SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 359: Spm. om, hvorfor forskergruppen, der skulle undersøge de mange ALS-tilfælde i området omkring Grindsted, er kommet med anbefalinger om 3 nye undersøgelser, som efter sigende slet ikke handler om de mange ALS-tilfælde, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt

Deltagerliste, den udvidede forskergruppe vedr. Grindstedundersøgelsen pr. 18. januar 2022

Navn

Deltager

Anna-Marie Bloch Münster

Anne Hempel-Jørgensen

Annette Kjær Ersbøll

Bente Nørgård

Claire Meehan

Esben Budtz

Estrid Høgdall

Hans Sanderson

Henrik Boye Jensen

Jesper Bo Nielsen

Jesper Rasmussen

Kim Oren Gradel

Lars Brandt

Lars Pedersen

Lars Rauff Skadhauge

Lau Caspar Thygesen

Mette Nørgaard

Morten Grønbæk

Poul Løgstrup Bjerg

Tim Svenstrup Poulsen

Tina Kold Jensen

Aase Frandsen

Sekretariat, Region Syddanmark:

Ida Holm Olesen

Judith Olsen

Jørgen Bjelskou

Kurt Espersen

Mads Haugaard

Mira Borggren

Titel

Lægelig direktør

Sektionsleder

Professor, forskningsleder

Professor

Lektor

Professor

Seniorforsker

Overlæge

Institutleder

Ledende overlæge

Epidemiolog

Overlæge

Professor

Ledende overlæge

Professor

Professor, overlæge

Professor

Molekylærbiolog

Professor

Seniorforsker

Ansættelsessted

Sydvestjysk Sygehus, Region Syddanmark

Styrelsen for Patientsikkerhed

Statens Institut for Folkesundhed

Odense universitetshospital, Region Syddanmark

Institut for Neurovidenskab, KU

Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU

Herlev Hospital, Region Hovedstaden

Institut for Miljøvidenskab, AU

Sygehus Lillebælt, Region Syddanmark

Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU

Arb. og Miljømed, afd. OUH, Region Syddanmark

Odense universitetshospital, Region Syddanmark

Institut for Klinisk Medicin, AU

Arbejdsmed. afd., Sydvestjysk Sygehus

Statens Institut for Folkesundhed

Klinisk epidemiologisk afdeling, AUH og AU

Statens Institut for Folkesundhed

Institut for Vand og Miljøteknologi, DTU

Herlev Hospital, Region Hovedstaden

Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU

Institut for Neurovidenskab, KU

Afdelingschef

Teamleder, chefkonsulent

Koncerndirektør

Afdelingschef

Kommunikationsrådgiver

Vand og Jord, Region Syddanmark

Kvalitet og Forskning, Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kvalitet og Forskning, Region Syddanmark

Kommunikation, Region Syddanmark

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 359: Spm. om, hvorfor forskergruppen, der skulle undersøge de mange ALS-tilfælde i området omkring Grindsted, er kommet med anbefalinger om 3 nye undersøgelser, som efter sigende slet ikke handler om de mange ALS-tilfælde, til sundhedsministeren

TILBUD PÅ: VURDERING AF

HUMAN RISIKO AF

FORURENING FRA

GRINDSTEDVÆRKET

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

AARHUS UNIVERSITET

TILBUD

Projekt om vurdering af human ri-

siko af forurening fra Grindsted-

værket

Modtager:

Region Syddanmark

Att. Judith Olsen

Udarbejdet af:

Hans Sanderson

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet

Roskilde d. 1/2-2022

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

AARHUS UNIVERSITET

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse ................................................................................................................................................................... 2

Baggrund............................................................................................................................................................................... 3

Definition af opgaven .................................................................................................................................................... 3

Projektets gennemførelse og metode ................................................................................................................. 4

3.1

3.3

3.4

3.5

Fase I: Kortlægning af stoffer og kildestyrker (30% af midler) .......................................................................... 4

Fase II: Konceptuel model og eksponeringsanalyser (25% af midler) ....................................................... 5

Fase III: Farevurdering (15% af midler) ............................................................................................................................ 5

Fase IV: Risikovurdering (30% af midler) ......................................................................................................................... 5

Produktet af opgaven .................................................................................................................................................... 7

Pris og tidsplan ................................................................................................................................................................... 8

5.1

5.2

Pris ............................................................................................................................................................................................................ 8

Tidsplan ................................................................................................................................................................................................ 8

Projektets organisering ............................................................................................................................................................... 9

Retningslinjer for kvalitetssikring .......................................................................................................................................... 9

Forsikringsoplysninger .............................................................................................................................................................. 10

Organisering, ressourcer, kvalitetssikring ........................................................................................................... 9

6.1

6.2

6.3

Bilag 1 – CV’er for deltagere ................................................................................................................................... 11

BAGGRUND

1 Baggrund

Det blev besluttet på et møde den 18/1-2022 mellem Region Syddanmark og en gruppe af forskere fra

Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet, at DCE, Aarhus Universitet skulle ind-

sende en uddybende

projektbeskrivelse til yderligere undersøgelser af sundhed og sygdom i Grindsted med sær-

ligt fokus på tidsplan, budget og metode. Pr e-mail den 26/1 fra Judith Olsen pointeres det, at projektbeskrivelsen

skal modtages af Region Syddanmark senest onsdag d. 2. februar kl. 12 på

[email protected].

2 Definition af opgaven

Dette tilbud omhandler en analyse af den risiko borger i Grindsted i dag er udsat for på grund af forureningen

fra Grindstedværket. Forureningen fra Grindstedværket er en af i alt 10 generationsforureninger i Danmark. I

perioden fra 1924 og frem til midten af 1970’erne deponerede det tidligere Grindstedværket fast og fly-

dende affald fra produktionen af vitaminer og medicinalvarer flere steder i og omkring Grindsted by samt i

Kærgård Klitplantage ca. 50 km fra Grindsted. De fire primære forureningslokaliteter er banegravsdepotet,

fabriksgrunden, afløbsgrøften og lossepladsen syd for byen, men generationsforureningen omfatter alene

forureningen fra fabriksgrunden. Over tid har forureningen spredt sig via grundvandet ind under store dele

af byen og til Grindsted Å. Grundvandet fører fx hvert år 235 kg af det kræftfremkaldende stof vinylklorid ud

i åen samt siden ophør af deponering samlet ca. 550 kg kviksølv og en række andre stoffer. Der er foretaget

en komparativ registerbaseret analyse af sygdomsforekomsten blandt borgere i Grindsted sammenlignet

med andre byer af SDU, som skal benyttes i en risikoanalyse. Generationsforureningerne i Danmark kan sam-

menlignes med SuperFund sites i USA (https://www.epa.gov/superfund), og vores tilgang til dette projekt er

at benytte de samme metoder, som man ville bruge for en SuperFund site. Det vil sige at lave en

’community

based public health risk assessment

’. Ved denne metode inddrages borgere og interessenter i at definere

problemet og analysen fra starten, samt i løbet af projektet. Eksponeringen skal karakteriseres, og giftighe-

den, eller faren, ved stofferne samt sandsynligheden for at der er en uacceptabel risiko for borgerne skal

bestemmes. I det følgende beskrives denne proces kort.

Formålet med risikoanalysen er, at undersøge om borgere, der bor i Grindsted i dag, er eksponeret for stoffer

fra forureningen i koncentrationer, som overstiger stoffernes humane grænseværdi, og som dermed kan ud-

gøre en risiko for folkesundheden blandt borgerne. Den endelige problemformulering af projektet vil ske un-

der inddragelse af borgere og andre interessenter, enten direkte som en del af dette projekt, eller via sidelø-

bende projekter eller aktiviteter, der inddrager interessenterne.

Eksponering

Sandsynlighed

Risiko

Fare

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

AARHUS UNIVERSITET

3 Projektets gennemførelse og metode

Projektet vil blive opdelt i fire faser. I samarbejde

med Region Syddanmark tages der løbende stil-

Problemformulering og

data indsamling

ling til, hvordan de enkelte faser bedst gennem-

føres. Dette vil også indgå i den indledende pro-

blemformuleringsfase sammen med interessen-

terne. Projektets faser er: I) Dataorganisering, kil-

debestemmelse og emissionsanalyse; II) Ekspo-

neringsmodel, opsætning og bestemmelse af

Eksponeringsanalyse og

Giftighedsevaluering -

eksponeringsveje -

eksponeringskoncentrationer af prioriterede

toksicitetsværdier

koncentrationer

stoffer fra fase I og til dels fase II; III) Farevurde-

ring, toksikologisk evaluering og bestemmelse af

grænseværdier for de prioriterede stoffer; IV) Ri-

sikokvantificering, herunder sammenholdelse af

eksponerings- og tålegrænser for de relevante

Risiko karakterisering –

stoffer, samt evaluering af sandsynligheden for,

specifikke sygdomme

at disse overskrides, og hvilke sygdomme stof-

ferne i givet fald kan forårsage. Der er fokus på

de risici, forureningen udgør i dag for borgerne i området.

Figuren ovenfor illustrerer den metodiske tilgang som vi vil benytte og som benyttes ved risikovurdering

af forurenede områder, hvor der er begrundet bekymring for folkesundheden.

3.1 Fase I: Kortlægning af stoffer og kildestyrker (30% af midler)

I Fase I laves en kortlægning af de

problematiske stoffer, som Grind-

stedværket har brugt og forurenet

området med. Der findes rigtigt

mange data allerede, der belyser

dette og første fase vil benytte og

systematisere

denne

viden

(http://grindstedforurening.dk/). Vi

vil trække på den viden, som Re-

gion Syddanmark har på området.

Der er truffet aftale med Poul Bjerg

(DTU) om et samarbejde om dette.

Det er afgørende at sortere og prio-

ritere i data og mellem de hundred-

vis af stoffer, hvis forekomst er regi-

streret, for at kortlægge og kvantifi-

cere relevante nutidige eksponerin-

ger. Når vi har identificeret stof-

ferne, de deponerede mængder,

samt hvor og hvornår de blev udledt, kan vi bestemme kildestyrken, dvs. udledte mængder per tid.

Resultatet heraf vil blive brugt i de følgende faser.

PROJEKTETS GENNEMFØRELSE OG METODE

3.3

Fase II: Konceptuel model og eksponeringsanalyser (25% af midler)

Kortlægningen i Fase I

vil danne baggrund for

hvilke stoffer, det kan

være relevante at inklu-

dere i de videre analy-

ser. Vi vil sammenholde

disse

udgangsdata

med

stoffernes

fy-

sisk/kemiske egenska-

ber, mobilitet og ned-

brydelighed.

Derved

kan vi opstille en kon-

ceptuel

stedspecifik

model og kortlægge og

kvantificere ekspone-

ringsveje såsom via

drikkevand, luft, jord,

badevand, fødevarer;

mv.

I modelarbejdet vil vi benytte eksisterende målte værdier for de udvalgte stoffer i disse matricer. De stoffer,

hvor der ikke foreligger måledata, vil blive prioriteret ud fra Fase I og deres mest relevante eksponeringsveje.

Her vil vi benytte EU Technical Guidance Document og REACH modeller til at estimere den eksponering af

stofferne, som borgerne i Grindsted med en vis sandsynlighed er udsat for i dag. Stofferne fra Fase II vil indgå

i en indledende farevurdering på screeningsniveau, der baseres på kemikaliernes relevans i forhold til deres

eksponeringsveje og -koncentrationer.

3.4

Fase III: Farevurdering (15% af midler)

Der foretages en farevurdering af de udvalgte stoffer. Den humantoksikologiske vurdering vil tage udgangs-

punkt i de samme retningslinjer, som bruges til kemikalievurderinger i REACH systemet i Europa samt globalt

via OECD’s e-chem portal (https://www.echemportal.org/echemportal/). Farevurderingen vil, så vidt det er

muligt, være baseret på allerede eksisterende vurderinger, såsom risikovurderinger og andre rapporter fra

nationale eller internationale myndigheder. Det vil blive vurderet, om nogle af de undersøgte stoffer har sam-

menlignelige virkningsmekanismer i relation til additivitet, når der forekommer blandinger, og der tages

højde for dette ved den efterfølgende risikovurdering i Fase IV.

3.5

Fase IV: Risikovurdering (30% af midler)

Risikovurderinger er ofte komplekse, og det kan derfor være vanskeligt at pege på en ”rygende pistol” – der er ofte

mange parametre i spil – sådan er det også i dette tilfælde. Derfor benyttes en

weight-of-evidence

-tilgang, som

formaliserer den kausale evaluering. Det vil sige, at der indsamles en række

lines-of-evidences

til karakterisering

af hvert af de tre hovedelementer (spredning, optag og sygdomsforekomst) i den risikoanalyse, der er resultatet af

de to foreslåede projekter fra henholdsvis Jesper Rasmussen (SDU) (analyser af sygdomsjournaler) og Annette Ers-

bøll (SDU) (registerbaseret analyse af sygdomsforekomster). Ud fra evalueringen af data tilstræbes det, at udlede

en kausalitet mellem de tre hovedelementer. Problemformuleringen og en løbende forventningsafstemning er

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

AARHUS UNIVERSITET

vigtig, da analyserne kan frembringe data og indsigter, som rejser nye hypoteser, der skal afklares eller sættes på

pause for efterfølgende analyser.

For eksponeringsscenarierne, der er opstillet i Fase I og II, vil den humantok-

sikologiske risikovurdering følge de overordnede REACH-vejledninger (https://echa.europa.eu/da/gui-

dance-documents/guidance-on-information-requirements-and-chemical-safety-assessment).

På baggrund af resultaterne i projektet foretages der en vurdering af risici fra de enkelte stoffer. Metoden

hertil vil være baseret på bestemmelse af den afstand, der er mellem de estimererede eksponeringskoncen-

trationen (Predicted Exposure Concentration, (PEC)) og den sikre og accepterede humane grænseværdi

(typisk en reference koncentration (RfC). Dette udtrykkes ved Margin of Exposure (MoE) = RfC/PEC – hvis

denne ratio er meget høj vurderes risikoen at være meget lav.

Endvidere foretages en vurdering af, om den samlede eksponering fra stoffer med sammenlignelige virk-

ningsmekanismer kan udgøre en risiko, idet der kan antages additivitet af risici for enkeltstoffer. Dette skal

kobles til resultater fra de to andre studier og dermed støtte den kausale analyse. De identificerede stoffer,

der potentielt udgør en risiko i de beskrevne eksponeringsscenarier, angives ved navn (IUPAC og CAS navn

samt synonymer), CAS-nummer, EINECS- eller ELINCS-nummer.

PRODUKTET AF OPGAVEN

4 Produktet af opgaven

Følgende produkter vil foreligge i henhold til tids- og aktivitetsplanen:



Korte delrapporter fra hver af de fire faser. Disse vil indgå i slutrapporten.

Slutrapport på dansk i DCEs skabelon.

Den endelige rapport offentliggøres på DCE’s

hjemmeside.

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

AARHUS UNIVERSITET

5 Pris og tidsplan

5.1

Pris

Tilbuddet er som udgangspunkt en fastpris på 745.000 kr. Prisen indeholder alle udgifter, dvs. ud

over tidsforbrug til løsning af selve opgaven, også videolink og fysiske møder, samt tidsforbrug

til forberedelse og selve møderne. Vi anslår, at der vil være 4 fysiske møderne og 5 online. I det

tilfælde, at opgavens omfang reduceres efter gensidig enighed i relation til problemformulerin-

gen og ønsker fra interessenterne, kan prisen genforhandles.

Budget

Lønudgifter til selve opgaveløsningen

Udgifter til data og modeludtræk

Rejser (transportudgifter og rejsetid)

Øvrige drift udgifter

Bidrag fra DTU, Poul Bjerg

I alt

695.000 kr.

10.000 kr.

30.000 kr.

10.000 kr

10.000 kr.

745.000 kr.

5.2

Tidsplan

Efter hver af de fire faser vil der foreligge en delrapport. Der vil være aktiviteter i faserne, der vil

foregå samtidig, hvorfor de endelige delrapporter vil foreligge nogenlunde samtidig.

Tidsplan for projekt: Start dato:

1. marts 2022,

Slut data:

31. december 2022.

Gantt diagram for projektet:

2022

Aktiviteter

Fase I: Kortlægning af relevante stoffer og deres kildestyrker

Fase II: Konceptuel eksponeringsmodel og analyser af de identifi-

cerede stoffer i Fase I

Fase III: Farevurdering af stoffer fra fase I og II

Fase IV: Risikovurdering af prioriterede stoffer fra fase I, II og II

Slutrapport

Møder med Region Syddanmark og interessenter (M), Delrappor-

ter (D1-D4), Slutrapport (SR)

M M M M M

D1 D2 D3 D4 SR

M M

ORGANISERING, RESSOURCER, KVALITETSSIKRING

6 Organisering, ressourcer, kvalitetssikring

6.1

Projektets organisering

Projektgruppen er sammensat således, at relevante faglige kompetencer for løsning af opgaven er tilstede, her-

under indsamling af data og vurdering af data.

Projektgruppen dækker ekspertise inden for kortlægningsanalyser af kemikalier, emissionsopgørelser, ekspone-

ringsanalyser, fare- og risikovurdering og vil trække på ekspertise fra DTU, kommunen og regionen samt staten

mht. viden omkring stoffer og koncentrationer.

Nedenfor er en kort beskrivelse af projektdeltagernes faglighed. For CV af projektdeltagerne, se Bilag.

Projektet udføres af følgende:

Hans Sanderson, PhD, seniorforsker på i institut for Miljøvidenskab (ENVS). Økotoksikolog og risikovurderingsekspert.

Har arbejdet human og miljø fare- og risikovurdering af kemikalier i over 20 år. Hans Sanderson har fokus på alle

faser, især fase III og IV.

Patrik Fauser, PhD, seniorforsker i ENVS, arbejder bl.a. med emissioner og spredning af metaller og organiske stoffer

i miljøet, samt udfører integrerede analyser med måledata med henblik på risikovurdering i forhold til mennesker

og miljø. Patrik Fauser har fokus på fase I og II.

Poul Bjerg (DTU), PhD, Professor, er tilknyttet som rådgiver vedrørende adgang til og organisering af kildestyrke af

jord- og grundvands forurening og eksponeringsdata i fase I og II.

Intern faglig kvalitetssikring: Pia Lassen, seniorforsker, har mere end 20 års erfaring med forskning, monitering og

skæbne af miljøfarlige stoffer og er kvalitetsansvarlig i ENVS.

Kontaktperson og projektleder for DCE: Hans Sanderson

6.2

Retningslinjer for kvalitetssikring

Kvalitetssikring af leverancerne i nærværende tilbud vil være i overensstemmelse med kravene til kvalitetssikring

i et ISO-9001 certificeret kvalitetsstyringssystem gældende for den forskningsbaserede myndighedsrådgivning

ved fakultet Technical Science (TECH), Aarhus Universitet. Der kan læses mere om kvalitetsstyringen ved TECH

her.

Kvalitetssikring af et produkt inden endelig levering til rekvirenten omfatter faglig kvalitetssikring forestået af en

fagfælle, kvalitetssikring af konsistens mv. samt sproglig kvalitetssikring. Den faglige kvalitetssikring vil, afhængig

af det konkrete produkt, ske efter forskellige principper.

I nærværende tilbud vil den faglige kvalitetssikring følge principperne for fagfællebedømmelse af videnskabelige

publikationer. Det anføres på publikationen, hvem der har foretaget den faglige kvalitetssikring.

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

AARHUS UNIVERSITET

Kommentarer fra den faglige kvalitetssikring returneres til førsteforfatteren, som er ansvarlig for at hånd-

tere kommentarerne. I tilfælde af uenigheder mellem forfatter og fagfællebedømmer indledes dialog,

hvor kommentarerne drøftes og deres håndtering aftales. Væsentlige kommentarer/mangler indarbejdes

i opgaveløsningen eller noteres i forord, fodnote eller bilag.

Kvalitetssikring af konsistens mv. foretages af centerenheden og omfatter:



Indholdet er i overensstemmelse med tidligere produkter. Hvis det ikke er tilfældet, skal

årsagen hertil vær forklaret.

Produktet imødekommer opgaveformuleringen.

Resumé/sammenfatning i produktet er udformet sprogligt, så teksten kan forstås af mål-

gruppen. Instituttet foretager kvalitetssikring i forhold til referencer, tabel- og figurhenvis-

ninger, stavefejl, kommasætning m.v.

6.3 Forsikringsoplysninger

Aarhus Universitet har tegnet en produkt- og professionel ansvarsforsikring for de relevante ydelser hos

QBE Insurance (Europe) Limited. I øvrigt bemærkes, at Aarhus Universitet er selvforsikret.

BILAG 1 – CV’ER FOR DELTAGERE

Bilag 1 – CV’er for deltagere

Navn:

Hans Sanderson

Email: [email protected]

Uddannelse: B.Sc. i økotoksikologi, M.Sc i miljøvidenskab og Ph.d. i økotoksikologi og risikovurdering fra Roskilde

Universitet

Stilling: Seniorforsker i Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet;

Orcid: https://orcid.org/0000-0002-3765-4310

Publikationsliste: http://pure.au.dk/portal/en/persons/hans-sanderson(b9dc5d4d-6455-44cc-a26b-

9ebe17989c53).html

Ansættelser: Seniorforsker, Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet (2011-d.d.);

Seniorforsker, Danmarks Miljøundersøgelser, (2006-2011); Miljødirektør US Soap and Detergent Association,

Washington DC (2004-2006); Post-Doc. Toksikologi: University of Guelph, Canada (2002-2004); Ph.d. stude-

rende, Roskilde Universitet (1999-2002); Adjungeret Sr forsker University of North Carolina Greensboro, USA

(2018- d.d).

Erfaring og arbejdsområde: Har mere end 20 års international erfaring med forskning og rådgivning ift. Risikovur-

dering af kemikalier i miljøet og over for mennesker. Funding

10+ mill Euro total. Rådgiver for: NATO; EU

Comm; EEA; USEPA; US NAS; WHO; samt nationale myndigheder og globale virksomheder. National ekspert

to the Horizon Europe Programme Committee Cluster 6, og reviewer for 10+ forskningsråd I verden.

Medlem

af WHO Chemical Risk Assessment Network (https://www.who.int/groups/chemical-risk-assessment-network)

(2015 –d.d.); HESI Global (https://hesiglobal.org/) (2012- d.d.); SETAC:

(https://www.setac.org/page/AboutSETAC) (1999 – d.d).

Publikationer:

Peer reviewed artikler i alt: 80; RG H-indeks: 30 (excl. self-citations) RG score: 36,43 (top 95% af RG brugere).

Top 10 citerede publikationer:

Sanderson, H., Johnson, D.J., Reitsma, T., Brain, R.A., Wilson, C.J., Solomon, K.R. Ranking and prioritization of en-

vironmental risks of pharmaceuticals in surface waters(2004) Regulatory Toxicology and Pharmacology, 39

(2), pp. 158-183.

Cited 470 times.

Sanderson, H., Johnson, D.J., Wilson, C.J., Brain, R.A., Solomon, K.R. Probabilistic hazard assessment of environ-

mentally occurring pharmaceuticals toxicity to fish, daphnids and algae by ECOSAR screening(2003) Toxicol-

ogy Letters, 144 (3), pp. 383-395.

Cited 443 times.

Brain, R.A., Johnson, D.J., Richards, S.M., Sanderson, H., Sibley, P.K., Solomon, K.R. Effects of 25 pharmaceutical

compounds to

Lemna gibba

using a seven-day static-renewal test(2004) Environmental Toxicology and

Chemistry, 23 (2), pp. 371-382.

Cited 342 times.

Sanderson, H., Brain, R.A., Johnson, D.J., Wilson, C.J., Solomon, K.R. Toxicity classification and evaluation of four

pharmaceuticals classes: Antibiotics, antineoplastics, cardiovascular, and sex hormones (2004) Toxicology,

203 (1-3), pp. 27-40.

Cited 228 times.

Brain, R.A., Johnson, D.J., Richards, S.M., Hanson, M.L., Sanderson, H., Lam, M.W., Young, C., Mabury, S.A., Sibley,

P.K., Solomon, K.R. Microcosm evaluation of the effects of an eight pharmaceutical mixture to the aquatic

macrophytes

Lemna gibba

and

Myriophyllum sibiricum

(2004) Aquatic Toxicology, 70 (1), pp. 23-40.

Cited

189 times.

Sanderson, H., Thomsen, M. Comparative analysis of pharmaceuticals versus industrial chemicals acute

aquatic toxicity classification according to the United Nations classification system for chemicals. Assessment

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

AARHUS UNIVERSITET

of the (Q)SAR predictability of pharmaceuticals acute aquatic toxicity and their predominant acute toxic

mode-of-action (2009) Toxicology Letters, 187 (2), pp. 84-93.

Cited 151 times.

7. Sanderson, H., Laird, B., Pope, L., Brain, R., Wilson, C., Johnson, D., Bryning, G., Peregrine, A.S., Boxall, A., Solo-

mon, K. Assessment of the environmental fate and effects of ivermectin in aquatic mesocosms (2007) Aquatic

Toxicology, 85 (4), pp. 229-240.

Cited 139 times.

8. Johnson, D.J., Sanderson, H., Brain, R.A., Wilson, C.J., Solomon, K.R. Toxicity and hazard of selective serotonin

reuptake inhibitor antidepressants fluoxetine, fluvoxamine, and sertraline to algae(2007) Ecotoxicology and

Environmental Safety, 67 (1), pp. 128-139.

Cited 131 times.

9. Sanderson, H., Dyer, S.D., Price, B.B., Nielsen, A.M., van Compernolle, R., Selby, M., Stanton, K., Evans, A., Ciarlo,

M., Sedlak, R. Occurrence and weight-of-evidence risk assessment of alkyl sulfates, alkyl ethoxysulfates, and

linear alkylbenzene sulfonates (LAS) in river water and sediments(2006) Science of the Total Environment, 368

(2-3), pp. 695-712.

Cited 120 times.

10.

Volz, D.C., Belanger, S., Embry, M., Padilla, S., Sanderson, H., Schirmer, K., Scholz, S., Villeneuve, D. Adverse

outcome pathways during early fish development: A conceptual framework for identification of chemical

screening and prioritization strategies (2011) Toxicological Sciences, 123 (2), pp. 349-358.

Cited 108 times

Udvalgte relevante bøger og rapporter:

Solomon; Brock; De Zwart; Dyer; Posthuma, Richards; Sanderson; Sibley; van den Brink, 2008:

Extrapola-

tion Practice for Ecotoxicological Effect Characterization of Chemicals

1st Edition, by CRC Press; ISBN:

1420073907

Sanderson & Fauser 2010:

Epidemiological study into cancers in Gibraltar:

https://www.gibral-

tar.gov.gi/new/sites/default/files/1/15/Epidemiological_Study.pdf

Sanderson; Fauser et al 2021:

Miljørisikoanalyse – fremsyn, klarsyn og oplyst miljøbeslutning

https://unipress.dk/udgivelser/m/milj%C3%B8risikoanalyse/

BILAG 1 – CV’ER FOR DELTAGERE

Navn:

Patrik Fauser

E-mail: [email protected]

Ansættelser:

2002 – nu: Seniorforsker på Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet

1998 – 2002: Forsker på Danmarks Miljøundersøgelser (DMU)

Erfaring og arbejdsområder:

Patrik Fauser (PF) har mere end 20 års forskningserfaring i nationale og internationale multidisciplinære projekter.

PF’s hovedekspertise er analyse af måledata, ved anvendelse af deterministiske og stokastiske modeller, der be-

skriver kæden fra emissioner fra produktanvendelse og andre aktiviteter, spredning i miljøet, optag i organismer

og kobling til sundhedseffekter ved anvendelse af risikovurdering. Fokus har været på humane- og miljøekspo-

neringer af flygtige organiske stoffer (VOCer), semi-VOCer og metaller fra indendørs aktiviteter, industrier, trafik

og andre aktiviteter såsom dumpning af krigsgasser i havmiljøet. PF giver forskningsbaseret rådgivning til myn-

dighederne og PF er bl.a. ansvarlig for den danske emissionsopgørelse til luft for non-methan VOCer fra anven-

delse af opløsningsmidler og andre produkter i industrier og husholdninger. PF samarbejder med den “European

Solvents Industry Group” (ESIG) med henblik på at forbedre ESIG’s egen emissionsopgørelse af opløsningsmidler,

samt de internationale Guidebooks. PF er med i Expert Review Team for emissionsopgørelserne til UNECE Con-

vention on Long-range Transboundary Air Pollution og EUs National Emission Ceilings Directive.

Projektleder i nylige projekter omhandlende analyse af kemikalier i miljøet:

- 2020-2021, Risk assessment in managing asbestos containing wastes – Miljøstyrelsen

- 2020-2021, Chemicals in weathered microplastic in the marine environment – Occurrence and risk, Nordisk

Ministerråd

- 2020-2021, Modelling long-range transport and local sources of new contaminants in the Arctic, DANCEA (Dan-

ish Cooperation for Environment in the Arctic)

- 2020-2021, Identification of hazardous chemicals in children’s indoor environment - Using non-target screening,

Realdania

Udvalgte publikationer:

- Annual Danish Informative Inventory Report to UNECE: Emission inventories from the base year of the protocols

to year 2019. Nielsen, O-K., Plejdrup, M. S., Winther, M., Mikkelsen, M. H., Nielsen, M., Gyldenkærne, S., Fauser, P.,

Albrektsen, R., Hjelgaard, K. H., Bruun, H. G. & Thomsen, M., mar. 2021, Aarhus University, DCE - Danish Centre for

Environment and Energy. 580 s. Videnskabelig rapport Nr. 435.

- Muligheder for modellering af miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand. Sørensen, P.B., Andersen, H.E.,

Fauser, P., Bjerg, P.L., Bro, R., Holm, P.E., Abrahamsen, P., 2021. Aarhus University, DCE - Danish Centre for Environ-

ment and Energy. 60s. (Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Bind 414).

- Global emissions of Dechlorane Plus. Hansen, K. M., Fauser, P., Vorkamp, K. & Christensen, J. H., 2020. Science of

the total Environment. 742, 9 s.

- Risk assessment of added chemicals in plastics in the Danish marine environment. Fauser, P., Strand, J. & Vor-

kamp, K., jun. 2020. Marine Pollution Bulletin. 157, 11 s.

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

AARHUS UNIVERSITET

Navn:

Pia Lassen

Email: [email protected]

Uddannelse: Cand polyt i kemi, DTU og Ph.d. i miljøkemi, Syddansk Universitet

Stilling: Sektionsleder, Seniorforsker, QA-koordinator i Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet;

Publikationsliste:

https://pure.au.dk/portal/da/persons/pia-lassen(68ffe3e9-8396-4809-9a6d-

c96548dc4947)/publications.html

Ansættelser: Forsker på Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) i 1995, i 2007 overgået til Aarhus Univer-

sitet, og fra 1997 som seniorforsker. QA-koordinator fra 2002. Sektionsleder for sektionen for Miljøkemi

fra 2005.

Erfaring og arbejdsområde: Mere end 25 års erfaring med forskning, monitering og skæbne af miljø-

farlige stoffer, og har specielt analyseerfaring, inklusiv metodeudvikling og validering indenfor i for-

skellige miljømatricer, såsom biota, sediment, vand, spildevand, slam og jord. Har ledet og koordine-

ret sektionens analyseaktiviteter inden for det nationale overvågningsprogram (NOVANA) siden

2003. QA-koordinator med ansvar for DCE’s akkreditering under DANAK samt ansvarlig for sektio-

nens kvalitetssikring af rådgivningsopgaver.

Peer reviewed artikler i alt: 37; rapporter i alt: 57

Udvalgte artikler og rapporter

- Fritt-Rasmussen, J., Møller, E. F., Kyhn, L. A., Wegeberg, S., Lassen, P., Cooper, D., & Gustavson, K.

(2021). Biodegradation, Bioaccumulation and Toxicity of Oil Spill Herding Agents in Arctic Waters as

Part of an Ecotoxicological Screening. Water, Air, and Soil Pollution, 232(9), [380].

https://doi.org/10.1007/s11270-021-05332-8

- Lassen, P., & Carvalho, P. N. (2021). NOVANA screening, evaluering af udvalgte miljøfarlige forure-

nende stoffer. DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. Teknisk rapport Teknisk rapport fra DCE -

Nationalt Center for Miljø og Energi Nr. 210 https://dce2.au.dk/pub/TR210.pdf

- Sørensen, P. B., Jensen, J., Fauser, P., Hendriksen, N. B., Hansen, A. M. B., Lassen, P., Hansen, M., Vor-

kamp, K., Pedersen, A. B., & Strangholt, M. (2021). Miljørisikoanalyse: fremsyn, klarsyn og oplyst miljø-

beslutning. Aarhus Universitetsforlag. Miljøbiblioteket Nr. 8

- Lassen, P. (2018). Faglig afklaring af overvågning af PAH i sediment og biota. Aarhus Universitet,

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. 62 s. Teknisk rapport nr. 130

http://dce2.au.dk/pub/TR130.pdf

- Wegeberg, S., Johnsen, A. R., Aamand, J., Lassen, P., Gosewinkel, U. B., Fritt-Rasmussen, J., Riget, F. F.,

Gustavson, K., & Mosbech, A. (2018). Arctic Marine Potential of Microbial Oil Degradation. Aarhus Uni-

versity, DCE – Danish Centre for Environment and Energy. Scientific Report from DCE - Danish Centre

for Environment and Energy Bind 271 http://dce2.au.dk/pub/SR271.pdf

- Egardt, J., Larsen, M. M., Lassen, P., & Dahllöf, I. (2018). Release of PAHs and heavy metals in coastal

environments linked to leisure boats. Marine Pollution Bulletin, 127, 664-671.

https://doi.org/10.1016/j.marpolbul.2017.12.060

- Søndergaard, J., Wegeberg, S., Boertmann, D., Bach, L., Lassen, P., Clausen, D. S., & Mosbech, A.

(2017). A chemical environmental screening study at the former Qullissat coal mine, West Greenland

in 2015. Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy. Aarhus University,

DCE – Danish Centre for Environment and Energy. http://dce2.au.dk/pub/SR230.pdf

BILAG 1 – CV’ER FOR DELTAGERE

STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

Forskningsprotokol

Belysning af en potentiel sundhedsmæssig risiko

i Grindsted

En registerbaseret undersøgelse

Protokol, 20. september 2019

PROTOKOL

Baggrund

Grindstedværket blev grundlagt i 1924 på en fabriksgrund i den nordøstlige del af Grindsted. I pe-

rioden 1914-1924 var der placeret en svovl- og superfosfatfabrik på samme grund. Grindstedvær-

ket blev overtaget af Danisco i 1939 og skiftede senere navn til Grindsted Products (1980) og Da-

nisco Ingredients (1995). I denne protokol vil navnet Grindstedværket blive brugt om fabrikken i

hele perioden. I 2011 blev fabrikken overtaget af den amerikanske kemikoncern DuPont og skifte-

de året efter officielt navn til DuPont, som den også hedder i dag.

Det tidligere Grindstedværket udledte i en årrække urenset spildevand direkte til Grindsted Å, hvil-

ket har forårsaget forurening af åen, Grindsted Engsø og andre steder i lokalområdet. Driften af

Grindstedværket har medført forurening af mindst fire områder i og omkring Grindsted by (Figur 1).

Modelberegninger har vist, at faner af forurenet vand strømmer fra forureningskilderne via det øvre

grundvand mod Grindsted Å. Forureningen består af en blanding af mange stoffer og stoftyper,

herunder klorerede opløsningsmidler, medicinalprodukter og kviksølv.

En del af stofferne er kræftfremkaldende og mistænkt for at forårsage misdannelser, genetiske

defekter, organskader, fertilitetsproblemer og påvirkning af hjernens og centralnervesystemets

udvikling.

Forureningen har været kendt i mange år, men fik landsdækkende opmærksomhed i medierne i

januar 2018 på baggrund af en undersøgelse, som DTU Miljø gennemførte for Region Syddan-

mark. Den massive medieomtale gav anledning til bekymring blandt borgerne i Grindsted i forhold

til, om det er forbundet med en særlig sundhedsmæssig risiko at opholde sig i og omkring byen.

Nogle borgere er af den opfattelse, at der er en relativt større andel borgere med forskellige neuro-

logiske lidelser og kræftsygdomme, samt problemer med spontane aborter, fertilitetsproblemer og

misdannelser. Desuden nævnes allergi samt mange børn med forskellige ”lidelser” og diagnoser.

Som følge heraf har nuværende og tidligere borgere i Grindsted efterlyst viden om en eventuel

sundhedsmæssig risiko ved at bo i Grindsted. Region Syddanmark og Statens Institut for Folke-

sundhed, Syddansk Universitet, er derfor gået sammen om at udarbejde et registerbaseret studie,

der skal belyse, om der er grund til bekymringerne. Undersøgelsen er finansieret af Region Syd-

danmark og gennemføres af Statens Institut for Folkesundhed. Dette dokument er en protokol

over, hvordan dette studie planlægges gennemført.

Undersøgelse af en potentiel sundhedsmæssig risiko i Grindsted

PROTOKOL

Figur 1. Skitse af de fire forureninger i Grindsted by

Undersøgelse af en potentiel sundhedsmæssig risiko i Grindsted

PROTOKOL

1.1

Formål og forskningsspørgsmål

Projektets overordnede formål er at undersøge, om der er en øget forekomst at sygdomme blandt

borgere, der bor eller har boet i Grindsted.

Formålet belyses ved at besvare følgende spørgsmål:



Er incidensen af specifikke sygdomme større blandt borgere, der bor eller har boet i Grind-

sted, sammenlignet med incidensen blandt borgere, der bor eller har boet i sammenligneli-

ge byer i Region Syddanmark (undtaget Fyn) og Region Midtjylland?

Bopæl i Grindsted forstås som det at have boet i Grindsted, at have boet i Grindsted i flere år, i

barndommen, som voksen og i specifikke perioder (1931-40, 1941-50, …, 2001-10).

Endelig sammenlignes forskellen i incidensen af specifikke sygdomme i forskellige områder i

Grindsted by.

Undersøgelse af en potentiel sundhedsmæssig risiko i Grindsted

PROTOKOL

Metode og materialer

2.1

Data til projektet

Projektet gennemføres ved brug af eksisterende sundhedsdata fra danske registre. De anvendte

registre med forskellige typer information er vist i Tabel 1. De forskellige registre er etableret på

forskellige tidspunkter, hvilket har en betydning for, hvor langt tilbage i tid data er tilgængelige. Ta-

bel 1 viser også, fra hvilke år data er tilgængelige for forskning fra de forskellige registre.

Tabel 1. Oversigt over hvornår data fra de forskellige registre er tilgængelige for forskning

CPR-registeret

Nuværende og tidligere adresser,

samt køn og fødselsdato og døds-

dato

Kontakter med og indlæggelser på

danske hospitaler

Validerede cancerdiagnoser

Geografisk placering af bygninger i

Danmark

Dødsårsager

Disponibel indkomst

Højst fuldførte uddannelse

Kontakter til praktiserende læger

Provokerede aborter

Fertilitetsbehandlinger

Arbejde på Grindstedværket

1969*

Landspatientregisteret

Cancerregisteret

Bygnings-og boligregisteret

Dødsårsagsregisteret

Indkomstregisteret

Uddannelsesregisteret

Sygesikringsregisteret

aborter

IVF-registeret

ATP-registeret

Integrerede database for ar-

bejdsmarkedsforskning (IDA-

registeret)

Det Psykiatriske Centralregister

Det Medicinske Fødselsregister

CPR-registeret

1977

1943

1977

1970

1980

1981

1990

1973

1994

1964

1980

Diagnoser fra psykiatriske hospi-

talsafdelinger

Fødsler

Nuværende og tidligere adresser,

samt køn og fødselsdato og døds-

dato

1970

1973

1969*

* Adresser i registeret er tæt på komplette efter 1971. For personer i live i 1969 er information om tidligere adresser som

oftest tilgængelige tilbage i tid.

2.2

Analysestrategi

De statistiske analyser skal teste sammenhængen mellem eksponering (nuværende eller tidligere

bopæl i Grindsted i forhold til nuværende eller tidligere bopæl i sammenlignelige byer) og inciden-

sen af sygdom.

Analyserne skal benytte information om borgernes bopæl og flytninger over tid. I analyserne tages

der højde for, hvornår og hvor længe den enkelte person har boet i Grindsted og i sammenlignelige

byer, samt i hvilken periode (dvs. kalenderår). Information om bopæl i Grindsted og sammenligne-

lige byer benyttes så langt tilbage i tid som muligt.

Undersøgelse af en potentiel sundhedsmæssig risiko i Grindsted

PROTOKOL

Der opstilles en model for sammenhæng mellem bopæl og incidensen af sygdom. Det testes,

om der er en øget incidens af de specifikke sygdomme blandt borgere i Grindsted sammenlig-

net med borgere i andre sammenlignelige byer (ekstern analyse). I denne analyse anvendes

forskellige eksponeringsvinduer, der tager højde for, hvor længe og hvornår, man har boet i

Grindsted og i sammenlignelige byer.

I en supplerende analyse undersøges (hvor dette er muligt), om Grindsted-borgere i nogle

områder af byen har en højere sygdomsforekomst end Grindsted-borgere, der bor eller har

boet i andre områder af byen.

2.3

Eksponering

2.3.1

Definition af den eksponerede gruppe

Eksponering er defineret på basis af bopæl i Grindsted by indenfor en 5 km bufferzone fra bebyg-

gelsesgrænsen. Desuden bliver eksponeringen inddelt i forskellige tidsperioder med bopæl i

Grindsted. Der er valgt en bufferzone på 5 km for at sikre, at borgere med bopæl udenfor bymidten

også er inkluderet i undersøgelsen.

Eksponering defineres som følger: Bopæl i Grindsted, bopæl i Grindsted i mindst 2, 5 eller 10 år,

eksponering under fosterstadiet (hvis mor boede i Grindsted under graviditeten), eksponering i

barndommen (0-17 år) eller voksenlivet (≥18 år) og bopæl i Grindsted i forskellige årtier (1930-

1939, 1940-1949, …, 2000-2009). Hvilke tidsvinduer, der anvendes, afhænger af sygdomsudfal-

det.

I en supplerende analyse vil vi kigge på bopæl inddelt i forskellige områder af Grindsted. Grindsted

by opdeles i et antal områder, der afspejler variationer i nærheden til de forskellige forureningskil-

der, herunder fabriksgrunden, Grindsted Å, søerne og forureningsfaner. Borgergruppens lokal-

kendskab til forureningen i Grindsted har været inddraget, således at områderne også afspejler

områder, der særligt har vakt borgernes mistanke om forurening.

Hvis en eventuel øget forekomst af sygdomme kun forekommer i et mindre område af Grindsted

by, risikerer man ikke at kunne vise dette, når forekomsten i Grindsted by undersøges samlet. Ved

at opdele Grindsted by i mindre områder og sammenligne områderne med hinanden, vil det være

muligt også at identificere en eventuel øget forekomst i mindre områder af Grindsted by.

Forureningen består af en blanding af mange forskellige stoffer og stoftyper, der er målt i vand,

jord og luft. Det medfører, at det ikke er muligt at fokusere på specifikke stoffer eller specifikke ek-

sponeringsgrader (fx koncentrationer). Desuden er der mange stoffer og stoftyper, hvor man har

meget lidt viden om de sundhedsmæssige konsekvenser af eksponering. Endelig kan der potenti-

elt opstå en cocktail-effekt, hvor effekten af eksponering fra flere stoffer samtidig kan medføre an-

dre eller flere sundhedsmæssige konsekvenser end eksponering for enkeltstofferne. Derfor er det

ikke muligt at definere eksponering på basis af koncentrationen af de forskellige stoffer og stofty-

per.

2.3.2

Definition af sammenlignelige byer

Borgere, der bor eller har boet i Grindsted, sammenlignes med borgere, der bor eller har boet i

sammenlignelige byer i Region Syddanmark (i den jyske del af regionen) og Region Midtjylland.

Region Syddanmark (i den jyske del af regionen) og Region Midtjylland er udvalgt, idet sammen-

Undersøgelse af en potentiel sundhedsmæssig risiko i Grindsted

PROTOKOL

ligningsbyerne gerne skal ligge geografisk tæt på Grindsted (uden at være i oplandet til Grindsted),

idet den geologiske, sociale og politiske kontekst samt immigrationsmønstre skal være mest muligt

sammenlignelig med den i Grindsted. Sammenligningsbyerne udvælges ud fra en række kriterier:



Byer i Region Syddanmark (i den jyske del af regionen) og Region Midtjylland.



Befolkningsstørrelse på 5.000-15.000 indbyggere i 2018.



Mere end 45 minutters kørselsafstand fra Grindsted (dette krav minimerer sandsynligheden

for, at personer i referencegruppen fra disse byer har haft deres daglige færden i Grindsted

by).



Mere end 45 minutters kørselsafsted til Aarhus (dette krav er medtaget for ikke at sammen-

ligne Grindsted med forstæder til Aarhus, da disse formodes at have en meget anderledes

socioøkonomisk profil).



Hverken Region Syddanmark eller Region Midtjylland har kendskab til nogen større forure-

ning i byerne tilsvarende den i Grindsted, dvs. at ingen af de valgte sammenlignelige byer

ligger nær de 9 generationsforureninger.

Der er identificeret 13 potentielle sammenlignelige byer (tabel 2). Det undersøges, om den sociale

og demografiske profil i byerne er i overensstemmelse med befolkningen i Grindsted. Hvis den

sociale og demografiske profil i en eller flere byer afviger væsentligt fra Grindsted, vil disse byer

ikke indgå i analyserne.

Forekomsten af sygdomme i Grindsted sammenlignes med forekomsten af sygdomme i de udvalg-

te byer samlet. Sygdomsforekomsten beregnes samlet for de sammenlignelige byer. Forskelle i

sygdomsforekomst mellem de forskellige sammenlignelige byer undersøges ikke.

Tabel 2. Oversigt over potentielle sammenligningsbyer

Grenaa

Hedensted-Løsning

Struer

Ringkøbing

Ribe

Tønder

Vojens

Bjerringbro

Ebeltoft

Lemvig

Rødekro

Børkop

Kjellerup

2.4

Outcomes (sygdomsudfald)

Studiets sygdomsudfald er udvalgt efter to strategier. Dels indgår sygdomme, som borgere mener,

forekommer hyppigt i Grindsted, dels sygdomme som tidligere studier har vist kunne være relateret

til de forskellige forureningstyper i Grindsted. Tabel 3 nedenfor viser sygdomsudfaldene, som vil

blive undersøgt i studiet.

Undersøgelse af en potentiel sundhedsmæssig risiko i Grindsted

PROTOKOL

Både de overordnede sygdomskategorier og de specifikke sygdomme vil indgå som et sygdoms-

udfald (eksempelvis indgår cancerformer som overordnet sygdomskategori og fx cancer i hjernen

som en specifik sygdom).

Sygdommene er medtaget første gang, de optræder hos den enkelte person (dvs. incidente tilfæl-

de).

Alle fødsler inkluderes med henblik på analyse af misdannelser, fødselsvægt, født for lille i forhold

til gestationsalder og for tidlig fødsel.

Allergi er ikke inkluderet i undersøgelsen, idet allergi oftest diagnosticeres af praktiserende læge

og ikke på et hospital. Sygesikringsregistret med data for kontakt med praktiserende læge inklude-

rer ikke diagnoser. Det er derfor vanskeligt med de tilgængelige registre at få fyldestgørende in-

formation om allergi, som derfor ikke indgår i undersøgelsen.

Det er forskelligt på tværs af sygdommene, hvornår eksponeringen over for forurening er relevant

for risikoen for at udvikle sygdommen. For alle sygdomme skal eksponeringen gå forud for en

eventuel sygdomsdebut. For mange sygdomme er der ikke entydig viden om, hvornår i livet man er

sårbar for eksponering. I disse tilfælde vælger vi at kigge på eksponering gennem hele livet frem til

diagnosetidspunktet. For nogle cancerformer antages det, at der skal gå et antal år mellem ekspo-

nering, og til at kræftformen har udviklet sig til diagnosticeret sygdom (latenstid), fx en periode på

10 år, som anvendes i dette studie.

Tabel 3. Oversigt over sygdomsudfald medtaget i studiet, dels sygdomskategorier, dels

specifikke sygdomme.

Sygdomskategori

Cancer

Specifik sygdom

Cancer i hjernen*

Leukæmi

Nyrecancer*

Levercancer*

Lungecancer*

Skjoldbruskkirtelcancer*

Brystcancer*

Amyotrofisk lateral sklerose (ALS)

Demens

Parkinson

ADHD blandt børn

Autisme blandt børn

OCD blandt børn

Depression

Angst

Akut myokardiel infarkt (AMI)

Slagtilfælde (Stroke)

Astma

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

Multipel sklerose

Inflammatorisk tarmsygdom

Leddegigt (reumatoid artritis)

Neurologiske lidelser

Psykiatriske diagnoser

Hjertekarsygdomme

Sygdomme i åndedrætsorganerne

Autoimmune sygdomme

Undersøgelse af en potentiel sundhedsmæssig risiko i Grindsted

PROTOKOL

Fertilitetsproblemer

Fødselsudfald

Nedsat fertilitet i befolkningen

Fertilitetsbehandling

Spontane aborter

Provokerede aborter pga. misdannelser

Misdannelser indenfor det første leveår

Fødselsvægt

Født for lille i forhold til gestationsalder

For tidlig fødsel

Dødelighed

* Der anvendes en latenstid på 10 år mellem at have været bosat i Grindsted og i sammenlignelige byer og en registreret

diagnose, dvs. at der skal være gået mindst 10 år fra man første gang er bosiddende i Grindsted og til cancerdiagnosen

er registreret.

2.4.1

Justering for potentiel confounding

Det er vigtigt at tage højde for eventuelle forskelle imellem borgere i Grindsted og sammenlig-

ningsbyerne, såsom alder, køn og socioøkonomisk status (fx uddannelse og indkomst). Dette vil

der blive taget højde for, dels ved design af studiet gennem udvælgelsen af sammenlignelige byer,

dels ved at inkludere information om disse forhold i de statistiske analyser.

Der justeres også for ansættelse på Grindstedværket. Det er vigtigt at justere for ansættelse, såle-

des at det er muligt at kunne skelne, om en eventuel øget sygdomsforekomst i Grindsted alene ses

blandt borgere, der har haft ansættelse på Grindstedværket, eller om den findes blandt borgere

med bopæl i byen. Endvidere er det vigtigt at kunne justere for, om borgere i sammenlignelige byer

har haft ansættelse på Grindstedværket.

2.5

Studiedesign

Der anvendes et kohortestudie. I et kohortestudie følges individer over tid til udvikling af de speci-

fikke sygdomme. Kohorten består af borgere, der bor eller har boet i Grindsted eller sammenligne-

lige byer.

2.6

Deskriptiv analyse

Der foretages en deskriptiv analyse af borgere inkluderet i studiet på inklusionstidspunktet (dvs

første gang borgeren har bopæl i Grindsted eller sammenlignelige byer). Den deskriptive analyse

foretages opdelt efter bopæl ved inklusion stratificeret efter demografiske og sociale forhold (alder,

køn, civilstatus, uddannelse, indkomst).

2.7

Statistisk analyse

Sammenhængen mellem eksponering og outcomes (forskellige sygdomme, dødelighed, fødsels-

udfald og fertilitetsproblemer) undersøges ved separate statistiske analyser.

Der benyttes logistisk regression for binære outcomes og Poisson regression af incidensrater for

survival data.

Der laves u-justerede og justerede analyserer. Justering foretages for potentielle konfoundere.

Sammenhængen mellem eksponering og outcome præsenteres ved et relativt mål (OR ved en

logistisk regression og IRR ved Poisson regression af incidensrater) med tilhørende 95% CI.

Undersøgelse af en potentiel sundhedsmæssig risiko i Grindsted

Projektforslag

2. februar 2022

Sygdomsforekomst blandt borgere i Grindsted: Opdatering

Kort baggrund

Nuværende og tidligere borgere i Grindsted har efterlyst viden om en eventuel sundhedsmæssig

risiko ved at bo i Grindsted. Region Syddanmark og Statens Institut for Folkesundhed (SIF),

Syddansk Universitet (SDU), indgik derfor i 2018 et samarbejde, der skulle belyse, om der er grund

til bekymring. SIF, SDU gennemførte et registerbaseret studie, hvor sygdomsforekomsten blandt

borgere i Grindsted blev sammenlignet med sygdomsforekomsten blandt borgere i sammenlignelige

byer.

Rapporten blev præsenteret i maj 2020

. Rapportens hovedkonklusion var, at forekomsten af

sygdomme, fødselsudfald, fertilitetsproblemer og dødelighed blandt borgere i Grindsted ikke er

væsentlig forskellig fra borgere i sammenlignelige byer i Region Syddanmark og Region Midtjylland.

Der ses i rapporten dog enkelte undtagelser, hvor sygdomsforekomsten er højere (eller lavere)

blandt borgere i Grindsted end i sammenlignelige byer.

Der er efterfølgende opstået fornyet bekymring blandt borgere i Grindsted blandt andet grundet flere

nye tilfælde af ALS i Grindsted.

Formål

Projektets overordnede formål er at undersøge, om der er en øget forekomst at sygdomme blandt

borgere, der bor eller har boet i Grindsted baseret på nyest tilgængelige data.

Formålet belyses ved at besvare følgende spørgsmål:

•

Er incidensen af specifikke sygdomme større blandt borgere, der bor eller har boet i

Grindsted, sammenlignet med incidensen blandt borgere, der bor eller har boet i

sammenlignelige byer i Region Syddanmark (undtaget Fyn) og Region Midtjylland?

Gennemførelse/metoder

Projektet gennemføres ved gentagelse af den oprindelige undersøgelse

, idet der suppleres med

nyest tilgængelige sundhedsdata fra danske registre. Populationen er den samme som i den

oprindelige undersøgelse, hvor der var inkluderet sygdomsdata til og med 2017. En række

sygdomme, herunder neurologiske lidelser, er baseret på data i Landspatientregistret, som med

nyeste data fra LPR3 forventes at kunne bidrage med diagnoser til og med år 2021. For de øvrige

sundhedsdata (f.eks. Cancerregistret) forventes der at være ca. 1 års forsinkelse (dvs. nyest

tilgængelige data vil inkludere 2020).

Projektet gennemføres som det oprindelige projekt, der er beskrevet mere detaljeret i

forskningsprotokollen

(bilag 1). Kort beskrevet gennemføres undersøgelsen som et kohortestudie,

hvor populationen består af borgere, der har eller har haft bopæl i Grindsted eller sammenlignelige

byer (N=606.269 borgere). En borger inkluderes i undersøgelse første gang borgeren har adresse i

Grindsted eller i sammenlignelige byer.

Bopæl i Grindsted eller sammenlignelige byer er studiets eksponering. Bopæl opgøres på forskellig

vis, herunder boet i Grindsted eller sammenlignelige byer (ja, nej), varighed af bopæl (≥2, ≥5, ≥10

år), alder ved bopæl (0-5, 6-12, 13-17, ≥18 år) og periode med bopæl (≤1940, 1941-1950, 1951-

1959, …, 2011-2021).

Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

Projektforslag

2. februar 2022

I alt 12 sammenlignelige byer blev identificeret på basis af en række forskellige kriterier, herunder

placering i Region Syddanmark (jyske del) og Region Midtjylland, befolkningsstørrelse, afstand til

Grindsted og Århus, ingen kendt generationsforurening samt sociodemografiske forhold.

Forekomsten af en række sygdomme (kræft, hjertekarsygdomme, neurologiske lidelser,

luftvejslidelser, autoimmune sygdomme, psykiske sygdomme), og fødselsudfald (fødselsvægt, født

lille, født tidligt, misdannelser, dødfødsel og tidlig død), samt fertilitetsproblemer (fertilitet,

fertilitetsbehandling, aborter) og dødelighed vil indgå i undersøgelsen.

Der foretages en deskriptiv analyse af borgerne inkluderet i undersøgelsen præsenteret ved

incidens rater per 10.000 person-år, og frekvensfordelinger (f.eks. antal per 1.000 fødsler).

Sammenhængen mellem bopæl i Grindsted eller sammenlignelige byer og sygdomsforekomsten

undersøges ved en generaliseret lineær model med en Poisson fordeling af incidente

sygdomstilfælde, og logaritmisk transformation af person-år. Sammenhængen præsenteres ved en

incidens rate ratio (IRR) og tilhørende 95% konfidensinterval (95% CI).

Sammenhængen mellem bopæl i Grindsted eller sammenlignelige byer og fødselsudfald og aborter

undersøges ved en generaliseret lineær model med en binomial fordeling af nye tilfælde.

Sammenhængen præsenteres ved en odds ratio (OR) og tilhørende 95% konfidensinterval (95%

CI).

Sammenhængen mellem bopæl i Grindsted eller sammenlignelige byer og fertilitetsraten

undersøges ved en generaliseret lineær model med en Poisson fordeling af recurrent events

(graviditeter). Sammenhængen præsenteres ved en incidens rate ratio (IRR) og tilhørende 95%

konfidensinterval (95% CI).

Alle statistiske analyser justeres for potentielle konfoundere og inkluderer alder, køn, kalenderår,

uddannelsesniveau og ansættelse på Grindstedværket, samt i visse analyser paritet og etnicitet.

Forskningsprotokollen for det nye projekt opdateres inden projektet initieres og inden nyeste data er

tilgængelige.

Ændringer i forhold til den oprindelige undersøgelse

Den nye undersøgelse gennemføres som den oprindelige undersøgelse med enkelte ændringer.

Disse er:

•

Opdatering af sygdomshistorik med nyest tilgængelige data

Opdatering af adressedata for populationen mht fraflytning fra Grindsted og

sammenlignelige byer, samt flytning mellem de 2 områder

I den oprindelige rapport blev de enkelte resultater (dvs sammenhæng mellem bopæl som

eksponering og forekomst af den enkelte sygdom) beskrevet dels ved forekomsten af den

enkelte sygdom i Grindsted og i sammenlignelige byer, dels ved en relativ ratio af

sygdomsforekomsten i Grindsted i forhold til de sammenlignelige byer. Sammenhængen

blev angivet som signifikant på basis af et 95% konfidensinterval (sikkerhedsinterval). I den

nye undersøgelse vil det endvidere blive beskrevet, om forskellen i sygdomsforekomst

mellem Grindsted og sammenlignelige byer er større (eller mindre) end en relevant

størrelse, uanset signifikans. Størrelsen af en relevant forskel afklares og beskrives i

forskningsprotokollen inden opdaterede data er tilgængelige for projektet.

Resultaterne baseret på nyest tilgængelige data sammenlignes med resultaterne i den

oprindelige rapport. Dette gøres ved at beskrive eventuelle ændringer i konklusionen for

•

Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

Projektforslag

2. februar 2022

hver enkelt sygdom. Det vil dels baseres på ændring mellem signifikant og ikke signifikant

sammenhæng med bopæl, dels ændring i resultaterne i forhold til en klinisk relevant forskel.

Forventede resultater og bidrag til ny viden

Projektet forventes at opdatere med viden omkring sygdomsforekomsten blandt borgere i Grindsted

baseret på nyest mulige sundhedsdata. Rapporten præsenteret maj 2020 opdateres med resultater

baseret på nyest mulige data.

Referencer

1. Wodschow K, Kjærulff TM, Kloster S, Davidsen M, Thygesen LC, Bihrmann K, Ersbøll AK.

Sygdomsforekomst blandt borgere i Grindsted. En registerbaseret undersøgelse. Statens Institut

for Folkesundhed, SDU, 2020.

https://www.sdu.dk/sif/-/media/images/sif/udgivelser/2020/rapport_grindsted_final.pdf

2. Forskningsprotokol: Belysning af en potentiel sundhedsmæssig risiko i Grindsted En

registerbaseret undersøgelse. Protokol, 20. september 2019

http://grindstedforurening.dk/media/997946/grindsted_forskningsprotokol.pdf

Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

Projektforslag

2. februar 2022

Tidsplan

Del-opgave

Godkendelse af opdatering af data – Syddansk Universitet

Ansøgning om data og godkendelse – Danmarks Statistik

Adgang til opdaterede data – Danmarks Statistik

Ansøgning om data og godkendelse – Sundhedsdatastyrelsen

Adgang til opdaterede data – Sundhedsdatastyrelsen

Varighed

3 uger

Skal afklares #

Varighed af de enkelte delopgaver herunder er gældende fra det tidspunkt,

hvor alle data er tilgængelige for projektet

Data management

Opdatering af data vedrørende sygdomme, fødselsudfald, fertilitet, død,

adresser

Opdatere eksponering baseret på flytninger i perioden 2018-2021

Etablere databasen til analyserne

Statistisk analyse

Udarbejde figurer og tabeller

Udarbejde rapport

4-6 uger

4 uger

6-8 uger

3 uger

# ForskerService i Sundhedsdatastyrelsen har haft store forsinkelser under hele perioden med Corona.

Seneste opgørelse om forsinkelser (december 2021) er en reduktion af forsinkelserne til ca. 6 måneder fra en

ansøgning modtages i Sundhedsdatastyrelsen til ForskerService tager den under behandling

(https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/forskerservice/om-

forskerservice/nyheder_forskerservice/kortere_ventetid141221).

Budget (estimat)

Budgettet er opdelt efter lønninger og driftsudgifter

Budgetpost

Løn (post docs, seniorforsker, data manager, kommunikation,

administration)

Udgifter til opdatering af data hos Danmarks Statistik, mv#

Udgifter til udlevering af data fra Sundhedsdatastyrelsen til Danmarks

Statistik#

Total

700.000 kr

30.000 kr

20.000 kr

Beløb

650.000 kr

# Udgifter til opdatering af data hos Danmarks Statistik og udlevering af data fra

Sundhedsdatastyrelsen til Danmarks Statistik er baseret på erfaringer fra tidligere projekter, og de

specifikke timepriser

Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

Projektforslag

2. februar 2022

Beskrivelse af projektgruppen

Projektgruppen for den nye undersøgelse med opdaterede data bliver den samme, som

udarbejdede den oprindelige rapport.

Projektgruppen har mange års erfaring med folkesundhed, registerforskning, epidemiologi,

statistiske analyser, exposure assessment, geoinformatik, GIS og geografiske analyser.

Projektleder

Professor Annette Kjær Ersbøll, MSc PhD

Projektmedarbejdere – analyser, rapport, mv

Seniorforsker Kristine Bihrmann, MSc PhD

Post doc Kirstine Wodschow, MSc PhD

Post doc Stine Kloster, MSc PhD

Post doc Thora Majlund Kjærulff, MSc PhD

Projektdeltagere – faglig sparring

Professor Lau Caspar Thygesen, MSc PhD

Seniorforsker Michael Davidsen, MSc

Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

Projektforslag

2. februar 2022

CV kort – AK Ersbøll

Current and recent positions

2010- Professor in register-based research, National Institute of Public Health, SDU

1997-2010 Associate Professor, Veterinary Epidemiology, University of Copenhagen

1992-1997 Assistant Professor, Dept. of Mathematics and Physics, KVL

1989-1992 Research assistant, (biometry), Dept. of Biometry and Informatics,

Danish Institute of Plant and Soil Science

1987-1988 Research assistant, Mathematical Modelling, Technical University of Denmark (DTU)

Education

1995 PhD in statistics, Mathematical Modelling, DTU

1987 MSc Eng in statistics and biochemistry, DTU

Research focus

Includes epidemiology; statistics; inequality in health; health-related register-based research; health

geographics, environmental epidemiology

Leadership, project management and funding

Since 2017, head of research group in Geographical and Register-based Epidemiology, NIPH (15

employees). Annette has received DKK 50 million in research grants (1998-2020) and been main

applicant and project manager of 18 projects, most resent on the projects: “Pesticides in drinking

water and risk of leukemia (2017-20) and “Social and geographical inequalities in heart diseases”

(2016-). Temporary head of research at NIPH, SDU (August 2019-april 2020; July 2021-March

2022).

PhD supervision and teaching

Main supervisor: >20 PhD-students; co-supervisor: >10 PhD-students. Member of 7 PhD

assessment committees and chairperson of 15 PhD assessment committees.

Courses

Annette has attended courses in management; project management; and didactic courses for

teachers at universities.

Publication overview

ORCID: 0000-0002-9407-3387

Scopus: 260 peer-reviewed papers (4 in press); h-index: 43 (scopus).

Furthermore, first and co-author of 20 scientific reports, political/administrative notes, and book

chapters. Reviewer for several international journals.

Professional merits

2020-21 Member of the research committee, the Danish Heart Foundation

2017-20 Member of the Academic Council, Faculty of Health Science, SDU

2010-15 Statistical expert, Centre for Intervention Research, SDU

2015-17 Member of the Danish Committees for Scientific Dishonesty (UVVU), Committee on

Scientific Dishonesty for Natural, Technological and Production Sciences, (substitute: 2012-15)

2013-20 Member of the consultant team in the Danish Data Archive within Health Science

2014- Member of Novo Nordisk Independent Review Board

2012- Member of the Editorial Board of Spatial and Spatio-temporal Epidemiology

2008-10 Head of the Graduate School of Life Sciences, Univ. Copenhagen

Other scientific qualifications

Member or chairman of more than 20 assessment committees for evaluation of applicants for

positions as researcher, assistant professor, associate professor, professor and head of section.

Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

Projektforslag

2. februar 2022

Publikationer – væsentligste indenfor seneste 5 år i relation til projektet

1. Skaarup C, Wodschow K, Voutchkova DD, Schullehner J, Raaschou-Nielsen O, Andersen

HR, Hansen B, Ersbøll AK. Geographical distribution and pattern of pesticides in Danish

drinking water 2002-2018: Reducing data complexity. International Journal of Environmental

Research and Public Health, 2021, in press.

2. Wodschow K, Villanueva CM, Larsen ML, Gislason G, Schullehner J,

Hansen B,

Ersbøll AK.

Association between magnesium in drinking water and atrial fibrillation incidence: a

nationwide population-based cohort study, 2002–2015.

Environmental Health: A Global

Access Science Source, 2021, 20(1), 126.

Richter F, Kloster S, Wodschow K,

Hansen B,

Schullehner J,

Kristiansen SM, Petersen MM,

Strandberg-Larsen K, Ersbøll AK. Maternal exposure to arsenic in drinking water and risk of

congenital heart disease in the offspring. Environment International, 2022, 160, 107051.

4. Bihrmann K, Gislason G, Lytken Larsen M, Ersbøll AK. Joint mapping of cardiovascular

diseases comparing the geographic patterns in incident acute myocardial infarction, stroke

and atrial fibrillation, a Danish register-based cohort study 2014-15. International Journal of

Health Geographics, 2021, 20:41.

5. Karlsson L, Sun CLF, Torp-Pedersen C, Wodschow K, Ersbøll AK, Wissenberg M, Hansen

CM, Morrison LJ, Chan TCY, Folke F. Implications for cardiac arrest coverage using straight-

line versus route distance to nearest automated external defibrillator. Resuscitation, 2021, in

press.

6. Wodschow K, Bihrmann K, Larsen ML, Gislason GG, Ersbøll AK. Geographical variation and

clustering are found in atrial fibrillation beyond socioeconomic differences - a Danish cohort

study, 1987–2015. International Journal of Health Geographics, 2021, 20, 11.

7. Kjærulff TM, Bihrmann K, Zhao J, Exeter D, Gislason G, Larsen ML, Ersbøll AK. Acute

myocardial infarction: Does survival depend on geographical location and social

background? European Journal of Preventive Cardiology, 2019, in press, doi:

10.1177/2047487319852680.

8. Wodschow K, Hansen B, Schullehner, Ersbøll AK. Stability of major geogenic cations in

drinking water – an issue of public health importance: A Danish study, 1980-2017.

International Journal of Environmental Research and Public Health, 2018, 15, 1212.

9. Ersbøll AK, Monrad M, Sørensen M, Baastrup R, Hansen B, Bach FW, Tjønneland A,

Overvad K, Raaschou-Nielsen O. Low-level exposure to arsenic in drinking water and

incidence rate of stroke: A cohort study in Denmark. Environment International, 2018, 120,

72-80.

Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

Projektforslag

2. februar 2022

10. Bihrmann K, Nielsen NM, Koch-Henriksen N, Nordsborg RB, Ersbøll AK. Small-scale

geographical variation in multiple sclerosis: A case-control study using Danish register data

1971–2013. Multiple Sclerosis and Related Disorders, 2018, 23, 40-45.

11. Knudsen NK, Schullehner J, Hansen J, Jørgensen LF, Kristiansen SM, Voutchkova DD,

Gerds TA, Andersen PK, Bihrmann K, Grønbæk M, Kessing MV, Ersbøll AK. Lithium in

drinking water and incidence of suicide: A nationwide individual-level cohort study with 22

years of follow-up. International Journal of Environmental Research and Public Health, 2017,

14(6), E627.

12. Kessing LV, Gerds TA, Knudsen NK, Jørgensen LF, Kristiansen SM, Voutchkova DD,

Ernstsen V, Schullehner J, Hansen B, Andersen PK, Ersbøll AK. Association of lithium in

drinking water with the incidence of dementia. JAMA Physchiatry, 2017, 74(10):1005-1010.

13. Kessing LV, Gerds TA, Knudsen NK, Jørgensen LF, Kristiansen SM, Voutchkova DD,

Ernstsen V, Schullehner J, Hansen B, Andersen PK, Ersbøll AK. Lithium in drinking water

and the incidence of bipolar disorder: A nation-wide population-based study. Bipolar

Disorder, 2017, 19(7):563-567.

14. Monrad M, Ersbøll AK, Sørensen M, Baastrup R, Hansen B, Gammelmark A, Tjønneland A,

Overvad K, Raaschou-Nielsen O. Low-level arsenic in drinking water and risk of incident

myocardial infarction: a cohort study. Environmental Research, 2017, 254:318-324.

Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

2.februar 2022

Side 1/5

Sundhedsmæssige konsekvenser af forureningen

fra Grindstedværket

Baggrund

Forudsætningen for vurdering af den sundhedsmæssige betydning af forurening fra Grindstedværket er en

uddybet beskrivelse af og bekymringer samt eksponeringer i relation til forureningen for dermed at få et over-

blik over hyppigheden og sværhedsgraden af problemstillingerne hos befolkningen i Grindsted. Reference 1.

Formål

•

Kortlægning af borgernes bekymring for helbredsmæssige virkning af forureningen, forekomst af

symptomer.

Uddybning af baggrund for bekymring og symptomer ved interview af udvalgte personer.

•

Vurdering af borgernes udsættelse for forureningskomponenter med henblik på kortlægning af den

humane eksponering.

At danne grundlag for en beslutning om, hvorvidt der skal foretages uddybende analytiske studier af

udvalgte problemstillingen, dvs. dybdegående undersøgelser af mulige sammenhænge mellem foru-

reningselementer og specifikke sygdomme

•

Hvordan

Ved en arbejds- og miljømedicinsk undersøgelse.

Metode og materiale

Uddybningen og kortlægningen af helbredsgener i relation til forureningen sker ved, at alle ca. 7.000 Grind-

stedborgere over 18 år får tilsendt et kort spørgeskema. Som det vigtigste indeholder skemaet et enkelt

spørgsmål om, hvorvidt der er helbredsgener, som kan tilskrives forureningen. Besvarelsen kan så uddybes

ved åben besvarelse. Desuden er der enkelte spørgsmål om bopæl og arbejde. Ved besvarelsen af spørge-

skemaet angives, om deltageren gerne vil deltage i et uddybende interview.

www.ouh.dk

Resultaterne af spørgeskemaundersøgelserne kan vise, om der er en systematisk forskel i hyppighed af ge-

ner i forhold til forureningen relateret til bopæl, samt køn, alder og erhverv.

Blandt besvarelserne af spørgeskemaet udvælges personer, som angiver helbredsgener til et uddybende

interview. Dette foregår på Arbejdsmedicinsk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus Grindsted, da arbejdsmedici-

nerne har ekspertisen i at udrede sygdomme og symptomer, som kan skyldes forhold i miljøet. Det uddy-

bende interview tilbydes de personer, som har angivet helbredsklager som følge af forureningen.

Desuden udvælges for hver deltager en kontrolperson med samme køn og alder, som ikke har angivet kla-

ger relateret til forureningen. Formålet med denne kontrolgruppe er at vurdere, om der er en systematisk for-

skel i eksponering (bopæl og arbejde) samt typen af symptomer mellem personer, som har angivet gener

som følge af forureningen og dem, som ikke spontant har angivet denne sammenhæng.

Vi har lavet en styrkeberegning (se vedlagte). Med 200 personer i hver gruppe vil vi med stor sandsynlighed

kunne påvise en forskel på 10% i eksponering mellem personer med symptomer og personer uden. Dette

må anses som en tilstrækkelig styrke i denne type undersøgelser.

Det uddybende interview vil følge systematikken i en arbejds- og miljømedicinsk undersøgelse: Eksponerin-

gen beskrives ud fra oplysninger om nuværende og tidligere arbejds- og miljøforhold, herunder spørgsmål

om bolig, ophold i Grindsted og adfærd af betydning for den individuelle eksponering. Helbredsforhold be-

skrives ved systematisk udspørgen om sygdomme og symptomer. Eventuelle symptomer udredes ud fra sy-

stematikken i en arbejds- og miljømedicinsk udredning. Eksempler på arbejdsmedicinsk udredning er be-

skrevet i vedhæftede links til ARMONI-vejledninger om arbejds-og miljømedicinsk udredning for hhv. toksisk

perifer polyneuropati og på grund af udsættelse for kviksølv. Reference 2 og 3. Lignende vejledninger findes

for andre typer af sygdomme og eksponeringer.

Alle de registrerede oplysninger kodes i en database. Den interviewende arbejdsmedicinske læge kan give

en individuel tilbagemelding om resultat af interview og eventuelle supplerende undersøgelser.

Basereret på de systematisk indsamlede oplysninger fra borgerne kan vi få en grundig vurdering af de hel-

bredsmæssige konsekvenser for befolkningen.

En kobling af de individuelle oplysninger til data om forureningen af de enkelte stoffer kan lede frem til mu-

lige modeller for individuel udsættelse, som er baseret på bolig, tid og den personlige adfærd. Den individu-

elle eksponering kan herefter statistisk sammenholdes med karakteren af helbredsgener og bidrage til en

samlet vurdering af de helbredsmæssige konsekvens af forureningen samt give inspiration til yderligere un-

dersøgelser af specifikke helbredsudfald og komponenter i forureningen under Grindsted, hvilket vil blive

sammenfattet i en rapport.

Styrkeberegninger

Styrkeberegningen estimerer antal personer, som kræves i undersøgelsen for at kunne finde en eventuel

forskel i andelen af eksponeringer blandt baggrundsbefolkningen (dvs. borgere i Grindsted). En eksponering

kan for eksempel være at arbejde eller have arbejdet på Grindstedværket.

Hvis eksempelvis 20 % af cases og 10 % af referencepersoner blandt baggrundsbefolkningen har arbejdet

på Grindstedværket eller på anden måde været udsat for særlige eksponeringer, kræver det 398 personer

www.ouh.dk

(199 cases og 199 referencepersoner) i undersøgelsen for at kunne finde denne forskel

. Følgende tabel vi-

ser forskellige andele af eksponeringer blandt borgere i Grindsted samt antal personer, som kræves i under-

søgelsen for at påvise disse forskelle: Reference 4.

Andel

Cases

20%

25%

30%

35%

40%

Referencer

10%

20%

Antal

Cases

199

100

294

138

Referencer

199

100

294

138

Forskel

(%-points

Yderligere undersøgelser

Efter aftale med borgeren og fuldmagt kan der læses i journal for tidligere sygdomme og undersøgelser. Ar-

bejdsmedicineren kan foretage de almindelige undersøgelser, men har også mulighed for henvisning til un-

dersøgelser i sygehusvæsenet ved fund, som kræver yderligere undersøgelser.

Database

Resultaterne af undersøgelserne registreres i en særlig, lukket database (OPEN) jævnfør regionens regler

for håndtering af data. Registrering i sygehussystemet samt henvendelse til praktiserende læge vil udeluk-

kende ske efter aftale med borgeren, såfremt der er et behandlingsbehov.

Databasen vil kunne danne grundlag for udvalg af personer til nærmere udredninger i mere hypotesegenere-

rende undersøgelser.

Formidling

Vi finder det vigtigt, at der er en kontinuerlig proces med strategi for formidlingen, så befolkningen løbende

kan følge og give input til processen. Værdien af dette er beskrevet i en række artikler, blandt andet vedrø-

rende involvering af befolkningen i det amerikanske ”super fund”-program med oprensning efter følger af

større industrielle forureninger.

Tidsplan

Kan starte efter bevilling med spørgeskema efter 3-6 måneder og klinisk undersøgelse over 12 måneder her-

efter, i alt 24 måneder inklusiv afsluttende rapport.

www.ouh.dk

Budget

Budgetposter for 2-årig periode

VIP-LØNUDGIFTER:

Speciallæge i arbejdsmedicin (12 måneder)

Projektleder (2 årsværk)

Senior Klinisk Epidemiologi (4 måneder)

Senior Arbejdsmedicin (4 måneder)

TAP-LØNUDGIFTER

Studentermedhjælp? (Stud.Cand, 8 t. el. 6 t./ugen = 7.578,45 kr. / 5.685,57 kr. om måneden)

APPARATUR:

SurveyXact, udsendelse og håndtering af 7.000 spørgeskemaer

Andet apparatur

Udgifter til data, i øvrigt

ØVRIGE DRIFTSUDGIFTER:

Formidling, herunder materiale fra SDU Grafisk Værksted(50x flyer + 1xplanche+2xRollup+50xrapport)

Sekretær Grindsted 3 måneder af 35.000

TOTALE UDGIFTER FØR OVERHEAD

INDIREKTE UDGIFTER:

Udgifter til regnskabsføring, lønadministration, finansiel rapportering og juridisk bistand

Overhead 20% af 2.785.946

TOTALE UDGIFTER INKL OVERHEAD

’

65.589

557.189

3.408.724

2.288

105.000

2.785.946

140.000

25.000

10.000

12x5685=68220

923.213

1.063.976

245.512

307.737

Ansøgningsbeløb

Evaluering og perspektiv

De detaljerede og systematisk indsamlede oplysninger om borgernes klager, bekymringer og sygdomme vil

være vigtige. Sammen med en detaljeret individuel beskrivelse af udsættelsen for forureningskomponenter

vil de være basale forudsætninger for at kunne lave egentlige større undersøgelser af forekomsten af syg-

dom, som en mulig følge af ophold i relation til forureningen.

Projektgruppen

Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik OUH og Arbejdsmedicinsk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus,

Grindsted

Jesper Rasmussen, Ledende overlæge, klinisk lektor, PhD

Lars Brandt, Specialeansvarlig overlæge, forskningsleder, klinisk lektor, PhD

Lars Skadhauge, Ledende overlæge, forskningsleder, klinisk lektor, PhD

Center for Klinisk Epidemiologi, OUH

Bente Mertz Nørgård, Professor, overlæge, afdelingsleder, dr.med, PhD

Kim Oren Gradel, Senior klinisk epidemiolog, lektor, PhD

Syddansk Universitet, Forskningsenheden for Almen Praksis

Jesper Bælum, Gæsteforsker, dr.med.

www.ouh.dk

2. februar 2022

Side 6/6

Referencer

https://www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2020/sygdomsforekomst+blandt+borgere+i+grindsted

Armoni-kviksølv-2018-EJ-revision-jb-review-.pdf (dasam.dk)

Microsoft Word - perifer neuropati armoni_udsendt OJCRP.doc (dasam.dk)

Naing, N., et al. (2006). "Practical Issues in Calculating the Sample Size for Prevalence Studies."

Archives of Orofacial Sciences

9-14.