Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2534115_0001.png
Notat,
Februar 2022
Status for behandlingsefterslæb på sygehusene
Sygehusene har siden sommeren 2021 været nødt til at nedsætte aktiviteten inden for
planlagte og ikke-tidskritiske behandlinger i sygehusvæsnet for at kunne prioritere patienter
med akutte og livstruende sygdomme. Baggrunden har særligt været bemandingsmæssige
problemer samt en tredje COVID-19-bølge.
1
Sundhedsvæsenet har dog i hele perioden haft
et normalt aktivitetsniveau for akutte og tidskritiske behandlinger.
Der er ikke nationale tal for, hvor mange planlagte operationer samt øvrige aktiviteter, der
er udskudt, da udskudt aktivitet ikke opgøres efter en fælles national metode. Enkelte
regioner har egne opgørelser, som imidlertid ikke er sammenlignelige på tværs. Derfor har
Sundhedsministeriet på baggrund af landsdækkende data forsøgt at estimere nedgangen i
aktiviteten for planlagte operationer samt beskrive dets fordeling på områder. Samtidig er
der udarbejdet et overblik over udviklingen i de forventede ventetiderne,
jf. opsummering
i
boks og uddybning i det følgende.
Boks 1:
Opsummering af hovedresultater
Det skønnes at behandlingsefterslæbet vil udgøre i størrelsesordenen af 100.000
operationer ved udgangen af februar 2022. Det svarer til antallet af akutte og
planlagte operationer pr. måned i 2019.
Hertil kommer efterslæb vedrørende øvrige planlagte ambulante kontakter. I Region
Hovedstaden manglede der eksempelsvis primo 2022 at blive afviklet ca. 17.000
ambulante kontakter i regionen.
Ca. 65 pct. af efterslæbet skønnes at vedrøre operationer inden for 3 organsystemer:
Fordøjelsesorganer, Hud og underhud og Bevægelsesapperat.
Den største stigning i ventetid ses for plastikoperation af næsen, hvor den forventede
ventetid ved midtersygehuset
2
(median) er steget med 38 uger ift. før COVID-19-
epidemien.
Andre eksempler på øgede ventetider er kunstigt knæ og hofte, hvor den forventede
ventetid på midtersygehuse er steget med 13 uger.
Estimaterne for behandlingsefterslæbet baserer sig på sammenligning med
aktivitetsniveauet i 2019 og starten af 2020 med aktiviteten i 2021 i perioden siden
starten af sommeren til udgangen af februar i 2022. Der er anvendt en metode svarende
til den anvendte i notatet
Sundhedsstyrelsens aktuelle vurdering af konsekvenser af
sygeplejestrejken
fra Sundhedsstyrelsen.
3
Metode og usikkerheder knyttet til estimaterne
og opgørelserne er uddybet i bilag 1.
1
2
3
Kilde:
6. januar 2022 af Sundhedsstyrelsen
Status på udfordringer af sygehuskapaciteten.
Ventetiden for en given operation ved det sygehus, hvor der er lige mange sygehuse, der både tilbyder en
kortere og en længere ventetid.
Kilde:
25. august 2021
Sundhedsstyrelsens aktuelle vurdering af konsekvenser af sygeplejerskestrejken.
1/9
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 340: Spm., om status på aktivitetsopgørelsen og aktivitetsefterslæbet for planlagte operationer, til sundhedsministeren
2534115_0002.png
Notat,
Februar 2022
Behandlingsefterslæbets omfang
Aktiviteten vedrørende planlagte operationer og planlagte ambulante kontakter på
sygehusene har siden medio juni 2021 været under niveauet i 2019 og starten af 2020,
jf. uddybning i bilag 1.
Danske Regioner oplyser, at den planlagte aktivitet aktuelt er nedsat
med 15-25 pct., og at alle regioner fortsat oplever, at være nødsaget til at udskyde
behandlinger. Omfanget varierer ml. specialer og hospitaler. Regionerne har ikke en
landsdækkende opgørelse af omfanget af udskudte behandlinger, da opgørelsesmetoden på
tværs af regionerne ikke er sammenlignelige. Region Hovedstaden vurderer, at der pr. 6.
januar 2022 mangler at blive afviklet 16.819 ambulante besøg og 21.013 kirurgiske indgreb.
For den kirurgiske aktivitet tegner øjenområdet, mavetarmområdet og led- og
knoglekirurgien sig for den største del. Region Midtjylland vurderer, at der ved udgangen af
2021 er udskudt ca. 20.000 operationer. Dette tal forventes at stige til 22.000-23.000
operationer ved udgangen af 1. kvartal 2022.
Idet der ikke foreligger en landsdækkende faktisk opgørelse af efterslæbet, har
Sundhedsministeriet udarbejdet estimater for omfanget af behandlingsefterslæbet for
planlagte operationer på baggrund af centrale registeroplysninger (LPR). Dette er gjort på
baggrund af det samlede aktivitetsniveauet siden sommeren 2021 og frem til udgangen af
februar 2022 sammenholdt med perioden fra sommeren 2019 frem til februar 2020. Det
giver et estimat for behandlingsefterslæbet i omegnen af 100.000 planlagte operationer ved
udgangen af februar 2022,
jf. figur 1 og nærmere uddybning af den anvendte metode og
usikkerheder herved i bilag 1.
Figur 1
Estimeret akkumuleret mindreaktivitet i 2021 (offentlig og privat) for planlagte operationer, uge 25
og frem
Anm.:
Kilde:
For det private indgår kun offentligt finansierede patienter. Data er opgjort pr uge. Data fremgår som et 7-ugers
glidende gennemsnit, for at udjævne udsving som konskvens af variation i antallet af uger pr. måned. For 2021
anvendes aktivitet på samme tid af året i 2019 som referenceaktivitet. For estimater for mindreaktivitet i 2022
anvendes de første to måneder af 2020, som referenceaktivitetsniveau. Aktiviteten i 2022 antages i januar og
februar til 85 pct. af 2020-niveau, da Danske Regioner vurderer, at tilbagevenden til et normalt aktivitetsniveau
først sker et stykke inde i 2022.
Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen samt egne beregninger
2/9
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 340: Spm., om status på aktivitetsopgørelsen og aktivitetsefterslæbet for planlagte operationer, til sundhedsministeren
2534115_0003.png
Notat,
Februar 2022
Skønnet på i omegnen af 100.000 er et skøn for, hvor mange patienter der pr. ultimo
februar er på en venteliste og oplever forlænget ventetid ift. dem, som stod på venteliste
før sygeplejekonflikten. Nogle af dem vil have oplevet at få udskudt en allerede indkaldt tid
til operation, mens andre har oplevet, at den tid til operation, de har modtaget, er senere
end den, de normalt ville have fået tilbudt.
Nedgangen i aktivitet for planlagte operationer fordeler sig forskelligt ml. regionerne. I
Region Syddanmark og Region Hovedstaden har der været den største nedgang i aktivitet i
2. halvår af 2021 relativt til 2. halvår 2019, mens der har været den mindste nedgang i
Region Nordjylland,
jf. figur 2.
På landsniveau er den samlede nedgang på ca. 16 pct.
Figur 2
Procentuel nedgang i aktivitet for planlagte operationer (offentlig og privat) fordelt ml. regioner samt på
landsniveau, uge 25 og frem.
Anm.:
For det private indgår kun offentligt finansierede patienter. Referenceaktivitetsniveau er 2019 niveauet.
Kilde:
Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen samt egne beregninger
Det bemærkes, at tallet ikke omfatter efterslæb vedrørende ambulante kontakter, idet
metoden i mindre grad kan anvendes hertil,
jf. uddybning i bilag 1.
Region Hovedstaden
vurderer, at efterslæbet på det ambulante område udgør 16.819 besøg primo 2022. Dertil
vurderer Danske Regioner, at der generelt også er et efterslæb på øvrige ambulante
kontakter.
3/9
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 340: Spm., om status på aktivitetsopgørelsen og aktivitetsefterslæbet for planlagte operationer, til sundhedsministeren
2534115_0004.png
Notat,
Februar 2022
Operationsområder særligt påvirket af behandlingsefterslæbet
På baggrund af forskelle i aktivteten mellem 2019 og 2021 er der udarbejdet estimater for
fordelingen af det samlede behandlingsefterslæb inden for de organsystemer, som
operationerne kan vedrøre,
jf. figur 3 og uddybning af metode i bilag 1.
Figur 3
Estimeret fordeling af behandlingsefterslæb af planlagte operationer på de organsystemer, som
operationerne vedrører (offentlig og privat) (andel af det samlede behandlingsefterslæb)
Anm.:
Kilde:
For det private indgår kun offentligt finansierede patienter. Data fordelt på organsystemer bliver kun opgjort
kvartalsvist. Grundet forskelle i perioder vil summen af mindreaktivitet i denne figur ikke være lig mindreaktiviteten i
figur 1.
Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen samt egne beregninger
Det skønnes, at ca. 65 pct. af behandlingsefterslæbet vedrører operationer inden for tre
organsystemer: Fordøjelsesorganer, hud og underhud samt bevægelsesapparat. Eksempler
på operationer inden for disse tre organsystemer fremgår
af boks 2.
Af bilag 1 fremgår det,
at disse tre organsystemer også udgør en stor andel af det samlede antal operationer i
2019, hvor der kun er flere operationer inden for øje og øjenomgivelserne. Inden for dette
område har der dog ikke været en tilsvarende nedgang i aktivitet, hvorfor området ikke
estimeres, at udgøre så stor en andel af efterslæbet.
Boks 2. Eksempler på mulige operationer inden for de tre organsystemer
med størst estimeret behandlingsefterslæb.
Bevægeapparatet.
Knæ og hofteoperationer fx menisk og korsbåndsoperationer,
eller operationer med indsættelse af nye hofter.
Fordøjelsesorganer.
Operation af lyskebrok eller navlebrok, operation for hæmorider.
Hud og underhud.
Fjernelse af godartede tumorer i huden, fjernelse af overskydende
hud efter vægttab.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
4/9
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 340: Spm., om status på aktivitetsopgørelsen og aktivitetsefterslæbet for planlagte operationer, til sundhedsministeren
2534115_0005.png
Notat,
Februar 2022
Det bemærkes, at efterslæbet ikke vedrører akutte eller livstruende behandlinger. Udskudte
behandlinger sker samtidig altid på baggrund af en konkret lægefaglig vurdering om
behandlingen skal gennemføres eller kan udsættes efter en række overordnede hensyn
4
.
Stigning i forventede ventetider for planlagte operationer
De udsatte operationer har konsekvenser for patienterne i form af forlængede ventetider.
For at afdække stigningen i ventetid sammenlignes de forventede ventetider primo 2022
med de forventede ventetider primo 2020 for de operationer, som indgår i monitoreringen
af ventetider ved Sundhedsdatastyrelsen,
jf. figur 4.
Til at fastlægge de forventede
ventetider i et antal uger anvendes opslag på mitsygehusvalg.dk. For hver behandling
udtages den forventede ventetid fra det offentlige sygehus, som udgør medianen blandt de
offentlige sygehus på listen.
Figur 4
Ændring i forventede ventetider fra primo 2020 til primo 2022 for operationer med længste ventetider
(antal uger)
Anm.:
Kilde:
Baseret på medianen for forventede ventetid blandt offentlige sygehuse fra mitsygehusvalg.dk for den pågældende
behandling/operation. Der er taget udgangspunkt i udvalgte operationer svarende til de der monitoreres af
Sundhedsdatastyrelsen i opgørelser over erfarede ventetider, jf. eSundhed, og her er udvalgt de 15 med den mest
forlængede ventetid.
Mitsygehusvalg.dk, Sundhedsdatastyrelsen samt egne beregninger
Figur 4 viser ændringen i den forventede ventetid fra primo 2020 til primo 2022 og ikke den
samlede forventede ventetid primo 2022. Den største ændring i forventet ventetid ses for
plastikoperation på næsen. Her er den forventede ventetid 38 uger længere, end det var
tilfældet i starten af 2020. Der er dog få operationer om året inden for dette område.
Det skal bemærkes, at der er en række usikkerheder knyttet til forventede ventetider, samt
at det ikke er det samme som erfarede ventetider. Erfarede ventetider viser bagudrettet
patientens faktiske ventetid og er derfor et mere validt estimat, men vil først kunne opgøres
efter et behandlingsforløb er afsluttet,
jf. uddybning i bilag 1.
4
For nærmere beskrivelse henvises til Sundhedsstyrelsens notat af 29. december 2021,
Rammer for
udskydelse af sygehusaktivitet grundet COVID-19
5/9
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 340: Spm., om status på aktivitetsopgørelsen og aktivitetsefterslæbet for planlagte operationer, til sundhedsministeren
2534115_0006.png
Notat,
Februar 2022
Bilag 1. Uddybning af metode og datagrundlag
Nedenfor uddybes den anvendte metode til at estimere behandlingsefterslæbet samt de
usikkerheder, der knytter sig til anvendelsen af forventede ventetider.
Metode til at estimere behandlingsefterslæb
Estimatet for behandlingsefterslæbet på 100.000 operationer ved udgangen af februar 2022
baserer sig på en sammenligning af perioden siden medio juni 2021 med den tilsvarende
periode i 2019/2020, hvor det således antages, at 2019 og de første måneder i 2020 var
”normal-år”, og at afvigelsen herfra i 2021 og starten af 2022 er estimatet for et
behandlingsefterslæb. Samme fremgangsmåde som SST anvendte i notat af 25. auust 2021
Sundhedsstyrelsens aktuelle vurdering af konsekvenser af sygeplejerskestrejken. Af figur 5
og 6 ses aktiviteten for planlagte operationer og planlagte ambulante kontakter på de
offentlige sygehuse og offentligt finansieret aktivitet på private sygehuse for uge 14 og frem
i 2019 og 2021.
Figur 5
Antal planlagte operationer (offentlig og
privat) i 2019 og 2021. Uge 14 og frem.
Figur 6
Antal ambulante behandlinger (offentlig og
privat) i 2019 og 2021. Uge 14 og frem.
Anm.:
Kilde:
For det private indgår kun offentligt finansierede patienter. Data er opgjort pr uge. Der kan derfor være forskelle i,
hvor mange uger der indgår i hver måned. For at udjævne udsving, af hensyn til fremstilling, fremgår data i 7-ugers
glidende gennemsnit. Det medfører, at der indgår data fra uge 14-52 i begge år, men der er kun datapunkter for uge
17-48, da det er de uger, hvor der kan vises et fuldt 7-ugers gennemsnit.
Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen
Aktiviteten i 2022 antages i januar og februar til 85 pct. af 2020-niveau, da Danske Regioner
vurderer, at tilbagevenden til et normalt aktivitetsniveau først sker et stykke inde i 2022.
Der er en række usikkerheder knyttet til at tage udgangspunkt i 2019 og starten af 2020 som
normal-år. Fx kan COVID-19-relateret ændret adfærd og restriktioner i vinteren 2021
betyde, at færre har haft et behandlingsbehov end normalt. Samtidig kan der også være
nogle af de borgere, som har fået udskudt en behandling, der har fundet en anden løsning
på deres behandlingsbehov, fx ved genoptræning. Omvendt er operationsaktiviteten på det
planlagte område steget fra knap 650.000 i 2007 til knap 900.000 i 2019 og vil bl.a. som
følge af den demografiske udvikling forventeligt forsat i et vist omfang været steget i 2021
og frem.
Der er samtidig ikke taget højde for eventuelle behandlingsefterslæb opbygget i de enkelte
regioner før medio juni 2021. Estimatet omfatter endvidere ikke det efterslæb, som
vedrører øvrige ambulante kontakter.
6/9
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 340: Spm., om status på aktivitetsopgørelsen og aktivitetsefterslæbet for planlagte operationer, til sundhedsministeren
2534115_0007.png
Notat,
Februar 2022
Den anvendte metode til at estimere behandlingsefterslæbet vedrørende planlagte
operationer vurderes ikke at kunne anvendes til at estimere efterslæbet vedrørende øvrige
planlagte behandlinger på det ambulante område.
For at vurdere, hvilke operationsområder som er særligt berørt viser figur 7 den andel
operationer inden for et givent organsystem udgør af det samlede antal operationer i hele
2019 samt den procentuelle aktivitetsnedgang, der har været i planlagte. Øje og
øjenomgivelser udgør det største antal operationer i 2019, men da der inden for området
har været en forholdsvist lille nedgang i aktivitet er øjenområdet ikke blandt de
organsystemer, der udgør de største andele af behandlingsefterslæbet.
Dertil ses det også, at planlagte operationer inden for bevægeapparatet udgjorde ca. 14 pct.
af det samlede antal operationer i 2019, og at der ses den største nedgang i aktivitet,
hvorfor operationer inden for bevægeapparatet udgør den største andel af
behandlingsefterslæbet.
Figur 7
Andel i 2. halvår 2019 og nedgang i pct. fra 2. halvår 2019 til 2. halvår 2021 for planlagte operationer,
fordelt på organsystemer.
Anm.:
Kilde:
For det private indgår kun offentligt finansierede patienter. Data fordelt på organsystemer bliver kun opgjort
kvartalsvist.
Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen samt egne beregninger
Opgørelser af ventetider
Figur 8 viser ændringen i den forventede ventetid for de operationer, som indgår i
monitoreringen af erfarede ventetider ved Sundhedsdatastyrelsen, hvor figur 4 viser et
udvalg heraf.
Figuren viser medianen for de forventede ventetider blandt offentlige sygehuse. Der kan
være store forskelle i ventetiden blandt de forskellige sygehuse, og dertil kan patienter også
henvises til det private, hvor de hurtigere kan komme til. Det skal også bemærkes, at der
mellem de forskellige operationstyper er store forskelle i, hvor mange operationer der
udføres om året.
7/9
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 340: Spm., om status på aktivitetsopgørelsen og aktivitetsefterslæbet for planlagte operationer, til sundhedsministeren
2534115_0008.png
Notat,
Februar 2022
Figur 8
Forskel i ventetider primo 2020 og 2022 for udvalte operationer (antal uger)
Anm.:
Kilde:
Baseret på medianen for forventede ventetid blandt offentlige sygehuse fra mitsygehusvalg.dk for den pågældende
behandling/operation. Afrundet til nærmeste hele uge. Der er ikke tale om en udtømmende liste. Operationer er
udvalgt med udgangspunkt i de operationer, hvor ventetiden løbende monitoreres af Sundhedsdatastyrrelsen.
Mitsygehusvalg.dk, Sundhedsdatastyrelsen samt egne beregninger
Forventede ventetider er de ventetider et sygehus eller en afdeling indberetter til
mitsygehusvalg.dk og indikerer den ventetid, den næste patient kan forvente til en given
behandling på sygehuset/afdelingen. Forventede ventetider afspejler sygehusenes
forventninger til ventetiden for den næste fuldt udredte patient, hvilket vil være kortere jo
mere af behandlingsefterslæbet, der er afviklet.
8/9
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 340: Spm., om status på aktivitetsopgørelsen og aktivitetsefterslæbet for planlagte operationer, til sundhedsministeren
2534115_0009.png
Notat,
Februar 2022
Forventede ventetider vil således også afspejle en positiv udvikling løbende og i takt med
afvikling af et behandlingsefterslæb. Forventede ventetider er dog et estimat og som følge
deraf usikkert. Dette særligt i lyset af, de kapacitetsmæssige udfordringer sygehusene står
overfor, eksempelvis grundet sygdomsramt personale, der giver udsving i driften og derfor
et usikkert grundlag for skøn af de forventede ventetider.
Erfarede ventetider er derimod den realiserede ventetid, fra en patient er blevet indkaldt til
en behandling eller operation til, at behandlingen eller operationen er udført. Erfarede
ventetider er dermed et mest valide mål, da det er baseret på realiseret data, mens
forventede ventetider er et estimat fra de enkelte sygehuse og ikke nødvendigvis den
ventetid, som patienten reelt vil opleve. Erfarede ventetider har dog den udfordring, at data
er bagudrettet og patienten skal have gennemført behandlingen, før der kan registreres en
ventetid. Det har den konsekvens, at de erfarede ventetider vil være stabile eller falde når
der opbygges et behandlingsefterslæb, da tidskritiske planlagte operationer prioriteres og
har korte ventetider. Modsatrettet medfører det, at når hospitalerne begynder at afvikle
behandlingsefterslæbet og behandler de patienter, der har ventet længest så vil de erfarede
ventetider stige. Det vil således ligne, at udfordringen stiger selvom hospitalerne afvikler på
behandlingsefterslæbet. Først når patienterne har gennemført normaliserede
ventetidsforløb og er blevet behandlet, vil det afspejle sig i de erfarede ventetider som
samtidigt offentlige gøres medio kvaltalet efter at behandlinger faktisk er blevet gennemført
Sundhedsdatastyrelsen og regionerne er ved at udvikle en metode, så ventetiden til
specifikke operationer (f.eks. operation for grå stær, kunstig hofte, kunstigt knæ,
meniskoperationer, operation for brok m.fl.) og evt. andre relevante behandlinger fremover
kan indgå i offentliggørelsen. Dvs. der vil være tale om mere detaljerede tal end de i første
omgang meget generelle tal for somatikken.
5
5
Kilde: 10. december 2021 Sundhedsministeriets orientering af SUU
Orientering om offentliggørelse af
nye tal for ventetider fra Landspatientsregisteret.
9/9