelse
fra 2021 til 2024. Det betyder, at Danmark aktuelt har en
unik mulighed for at præge arbejdet i WHO.
Det skal gerne omsættes til konkrete resultater for et styrket,
effektivt og transparent WHO, som er rustet til kommende
sundhedskriser.
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 378: Spm., om oversendelse af talepapiret til ministerens indledende orientering under spørgetimen 1/2-22, til sundhedsministeren
 
WHO har bl.a. behov for en reform af sin finansieringsmodel
og for en mere fleksibel indtægt med færre øremærkede
bidrag. Det er centralt for, at WHO kan løse sine
kerneopgaver med uafhængighed, både i freds- og i krisetid.
Et styrket finansieringsgrundlag skal ledsages af langt mere
effektiv og transparent budgettering. Vi støtter fra dansk
side, at der er nedsat en arbejdsgruppe, som skal komme med
anbefalinger i løbet af foråret til en bæredygtig
finansieringsmodel. Foreløbig er der ikke enighed blandt
WHO’s 194 medlemslande om tilgangen.
Jeg kan tilføje, at regeringen i 2021 besluttede at fordoble
Danmarks frivillige bidrag til WHO.
WHO skal i de kommende år være ramme om forhandlinger
af en global pandemitraktat. Fra dansk side ser vi helst, at
resultatet bliver en retligt bindende aftale. Men det centrale
er, at traktaten bidrager til at fastsætte mekanismer til bedre
håndtering af sundhedskriser. Det gælder bl.a. en styrkelse af
WHO’s evne til at støtte nationale og regionale
sundhedssystemers kapacitet til forebyggelse, beredskab,
påvisning og indsats i forbindelse med pandemier. Og at der
skabes bred opbakning til WHO’s koordinerende og ledede
rolle i global sundhed.
***
Danmark har også fokus på arbejdet i WHO med andre
globale sundhedsudfordringer end pandemihåndtering.
Side 2
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 378: Spm., om oversendelse af talepapiret til ministerens indledende orientering under spørgetimen 1/2-22, til sundhedsministeren
 
Det er udfordringer som immunisering, særligt
børnevaccinationer, antibiotikaresistens, kroniske sygdomme
og mental sundhed.
COVID-19 har for eksempel i mange lande haft negative
konsekvenser for indsatser inden for kroniske sygdomme.
Det samme gælder for mental sundhed.
Danmark afgav derfor et indlæg på sidste uges
bestyrelsesmøde i WHO om behovet for at øge fokus på
mental sundhed. Danmark var desuden pennefører på et
indlæg på vegne af EU om at styrke globale indsatser for
forebyggelse og håndtering af kroniske sygdomme.
Endelig er der antibiotikaresistens. Danmark befinder sig
ikke i en kritisk situation lige nu. Men resistente bakterier
respekterer ikke landegrænser. Antibiotikaresistens er
allerede nu blandt de førende dødsårsager i verden, særligt i
lav- og mellemindkomstlande, og har bl.a. overhalet HIV og
malaria som dødsårsag. Verdensbanken har kaldt
antibiotikaresistens ’the slow motion tsunami’ og vurderer i
en rapport, at de direkte og indirekte økonomiske
omkostningerne på grund af antibiotikaresistens årligt kan
komme på niveau med finanskrisen i 2008. Der kommer nye
resistente bakterier hvert år. Det er ren biologi.
Derfor er det vigtigt, at vi i WHO deler vores stærke danske
erfaringer og kompetencer. Foreløbig har vi inviteret WHO
med ind i et partnerskab med den nye internationale
organisation ICARS, som er etableret af Danmark på tværs
af skiftende regeringer med bred politisk opbakning. ICARS
hjælper lav- og mellemindkomstlande med at finde lokale
løsninger på udfordringer med antibiotikaresistens.
Side 3
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 378: Spm., om oversendelse af talepapiret til ministerens indledende orientering under spørgetimen 1/2-22, til sundhedsministeren
 
***
Lad mig nu sige et par ord om sundhedssamarbejdet i EU.
Sundhed er jo national kompetence, og traditionelt har EU
ikke beskæftiget sig meget med sundhed ud over på
lægemiddelområdet. Men covid-19 har vist behovet for, at
EU kan agere koordineret i en krisesituation, når
internationale forsyningskæder forstyrres, der mangler
centrale værnemidler, og det skal gå hurtigt med at udvikle
og købe vacciner og nye lægemidler.
EU spiller også nu en større rolle i forhold til det ansvar, som
vores del af verden har for at bidrage til at øge
folkesundheden i lande og regioner, der ikke har samme
muligheder som vi har. Det fokus er regeringen enig i.
Det er derfor glædeligt, at den nye HERA-myndighed, EU's
krisestyringsenhed, er kommet i gang med arbejdet om at
styrke sundhedsberedskabet både i EU og globalt.
Tilblivelsen af HERA er gået enormt hurtigt i forhold til
lignende EU-processer. Myndigheden er stadig ved at finde
sine ben, men der er gode takter.
Fra dansk side er vi fra starten gået aktivt ind i samarbejdet
om HERA. Blandt andet deltager SSI som ét af kun tre
referencelaboratorier i arbejdet omkring COVID-19
varianter.
Side 4
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 378: Spm., om oversendelse af talepapiret til ministerens indledende orientering under spørgetimen 1/2-22, til sundhedsministeren
 
Jeg ved godt, at der har været mange holdninger og artikler
om vaccinedeling, og diskussioner om, hvorvidt man har
været for egoistisk, men status er altså, at EU er den region i
verden, der har doneret flest COVID-19 vacciner. Faktisk
mere end 350 millioner doser, hvor de 300 af dem har været
gennem COVAX-initiativet. Danmark har presset på i dette
arbejde – og har selv doneret en god andel af vaccinerne. I
alt 7,7 millioner doser via COVAX og 2,3 millioner
bilateralt i 2021. Men mere skal gøres, og det fremhævede
jeg blandt andet i mit indlæg på det uformelle
sundhedsministermøde den 21. januar.
Under det såkaldte Team Europe initiativ er der også
igangsat produktion af vacciner, lægemidler og
sundhedsteknologier flere steder i Afrika. Der er mobiliseret
1 milliard euro til dette projekt. Det er vigtigt for bedre og
mere lige adgang til modforanstaltninger i sundhedskriser.
***
Er der så kommet noget god ud af corona-pandemien? Det
ved jeg ikke. Men der er dog kommet ting frem, som vi må
arbejde videre med. Der er kommet mere fokus på
sammenhængen mellem landenes indsatser og på
betydningen af solidaritet og multilateralt samarbejde på
sundhedsområdet.
Den globale erkendelse må og vil vi fra dansk side udnytte
positivt – både i regi af WHO og EU. Danmark er som land
helt afhængig disse internationale organisationer. Derfor skal
vi også spille aktivt ind i dem.
Side 5
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 378: Spm., om oversendelse af talepapiret til ministerens indledende orientering under spørgetimen 1/2-22, til sundhedsministeren
 
Tak for ordet.
Side 6