SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 354: Spm., om kommentar til rapporten: Unge & Alkohol, befolkningsundersøgelse af ugens alkoholkultur, december 2021", til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 28-02-2022

Enhed: FOPS

Sagsbeh.: NISC

Sagsnr.: 2202101

Dok. nr.: 2128617

Folketingets Sundhedsudvalg har den 31. januar 2022 stillet følgende spørgsmål nr.

354 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 354:

”Vil ministeren kommentere rapporten: ”Unge & Alkohol, befolkningsundersøgelse af

ugens alkoholkultur, december 2021” og Ansvarlig Ungdoms 6 forslag til en bedre

ungdomskultur for unge, jf. SUU alm. del

–

bilag 164.

”

Svar:

Jeg glæder mig over unge mennesker, som tager et ansvar, og som engagerer sig i

samfundet og i at skabe de bedste ramme for dem selv og deres jævnaldrende. Der-

for hilser jeg også forslagene fra Ansvarlig Ungdom meget velkommen.

I Danmark har vi et problem med en overdreven drukkultur blandt unge. Det har vi et

politisk ansvar for at tage hånd om. Det ansvar håber jeg, at vi kan være enige om at

tage på os. Vi kan selvfølgelig ikke skabe en forandring alene. Det kræver, at de

voksne som er tæt på de unge også tager ansvar, og ikke mindst, at de unge selv er

med.

Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som har op-

lyst følgende:

”Sundhedsstyrelsen bemærker

ift. det metodiske grundlag i

rapporten ”Unge & Alko-

hol, befolkningsundersøgelse af unges alkoholkultur”

bl.a., at der for unge i den på-

gældende aldersgruppe (18-25 årige) ofte er udfordringer med at sikre en høj svar-

procent. Det kan medføre en risiko for selektionsbias, og give tal, der enten over- el-

ler underestimerer en given tendens. Undersøgelsen vægter svarene efter køn, men

det er uklart, om svarene også vægtes efter andre kategorier. Sundhedsstyrelsen vur-

derer på den baggrund, at det er vanskeligt at vurdere, hvorvidt stikprøven er repræ-

sentativ for aldersgruppen.

Sundhedsstyrelsen bemærker derudover, at respondenterne i undersøgelsen spørges

ind til deres alkoholadfærd som 16-17- årige, hvilket er op til flere år tilbage i tiden.

Det kan medføre, at en given adfærd/holdning over- eller underestimeres, fordi det

kan være svært at huske præcist. Derudover bemærker Sundhedsstyrelsen, at der er

flere spørgsmål i undersøgelsen, som kan tolkes på flere måder. Samlet vurderer

Sundhedsstyrelsen, at det er svært at vurdere kvaliteten af undersøgelsen. Endvidere

er det ikke muligt at sammenligne resultaterne direkte med andre undersøgelser om

unges alkoholadfærd og

–holdninger,

idet spørgsmål, indsamlingsmetode og katego-

rier er forskelligt udformet.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 354: Spm., om kommentar til rapporten: Unge & Alkohol, befolkningsundersøgelse af ugens alkoholkultur, december 2021", til sundhedsministeren

Sundhedsstyrelsen bemærker dog, at andre undersøgelser

–

ligesom rapporten

”Unge

& Alkohol”

–

peger på, at der er udfordringer med håndhævelsen af lovgivnin-

gen. I ESPAD-undersøgelsen

fra 2019, der ser på alkoholforbruget blandt 15-16 årige

elever i 9. klasse, angav godt 7 ud af 10 elever, at det ville være let eller meget let at

få fat på hhv. vin (73,6 %) og spiritus (69,4 %). Ift. unges foretrukne alkoholtype be-

mærker Sundhedsstyrelsen, at data fra den danske sundhedsprofil 2017 viser, at 16-

17 årige forbruger mest alkohol fra øl og spiritus, og mindre fra vin. I gennemsnit drak

de 16-17 årige pr. uge 3,53 genstande fra øl og 3,39 genstande fra spiritus.

Sundhedsstyrelsen bemærker ift. anbefalingerne fra Ansvarlig Ungdom, at der ikke

fremgår litteraturhenvisninger i løsningskataloget, hvorfor styrelsen ikke har kunne

gennemgå dokumentationen bag løsningsforslagene.

Sundhedsstyrelsen kan dog oplyse, at en effektiv alkoholforebyggelse kræver en fler-

strenget indsats, da tidlig alkoholdebut, storforbrug eller skadeligt forbrug ofte skyl-

des et sammenfald af faktorer. I Vidensråd for forebyggelses rapport fra 2019 om un-

ges alkoholkultur fremgår det bl.a., at det er veldokumenteret, at lande med høje al-

dersgrænser for salg og høje priser på alkohol, har færre børn og unge, der drikker al-

kohol.

Sundhedsstyrelsen bemærker, at der foreligger god dokumentation for, at forebyg-

gelsesindsatser i skole- og uddannelsesregi har effekt. Det er væsentligt, at der er tale

om dialogbaseret undervisning med fokus på udvikling af sociale kompetencer, træ-

ning af selvkontrol og fokus på social pejling/flertalsmisforståelser ift. alkohol. Forsk-

ningen viser også, at forældre har en afgørende rolle, både ift. alder for alkoholdebut

og graden af alkoholforbrug i ungdomsårene.

Det fremgår af Vidensrådets rapport fra 2019, at der mangler viden om effekten af

strammere alkoholpolitikker på ungdomsuddannelser. Det er dog Sundhedsstyrelsen

anbefaling, at kommunerne indgår i dialog om med de lokale ungdomsuddannelser

om etablering af en ensartet rusmiddelpolitik på tværs af uddannelserne. Det skal

sikre fælles rammer og normer for unges alkoholforbrug. Herudover er det en anbe-

faling, at der er gode og interessante alkoholfrie alternativer ifm. fester, sociale sam-

menkomster mv. Det er ligeledes anbefalingen, at uddannelsesinstitutioner i arbejdet

med at skabe bedre rammer for socialt samvær uden alkohol inddrager deres elever.

Sundhedsstyrelsen er ikke bekendt med forskning, der viser, at børn og unge drikker

mindre alkohol, hvis ungdomsuddannelser stiller lokaler og voksenopsyn til rådighed.

Derudover fremgår det af Vidensrådets rapport, at der ikke findes grundige evaluerin-

ger af tiltaget i nattelivet ift. at mindske alkoholforbruget blandt unge eller forebygge

uheld og ulykker. Der er dog evalueringer, der peger på, at natteravnene skaber en

større oplevet tryghed blandt unge.”

Med venlig hilsen

Sundhedsstyrelsen & Syddansk Universitet (2020). Den Europæiske Rusmiddelundersøgelse (ESPAD)

Side 2

2019. Rusmiddeladfærd blandt skoleelever i 9.klasse i Danmark og udviklingen siden 1995.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 354: Spm., om kommentar til rapporten: Unge & Alkohol, befolkningsundersøgelse af ugens alkoholkultur, december 2021", til sundhedsministeren

Magnus Heunicke

Nikoline Schriver

Side 3