Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2536549_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 01-03-2022
Enhed: ELU
Sagsbeh.: DEPASP
Sagsnr.: 2202417
Dok. nr.: 2126924
Folketingets Sundhedsudvalg har den 1. februar 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
361 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Torsten Gejl (ALT).
Spørgsmål nr. 361:
”Hvilke
initiativer vil ministeren tage for at reducere covid-19’s
smitte via luften,
f.eks. ved at øge luftkvaliteten på skoler, hospitaler m.v.?”
Svar:
Regeringen og sundhedsmyndighederne har stort fokus på smitteforebyggelse i hånd-
teringen af covid-19, og har iværksat smitteforebyggelse på både arbejdsplader og i
skoler. For at forebygge smitte har Sundhedsstyrelsens 6 generelle smitteforebyg-
gende råd om bl.a. at holde afstand og lufte ud været væsentlige igennem hele pan-
demien. De 6 råd er stadig afgørende for at reducere smitte med covid-19.
Sundhedsstyrelsen har specifikt en række anbefalinger til at forebygge smittespred-
ning via luften ved hjælp af regelmæssig udluftning og ventilation, som b.la. fremgår i
publikationen ”COVID-19: Forebyggelse af smittespredning”.
Luftskifte kan ske i form
af at åbne døre, vinduer og skabe gennemtræk eller ved ventilation. Det skal bemær-
kes, at øget luftskifte ikke kun tjener til at forebygge smitte med covid-19, men også
andre luftvejssygdomme.
Derudover har Børne- og Undervisningsministeriet en række generelle retningslinjer
for grundskoler, dagtilbud mv., hvori der opfordres til at følge Sundhedsstyrelsens an-
befalinger om forebyggelse af smittespredning.
Statens Serum Institut har
i ”Nationale Infektionshygiejniske retningslinjer: Om sup-
plerende forholdsregler ved infektioner og bærertilstand i sundhedssektoren”
udar-
bejdet nationale infektionshygiejniske retningslinjer i sundhedssektoren. Det fremgår
af retningslinjerne, at sundhedssektoren bl.a. kan benytte sig af isolationsstuer og ka-
rantæneafsnit som tiltag ved risiko for kontaktsmitte og dråbesmitte. Typen af venti-
lations- og/eller udluftningsform afhænger af isolationsformen (isolationsstue, kohor-
teisolation mv.). Eksempelvis sikrer ventilation ved isolationsstuer, at luften dirigeres
fra mindre kontaminerede områder til mere kontaminerede områder, og at udled-
ning af luften sker ud til det fri.
./.
Sundhedsministeriet har med inddragelse af Sundhedsstyrelsen og Statens Serum In-
stitut lavet en smitteforebyggende vurdering af fx anvendelsen af HEPA filtre og CO2-
målere. Ved brug af ventilationssystemer vurderes, at anvendelsen af HEPA filtre kan
benyttes de steder, hvor man ønsker meget ren luft (fx operationsstuer). Sundheds-
myndighederne fremhæver dog vigtigheden af, at filtrene vedligeholdes og placeres
korrekt uden risiko for lækage. Såfremt HEPA filtrene ikke opfylder dette, kan filtrene
medføre risiko for falsk tryghed fx i form af, at lækage betyder, at luften passerer
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 361: MFU spm., om reducering af covid-19’s smitte via luften, til sundhedsministeren
igennem uden at blive filtreret.
Der henvises i øvrigt til notatet ”Anvendelse
af HEPA-
filtre og Co-2
målere”, som er
sendt til Folketingets Sundhedsudvalg den 12. decem-
ber 2021, og som er vedlagt besvarelsen.
Derudover vurderer sundhedsmyndighederne løbende i forbindelse med håndterin-
gen af covid-19 mulige teknologier til håndtering af pandemien og forebyggelse af
smittespredning. Det drejer sig både om effekten af de teknologier, der er i brug, og
nye mulige teknologier, herunder fx brug af UV-lys og HEPA-filtre. Disse vurderinger
foretages af Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, som bl.a. vurderer, om ef-
fekten af en teknologi er tilstrækkeligt videnskabeligt dokumenteret.
Regeringen og sundhedsmyndighederne følger løbende udviklingen af nye teknolo-
gier til brug for smitteforebyggelse. Sundhedsmyndighederne har konkrete anbefalin-
ger til smitteforebyggelse. På nuværende tidspunkt er der ikke nye initiativer på vej,
som har til formål at reducere smitte med covid-19 i luften.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Frida Langgaard Jensen
Side 2