Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2536554_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 01-03-2022
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPAMN
Sagsnr.: 2202058
Dok. nr.: 2118842
Folketingets Sundhedsudvalg har den 1. februar 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
363 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Liselott Blixt (DF) og Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 363:
”Vil
ministeren sende udvalget en udtømmende oversigt over, hvem som er omfattet
af skærpede underretningspligt som nævnt under samråd 26/1-22 om ulovlig omskæ-
ring? Vil ministeren herunder eksplicit oplyse, om pædagoger og lærere er omfattet
af den skærpede underretningspligt - og i benægtende fald, hvorfor ikke?”
Svar:
Den skærpede underretningspligt hører til serviceloven, som er Social- og ældremini-
steriets område. Jeg har derfor anmodet social- og ældreministeren om bidrag til be-
svarelse af spørgsmålet. Social- og ældreministeren oplyser følgende:
”Jeg
kan oplyse, at den skærpede underretningspligt i servicelovens § 153 omfatter
alle offentligt ansatte og andre med offentlige hverv. Fagpersoner omfatter i denne
sammenhæng f.eks.:
lærere
pædagog/pædagogmedhjælper
dagplejere
ledere af børneinstitutioner
sundhedsplejersker
jordemødre
sygeplejersker/læger
skolepsykologer
ansatte i PPR
ansatte i den kommunale tandpleje
SSP-medarbejdere ved politiet
Ovenstående liste er ikke udtømmende. Definitionen af, hvem der falder inden under
den skærpede underretningspligt, falder i stedet i to kategorier.
For det første omfatter den skærpede underretningspligt »personer, der udøver of-
fentlig tjeneste«. Her sigtes der til personer, som er ansat til at udfylde offentlige op-
gaver på vegne af offentlige myndigheder (f.eks. statslige myndigheder, dvs. ministe-
rier, direktorater, politi og domstole, og kommunale forvaltninger), og som udøver
deres virksomhed i henhold til lovregler eller bestemmelser, der er fastsat med hjem-
mel i lov. Der kan f.eks. være tale om skolelærere eller pædagoger, som er ansatte i
dagtilbud, sundhedsplejersker, den kommunale tandpleje og ansatte på sygehuse og
hospitaler. Pligten påhviler også ansatte i andre dele af den kommunale forvaltning
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 363: Spm. om, hvem som er omfattet af skærpede underretningspligt som nævnt under samråd om ulovlig omskæring, til sundhedsministeren
samt ansatte ved statsforvaltningerne, der eksempelvis i forbindelse med behandlin-
gen af en sag om forældremyndighed eller samvær får kendskab til, at et barn eller
en ung kan have behov for særlig støtte efter servicelovens kapitel 11.
For det andet er »personer, der udøver offentligt erhverv« omfattet af den skærpede
underretningspligt. Her sigtes til personer, som ikke er ansat til at udfylde offentlig
tjeneste, men som i kraft af deres erhverv udøver tjeneste for en offentlig myndig-
hed, som medfører visse handlebeføjelser udadtil. Der kan f.eks. være tale om en pri-
vatansat læge, der efter anmodning tilser en beboer på et kvindekrise-center. Under-
retningspligten omfatter derudover bl.a. ansatte ved frie grundskoler og frie kostsko-
ler, dagpasningstilbud, der er drevet som selvejende institutioner samt opholdsste-
der, krisecentre, familiepleje, præster i folkekirken og behandlingstilbud og andre pri-
vate tilbud, der for det offentlige udfører opgaver rettet mod personer med sociale
eller andre særlige
problemer.”
Jeg henholder mig til social- og ældreministerens svar.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Amila Nuhanovic
Side 2