Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2531557_0001.png
Folketinget
Sundhedsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. februar 2022
Strafferetskontoret
Rune Kistrup
2022-0032/48-0030
2314989
Besvarelse af spørgsmål nr. 366 (Alm. del) fra Folketingets Sundheds-
udvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 366 (Alm. del), som Folketin-
gets Sundhedsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. februar 2022.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF) og Karina Adsbøl
(DF).
Nick Hækkerup
/
Troels Sten Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 366: Spm., om redegørelse for maksimale strafferammer for ulovlig omskæring for forældre (eller andre), som tager initiativet til omskæring, hhv. den læge eller person, som udfører omskæringen, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 366 (Alm. del) fra Folketingets Sundhedsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for maksimale strafferammer for ulov-
lig omskæring for forældre (eller andre), som tager initiativet til
omskæring, hhv. den læge eller person, som udfører omskærin-
gen? Hvad er straffeniveauet efter nuværende retspraksis?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Omskæring
af drenge er ikke omfattet af straffelovens § 245 a
om kvindelig omskæring. Ulovlig omskæring af drenge kan der-
imod være omfattet af straffelovens almindelige bestemmelser
om vold, ligesom indgrebet eksempelvis kan være omfattet af
lov om autorisation af sundhedspersoner og sundhedsfaglig
virksomhed (autorisationsloven). Det vil afhænge af en konkret
vurdering af omstændighederne i forbindelse med den enkelte
omskæring, om indgrebet er strafbart. Det indgår bl.a. i vurde-
ringen, om der er givet samtykke til omskæringen.
Strafferammen afhænger ligeledes af en vurdering af de kon-
krete omstændigheder. Gør omstændighederne ved omskærin-
gen, at forholdet falder ind under bestemmelsen i straffelovens
§ 244 om såkaldt simpel vold, er strafferammen bøde eller op til
3 års fængsel, mens straffen kan stige til fængsel indtil 6 år, så-
fremt forholdene ved omskæringen vurderes at være et legems-
angreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter, eller indgrebet
har tilført skade på legeme eller helbred, jf. straffelovens § 245.
Er der tale om vold i gentagelsestilfælde, kan straffen forhøjes
med indtil det halve, jf. straffelovens § 247. Strafferammen i au-
torisationsloven går fra bøde til fængsel i indtil 1 år.
Forældre og andre, der eksempelvis tilskynder til omskæring,
kan straffes for medvirken efter straffelovens § 23. Strafferam-
men følger som udgangspunkt strafferammen for den voldsbe-
stemmelse i straffeloven, som omskæringen vurderes at falde
ind under, men graden af medvirken kan få betydning for straf-
udmålingen.
Strafudmålingen i det enkelte tilfælde afhænger af domstolenes
konkrete vurdering af samtlige omstændigheder i sagen. Der fo-
religger begrænset praksis på området, men Rigsadvokaten er
bekendt med fire sager vedrørende omskæring af drenge, hvor
byretten fandt, at omskæringen var en overtrædelse af straffelo-
ven. Landsretten omgjorde to af sagerne, men idømte i den ene
bøde for overtrædelse af autorisationsloven.
Side 2/4
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 366: Spm., om redegørelse for maksimale strafferammer for ulovlig omskæring for forældre (eller andre), som tager initiativet til omskæring, hhv. den læge eller person, som udfører omskæringen, til justitsministeren
Den ene dom er afsagt af Retten i Aarhus den 4. juni 2015, og
ved dommen blev tiltalte, der hverken var læge eller under læ-
geligt tilsyn, idømt ubetinget fængsel i tre måneder for at have
foretaget omskæring af en tre måneder gammel dreng. Det blev
bl.a. lagt til grund, at omskæringen havde forårsaget infektion
og blodforgiftning med E coli, der krævede behandling med an-
tibiotika og indlæggelse i tre uger. Forholdet blev vurderet til at
være omfattet af straffelovens § 245, stk. 1.
Den anden sag vedrører spørgsmålet, om den ene forælder var
skyldig i at have medvirket til ulovlig omskæring af et barn uden
samtykke fra den anden forældremyndighedsindehaver. Ved
Københavns Byrets dom af 22. februar 2021 blev tiltalte fundet
skyldig i medvirken til overtrædelse af straffelovens § 245, stk.
2, og straffen blev fastsat til 3 måneders betinget fængsel med
vilkår om bl.a. 80 timers samfundstjeneste. Østre Landsret om-
gjorde med dissens den 29. juni 2021 byrettens dom og frifandt
tiltalte. Landsretten lagde ved afgørelsen bl.a. til grund, at der
på tidspunktet for anmeldelsen var et højt konfliktniveau mel-
lem forældrene, og at det ikke med den til domfældelse fornødne
sikkerhed var bevist, at tiltalte foranledigede, at barnet blev om-
skåret uden samtykke fra den anden forældremyndighedsinde-
haver.
Ved den tredje dom, som er gengivet i TfK 2020.345Ø, blev den
tiltalte i Retten i Helsingør den 28. august 2019 fundet skyldig i
at have overtrådt både straffelovens § 245, stk. 1, og autorisati-
onsloven for at have omskåret en 2-årig dreng. Den tiltalte blev
idømt betinget fængsel i 4 måneder samt udvist betinget. Lands-
retten fandt imidlertid ved dom af 21. januar 2020, at tiltalte ikke
havde overtrådt straffelovens § 245, stk. 1, men alene autorisa-
tionsloven. Straffen blev derfor ændret til en bøde på 25.000 kr.,
og tiltalte blev frifundet for påstanden om udvisning. Landsret-
ten lagde bl.a. til grund, at moren ikke havde samtykket i ind-
grebet, men fandt ikke grundlag for at tilsidesætte tiltaltes for-
klaring om, at han var i den faktiske vildfarelse, at drengens fa-
ster, der var til stede under indgrebet, var barnets mor, og at hun
samtykkede i indgrebet. Landsretten fandt derfor, at tiltalte ikke
havde forsæt til at foretage omskæringen uden samtykke fra mo-
ren, selvom han i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens
vejledning burde have sikret, at det nødvendige samtykke forelå.
Landsretten fandt videre, at det ikke kunne afvises, at drengen
var tilstrækkeligt smertedækket, at faderen var instrueret i smer-
tedækning efter indgrebet, og at der
bl.a. i lyset af at der ikke
opstod komplikationer i tilknytning til indgrebet
ikke var til-
strækkeligt grundlag for at fastslå, at kravene til hygiejne ikke
var opfyldt. Under disse omstændigheder fandt landsretten efter
en samlet vurdering det ikke bevist, at tiltalte havde gjort sig
skyldig i strafbar vold i forbindelse med omskæringen, idet
Side 3/4
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 366: Spm., om redegørelse for maksimale strafferammer for ulovlig omskæring for forældre (eller andre), som tager initiativet til omskæring, hhv. den læge eller person, som udfører omskæringen, til justitsministeren
landsretten herved lagde vægt på, at tiltalte efter det oplyste var
læge fra Syrien og havde en omfattende erfaring med omskæ-
ring af drengebørn. Tiltalte blev dog idømt en bøde for overtræ-
delse af autorisationsloven, fordi han udførte omskæringen uden
at have autorisation som læge i Danmark og ikke havde sikret
sig, at der forelå samtykke fra begge forældremyndighedsinde-
havere.
Den fjerde dom er afsagt af Retten i Viborg den 30. januar 2020.
Ved dommen blev tiltalte idømt 9 måneders ubetinget fængsel,
bl.a. for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 23, idet
tiltalte havde medvirket til ulovlig omskæring af sin søn i en si-
tuation, hvor tiltalte havde foranlediget omskæring af drengen
uden samtykke fra drengens moder, der havde fuld forældre-
myndighed over drengen. Tiltalte blev endvidere dømt for en
række andre forhold, herunder grov vold og trusler mod dren-
gens moder, at have udgivet sig for at være en anden, da han
blev standset af politiet, samt flere færdselsforseelser. Straffen
på de 9 måneders ubetinget fængsel omfatter således ikke kun
medvirken til den ulovlige omskæring.”
Side 4/4