SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 367: Spm. om, hvordan regeringen vil sikre en rød tråd i straffesager om ulovlig omskæring, så sagerne ikke risikerer at falde mellem 2 stoler, fra skærpet underetningspligt til politianmeldelse og til domfældelse, til justitsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Sundhedsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. marts 2022

Politikontoret

Pierre Nydal

2022-0032/48-0031

2314997

Besvarelse af spørgsmål nr. 367 (Alm. del) fra Folketingets Sundheds-

udvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 367 (Alm. del), som Folketin-

gets Sundhedsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. februar 2022.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (UFG) og Karina Adsbøl

(UFG).

Nick Hækkerup

Maria Carlsson

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/6

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 367: Spm. om, hvordan regeringen vil sikre en rød tråd i straffesager om ulovlig omskæring, så sagerne ikke risikerer at falde mellem 2 stoler, fra skærpet underetningspligt til politianmeldelse og til domfældelse, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 367 (Alm. del) fra Folketingets Sundhedsudvalg:

”Hvordan

vil regeringen sikre en rød tråd i straffesager om ulov-

lig omskæring, så sagerne ikke risikerer at falde mellem 2 stoler,

fra skærpet underetningspligt til politianmeldelse og til domfæl-

delse? Vil ministeren redegøre for et typisk sagsforløb?”

Svar:

Ulovlige omskæringer bør på ingen måde finde sted i Danmark. Det er

forkasteligt, og vi skal gøre, hvad vi kan for at stoppe det.

Som nedenstående udtalelser giver udtryk for, er der mange forskellige ak-

tører involveret, når det kommer til sager om ulovlig omskæring. Aktører

med hver sin faglighed og hvert sit fokus. Det er derfor vigtigt for indsatsen

mod ulovlig omskæring, herunder for at sikre den røde tråd i straffesagsbe-

handlingen, at den enkelte fagperson er bevidst om sine handlemuligheder-

og pligter, herunder i relation til at rette henvendelse til politiet eller andre

myndigheder, når den pågældende står med en bekymring om, at en ulovlig

omskæring har fundet sted.

Det var bl.a. på den baggrund, at der i efteråret 2021 blev nedsat en tværmi-

nisteriel arbejdsgruppe, der har set på mulige initiativer mod ulovlig om-

skæring.

Arbejdsgruppen har foreslået en række initiativer, herunder en oplysnings-

indsats om lovligheden af og komplikationer mv. ved omskæringer, ændring

af autorisationslovens regler om politianmeldelse ved mistanke om ulovlig

omskæring og justering af servicelovens vejledning.

Initiativerne har bl.a. til formål at skabe bedre forudsætninger for, at politiet

gøres bekendt med sager, hvor der er mistanke om, at en ulovlig omskæring

har fundet sted, hvilket kan være afgørende for, at personer, der begår ulov-

lig omskæring eller medvirker dertil, kan strafforfølges.

Regeringen har taget arbejdsgruppens forslag til initiativer til efterretning

og vil sørge for, at initiativerne bliver gennemført.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet ud-

talelser fra Social- og Ældreministeriet, Sundhedsministeriet, Rigspolitiet

og Rigsadvokaten.

Side 2/6

Social- og Ældreministeriet har i den forbindelse oplyst følgende:

”Det

følger af servicelovens § 153, stk. 1, at personer, der udø-

ver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, har en skærpet pligt

til at underrette kommunalbestyrelsen, hvis de får kendskab til

bekymrende forhold hos barnet, den unge eller i familien. På

sundhedsområdet er f.eks. sundhedsplejersker, jordemødre, læ-

ger og sygeplejersker omfattet af den skærpede underretnings-

pligt.

Den skærpede underretningspligt indtræder ved kendskab til el-

ler en formodning om, at et barn eller en ung udsættes for f.eks.

vanrøgt, vold, mishandling, seksuelle overgreb mv. eller lever

under forhold, der på anden vis bringer dets sundhed eller ud-

vikling i fare. Dermed skal fagpersoner, herunder sundhedsfag-

ligt personale, også være opmærksomme på sårbare forældre

samt vordende/nybagte forældre, hvor der er grund til at antage,

at der kan være et behov for særlig støtte til barnet og/eller fa-

milien.

Den skærpede underretningspligt har bl.a. til formål, at kommu-

nalbestyrelsen gøres bekendt med forhold hos barnet, den unge

eller i familien, der kan give anledning til, at der sættes ind med

en særlig støtte efter servicelovens kapitel 11.

For at sikre at fagpersoner, herunder sundhedsplejersker, jorde-

mødre og læger iagttager den skærpede underretningspligt i sa-

ger, hvor der er en bekymring om, at et barn eller en ung er ble-

vet udsat for ulovlig omskæring, har den tværministerielle ar-

bejdsgruppe foreslået, at det i vejledningen til servicelovens ka-

pitel 11 tydeliggøres, at en ulovlig omskæring af en mindreårig

dreng kan være at anse som et overgreb i servicelovens forstand,

og dermed være et forhold, der omfattes af den skærpede under-

retningspligt.

Det skal medvirke til at skabe tydelighed omkring, hvornår

f.eks. institutionspersonale har pligt til at underrette kommunal-

bestyrelsen, når der er en bekymring om, at barnet eller den unge

er blevet udsat for en ulovlig omskæring. Det giver videre soci-

alforvaltningen mulighed for at iværksætte akutte foranstaltnin-

ger, hvis barnets eller den unges udvikling vurderes at være i

fare, ligesom socialforvaltningen vurderer, om underretningen

giver grundlag for en politianmeldelse.”

Sundhedsministeriet har oplyst følgende:

”Sundhedsministeriet kan oplyse, at sundhedspersoner

efter

gældende ret vil efter omstændighederne kunne rette henven-

delse til politiet, når de får en dreng ind på f.eks. sygehuset med

Side 3/6

komplikationer efter en omskæring, og der er mistanke om, at

omskæringen er ulovlig (dvs. at omskæringen ikke er foretaget

af en læge eller dennes medhjælp).

Ét af de initiativer, som den tværministerielle arbejdsgruppe har

foreslået bl.a. med det formål at give bedre mulighed for at fo-

rebygge og retsforfølge ulovlige omskæringer af drengebørn, er

at styrke sundhedspersoners mulighed for at videregive oplys-

ninger til politiet om ulovlige omskæringer, uden at de handler

i strid med deres tavshedspligt. Forslaget om at indsætte en ny

strafbestemmelse i autorisationsloven om ulovlig omskæring,

vil indebære, at sundhedspersoner altid vil kunne videregive op-

lysninger herom til politiet.

Hvis sundhedspersoner vurderer, at indgrebet er foretaget på en

patientusikker måde, uanset om indgrebet skønnes at være fore-

taget af en læge eller ej, kan sundhedspersoner desuden rette

henvendelse til Styrelsen for Patientsikkerhed, der kan igang-

sætte en tilsynssag.”

Rigspolitiet har oplyst følgende:

”Rigspolitiet

kan oplyse, at sagsforløbet efter politiets modta-

gelse af en anmeldelse om ulovlig omskæring varierer alt efter

omstændighederne i den konkrete sag. Det er derfor meget for-

skelligt, hvilke efterforskningsskridt der iværksættes.

Det kan dog sammenfattende oplyses, at politiet

–

i de sager,

hvor der er modtaget en anmeldelse om ulovlig omskæring på

en dreng

–

normalt tager kontakt til Styrelsen for Patientsikker-

hed med henblik på at modtage oplysninger om, hvorvidt den

udførende læge eller medhjælper har den nødvendige autorisa-

tion. Såfremt dette ikke er tilfældet, foretages der sædvanligvis

afhøring af forældrene med henblik på at afdække, hvorvidt de

har samtykket til indgrebet, ligesom der i relevant omfang fore-

tages afhøring af vidner

–

bl.a. institutionspersonale og lig-

nende.

I nogle sager besigtiger politiet det sted, hvor der er mistanke

om, at der er foretaget omskæring, ligesom der i nogle tilfælde

–

i relevant omfang og uanset om der er tale om piger eller

drenge

–

indhentes samtykkeerklæring til indhentelse af læge-

lige oplysninger, hvorefter der iværksættes lægeundersøgelse

eller undersøgelse på Retsmedicinsk Institut. Der er dog også få

eksempler på, at undersøgelsen er foretaget ved kommunens

foranstaltning og med politiets bistand.

I de sager, hvor mistanken vedrører et barn, ses politiet normalt

at indgå i et samarbejde med de sociale myndigheder.”

Side 4/6

Rigsadvokaten har oplyst følgende:

”Når politiet har afsluttet en efterforskning i en sag om ulovlig

omskæring, og når der er rejst sigtelse, overgår sagen

–

ligesom

andre sager

–

til anklagemyndigheden, der tager stilling til, om

der skal rejses tiltale.

Anklagemyndighedens vurdering af tiltalespørgsmålet foreta-

ges i overensstemmelse med det såkaldte objektivitetsprincip,

der er et fundamentalt princip i dansk retspleje, og som regnes

for en af de vigtigste retssikkerhedsgarantier. Princippet bety-

der, at anklagemyndigheden og politiet er forpligtet til at udføre

deres undersøgelser på en objektiv måde, jf. f.eks. Eva Smith,

Straffeproces (7. udg., 2013, s. 17) og Michael Kistrup m.fl.,

Straffeprocessen (3. udg., 2018, s. 25).

Objektivitetsprincippet fremgår af retsplejelovens § 96, stk. 2,

der har følgende ordlyd:

”De offentlige anklagere skal fremme enhver sag med den

hurtighed, som sagens beskaffenhed tillader, og derved

ikke blot påse, at strafskyldige drages til ansvar, men også

at forfølgning af uskyldige ikke finder sted.”

Det følger således af objektivitetsprincippet, at anklagemyndig-

heden skal påse, at strafskyldige drages til ansvar, og at forfølg-

ning af uskyldige ikke finder sted. Det er et grundlæggende

krav, som gælder i alle dele af anklagemyndighedens virke, og

som indebærer, at anklagemyndigheden kun bør iværksætte

strafforfølgning, når det vurderes, at der er rimelig udsigt til, at

strafforfølgningen vil føre til, at en person bliver dømt for et

strafbart forhold.

Selv om politiet har sigtet en person, fordi mistanken har rettet

sig mod vedkommende, kan anklagemyndigheden således be-

slutte at undlade at rejse tiltale mod den sigtede. Det vil typisk

ske i sager, hvor anklagemyndigheden ikke mener, at en dom-

stol vil dømme den sigtede. Det vil sige sager, hvor beviserne

ikke vurderes stærke nok.

Hvis der rejses tiltale, bliver sagen sendt til retten med et ankla-

geskrift, der beskriver den strafbare handling, og den person, der

tidligere var sigtet, bliver således tiltalt.

Når retten har modtaget anklageskriftet, bliver sagen berammet.

Det vil sige, at retten fastsætter dato og tidspunkt for retsmødet

i sagen. Under retsmødet vil bl.a. tiltalte og eventuelle vidner i

sagen blive afhørt, og dokumenter af betydning for sagen, som

eksempelvis en lægeerklæring eller en straffeattest, bliver læst

Side 5/6

op. Herefter kommer anklageren og forsvareren med deres af-

sluttende bemærkninger i sagen. Sagen afsluttes ved, at retten

afsiger dom om, hvorvidt den tiltalte er skyldig, og hvilken straf

pågældende i givet fald skal have.

Sagen vil blive behandlet i byretten med mulighed for, at både

tiltalte og anklagemyndigheden kan anke byrettens dom til

landsretten.”

Side 6/6