Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2546958_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 22-03-2022
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPPHHA
Sagsnr.: 2201942
Dok. nr.: 2124508
Folketingets Sundhedsudvalg har den 28. januar 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
344 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Martin Geertsen (V).
Spørgsmål nr. 344:
”Vil
ministeren redegøre for det nuværende børnevaccinationsprogram og forklare,
hvorfor man ikke har vaccination mod skoldkopper som en del af det?”
Svar:
Ministeriet har til besvarelse af spørgsmålet indhentet følgende bidrag fra Sundheds-
styrelsen:
”Det
nuværende børnevaccinationsprogram er opbygget som følger:
Alder
3, 5 og 12 måneder
Vaccination
Difteri, stivkrampe, kighoste, polio og
Haemophilus influenza type b (Hib)-in-
fektion (DiTeKiPol-Hib-vaccination)
Pneumokoksygdom (pneumokokvacci-
nation)
15 måneder
Mæslinger, fåresyge og røde hunde
(MFR-vaccination)
Mæslinger, fåresyge og røde hunde
(MFR-vaccination)
4 år
5 år
Difteri, stivkrampe, kighoste og polio
(DiTeKiPol-revaccination)
HPV-vaccination
–
mod bl.a. livmoder-
halskræft og analkræft (to vaccinationer
med minimum seks måneders mellem-
rum)
12 år
Historisk var hovedargumentet for at indføre en vaccination i børnevaccinationspro-
grammet, at der var tale om en hyppigt optrædende infektion af en vis alvorlighed, fx
mæslinger og polio, hvor smittens store udbredelse førhen medførte, at et relativt
stort antal børn hvert år blev ramt af alvorlig sygdom.
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 344: Spm., om redegørelse for det nuværende børnevaccinationsprogram, til sundhedsministeren
Med indførelsen af Hib-vaccinen i børnevaccinationsprogrammet i 1993 anlagde man
imidlertid for første gang et andet perspektiv på indførelsen af en ny vaccine, idet
bakterien haemophilus influenzae (Hib) kan give meget alvorlig sygdom, men ved ind-
førelsen af vaccinen forekom med relativt få tilfælde i Danmark.
Dette har siden da været den herskende tilgang, når Sundhedsstyrelsen har skullet
vurdere nye vacciner til børnevaccinationsprogrammet.
Sundhedsstyrelsen vurderer løbende, om både nye og eksisterende vacciner skal ind-
føres i det danske børnevaccinationsprogram. Vurderingerne tager ofte udgangs-
punkt i ændrede sygdomsmønstre eller godkendelse af nye vacciner. Beslutnings-
grundlaget for at til- eller fravælge programvacciner er faglige gennemgange, hvor
Sundhedsstyrelsen vurderer en række aspekter, såsom vaccinernes effekt og skade-
virkninger, målgruppens holdning til at indføre vaccinen, etiske overvejelser og sund-
hedsøkonomiske konsekvenser. De faglige vurderinger vil typisk være udformet som
en medicinsk teknologivurdering (MTV).
Med udgangspunkt i fundene i MTV’en vurderer Sundhedsstyrelsen på baggrund af
nedenstående kriterier, om en given vaccine bør indføres i børnevaccinationspro-
grammet.
Alvorlighed og hyppighed af sygdommen.
Sygdommen, der vaccineres imod,
skal have en vis alvorlighed og hyppighed for at retfærdiggøre risikoen for eventuelle
bivirkninger hos ellers raske børn.
Bred erfaring med vaccinen i målgruppen.
Vaccinen skal være afprøvet på større
grupper af den relevante målgruppe, fx børn, for at sikre vaccinens effekt og sikker-
hed for den vaccinerede.
Gavnlig virkning i forhold til eventuelle bivirkninger.
Der skal være tilstrækkelig do-
kumentation for, at fordelene ved den sygdomsforebyggende og sundhedsfrem-
mende effekt af vaccinen overstiger risiko for bivirkninger.
Interaktioner og indpasning i vaccinationsprogrammet.
Den nye vaccine i program-
met må ikke påvirke andre vacciner negativt (give interaktioner) eller give
uønskede økologiske effekter (at den mikroorganisme, man vaccinerer imod, erstat-
tes af andre).
Målgruppens accept.
Den nye vaccine, såvel som det samlede børnevaccinationspro-
gram, skal være acceptabelt for forældrene.
Økonomi.
Indførelse af vaccinen skal være økonomisk rimelig, så udgifter til vaccina-
tion er rimelige sammenholdt med den potentielle gevinst.
I det danske børnevaccinationsprogram vejer alvorlighedskriteriet som udgangspunkt
tungt. Det vil sige, at vacciner tilbydes med det formål at forebygge sygdomme med
en væsentlig sygelighed og evt. dødelighed, og de to kriterier
–
alvorlighed og hyppig-
hed af sygdommen samt dokumentationen for gavnlig effekt og skadevirkninger ved
vaccination
–
vejer særligt tungt i den sundhedsfaglige vurdering. Alvorligheden og
hyppigheden af den sygdom, der vaccineres imod, er især relevant i forhold til den
målgruppe, der skal tilbydes vaccination. Effekten af at vaccinere den pågældende
målgruppe på forekomsten af sygdommen i den øvrige befolkning, herunder eventu-
elt specifikke sårbare grupper, vil imidlertid også blive tillagt vægt, såfremt der findes
et væsentligt potentiale for at fremme folkesundheden.
Side 2
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 344: Spm., om redegørelse for det nuværende børnevaccinationsprogram, til sundhedsministeren
Som udgangspunkt anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke at vaccinere imod en sygdom,
blot fordi der findes en vaccine på markedet eller alene af samfundsøkonomiske eller
politiske hensyn.
Sundhedsstyrelsen vil i forbindelse med vurdering af nye vacciner eller udvidelse af et
vaccinationstilbud til nye målgrupper indhente rådgivning hos det netop udpegede
Vaccinationsråd.
Der har aldrig i Danmark været gennemført en systematisk gennemgang, fx en MTV,
af forudsætningerne for og konsekvenserne ved at indføre skoldkoppevaccination i
det danske
børnevaccinationsprogram.”
Jeg henholder mig til bidraget fra Sundhedsstyrelsen, idet jeg kan supplere, at Sund-
hedsstyrelsen løbende vurderer, hvilke vacciner som skal være emne for nærmere
vurderinger og eventuelt MTV’er i forbindelse med det danske vaccinationsprogram
og børnevaccinationsprogrammet.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Philip Hadberg
Side 3